E-mail: admin@tro.dk

Dato for offentliggørelse
05 Sep 2014 00:03

Af Asher Intrater

Kommandoenheden fra Givati divisionen blev delt i to grupper for at undersøge huse for terror tunneller i Gaza under den såkaldte "våbenhvile" sidste torsdag. Den ene blev anført af kaptajn Benaya og den anden af hans assistent, løjtnant Eitan. Benayas enhed trængte ind i et af husene, hvor en gruppe Hamas terrorister kom ud gennem en 1,5 meter bred åbning til en skjult skakt og dræbte Benayas fortrop på tre soldater.

Eitans gruppe hvilte sig omkring 300 meter borte. De hørte skuddene og løb hen til stedet. To af de døde soldater var trukket til side. Da Eitan så, at hans overordnede var død, be-tød det, at han nu havde højeste rang og derfor var leder af enheden. Eitan sammen-kaldte enheden for hurtigt at skaffe sig et overblik over, om nogen manglede. To minutter senere blev det klart, at Hadar Golding manglede. Eitan iværksatte en eftersøgning, hvor alle deltog for at finde den kidnappede soldat.

Eitan så blodspor, som ledte op til indgangen til skakten. Det var klart, at Golding var blevet slæbt gennem denne tunnel. Eitan sagde: "Jeg går efter ham." Over radioen sagde to officerer med højre rang end ham, at det var for farligt. Han nægtede at parere ordre. Han fik speciel tilladelse fra Givati divisionens oberst. Han begyndte at stige ned, men indså, at det var for klodset. Han tog al sit udstyr af, også sin hjelm og tog kun en pistol med. Han befalede to andre soldater fra gruppen at følge efter.

De gik ned i det totale mørke med en lygte og følte sig frem. De fulgte blodsporene. De fortsatte 100 meter, 200 meter, 300 meter. Eitan sagde: "Det tager for lang tid." Han begyndte at løbe dybt ind i tunnelen. Da de nåede 1000 meter, fandt de udgangen, men den var forseglet. De vendte tilbage og medbragte tilstrækkelige beviser på, at Golding var død. På grund af disse beviser forhindrede de modige soldater en international gidselkrise og reddede formentlig tusinder af liv.

Løjtnant Eitan havde været i 50 dages uafbrudt kamp. Journalisterne sagde til ham, at han ville modtage en national medalje for sin indsats. Eitan, som er en tynd, sky og følsom per-son, svarede: "Jeg vil ikke have en medalje. Jeg er ikke nogen helt. Jeg var blot på det rette sted på det rigtige tidspunkt. Enhver ville have gjort det samme. Dette er ånden i gruppen; det er ånden i hæren, og det er ånden i det israelske folk.


Emner
Mellemøsten
"dagens by 7-jul-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Dronninglund

Indgangsparti dronninglund kirke.jpgDronninglund er en by i det østlige Vendsyssel med 3.328 indbyggere (2014). Byen har navn efter dronning Charlotte Amalie som fik Dronninglund Slot til eje i 1690. Oprindeligt var denne herregård et kloster fra 1200-tallet som byen efterhånden voksede op omkring. Dette kloster hed Hundslund Kloster. Dronninglund ligger i Brønderslev Kommune og hører under Region Nordjylland.

Fire kilometer nord for byen ligger Dronninglund Storskov som dækker den sydlige del af bakkelandskabet Jyske Ås. Højeste bakke i dette område er Knøsen med sine 136 meter over havet. I sydvestlig retning, fire kilometer fra Dronninglund, finder man det kulturhistoriske museum Try Museum der fortæller områdets historie fra oldtid til nutid gennem forskellige udstillinger med fokus på forhistorien, bondens bolig i 1800-tallet og livet i stationsbyen.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Det er kun i eventyrene, at et træ kan blive stort, så snart det er plantet, eller at et barn pludseligt kan blive voksen. I virkeligheden fungerer det ikke sådan; hverken i naturen eller i den kristne vandring.
Guy Appére