E-mail: admin@tro.dk

Dato for offentliggørelse
29 Apr 2017 21:39

De etablerede medier har i flere år tromlet danskernes bekymringer over muslimsk indvandring ned. Nu kommer det frem, at dansk forskning om indvandrere er fake med venstreradikal slagside.

Af André Rossmann

 

I Danmark har den kulturradikale politiske elite og medierne igennem årene undertrykt advarende indvandrerkritiske røster, tilbageholdt politisk ukorrekte informationer om muslimsk indvandring og tabuiseret dens konsekvenser.

Især for de venstreradikale medier har indvandrer- og flygtningepolitik et nærmest religiøst præg, hvor fakta skjules, såfremt det stiller migranter i dårligt lys, og hvor omtalen af etnicitet undlades, selv når oplysningen er relevant.

Nu kommer det frem, at dansk forskning, der afdækker problemer i minoritetsmiljøer, bliver modarbejdet, og forskernes redelighed bliver draget i tvivl.

I 2011 har Trygfonden og Dannerhuset udarbejdet en rapport om etniske minoritetskvinder på krisecentre. Rapporten viser bl.a., at 48 pct. af kvinder på krisecentre har etnisk minoritetsbaggrund. Ifølge Berlingske har Kvinfo, der forsker i køn og samfund, i flere år ignoreret nævnte rapport, da den indeholder ubehagelige fakta om vold og social kontrol i de muslimske miljøer.

Ifølge medforfatter på rapporten, Sofie Danneskiold-Samsøe, der i dag forsker på Professions Højskolen Metropol, bliver forskning, der viser negative sider af virkeligheden i minoritetsmiljøer, dysset ned i det danske forskningsmiljø.

"Der hersker en forestilling om, at forskningen skal opveje den massivt negative omtale, som minoriteter bliver udsat for. Man skal i stedet vægte mere positive sider af minoritetsmiljøet og undlade at udpege forskelle", siger Sofie Danneskiold-Samsøe.

Kultursociolog Mehmet Necef, der er lektor ved Syddansk Universitet og selv forsker i forholdene i minoritetsmiljøer, er enig i, at forskning, der viser en ubehagelig virkelighed, er ildeset. "Påpegning af negative aspekter ved nydansk kultur er kontroversielt i forskningsmiljøet. Det er ikke noget, som de fleste forskere vil snakke om eller arbejde med", siger Mehmet Necef.

Yvonne Mørck, som er lektor på RUC, mener, at berøringsangsten skyldes en angst for at sætte etniske minoriteter i et dårligt lys. "I forskningsmiljøet og det feministiske miljø mener modstanderne af den type forskning, at man bærer ved til racisternes bål. Man er bange for, at dokumentation for vold mod kvinder i etniske minoritetsmiljøer vil blive taget op af højrefløjen".

"dagens by 25-mar-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Brønderslev

Brønderslev - Vandtårnet.JPGBrønderslev (tidligere Vester Brønderslev) er en stationsby i Vendsyssel med 12.046 indbyggere og hermed største by i Brønderslev Kommune, der hører under Region Nordjylland, foruden at den er Vendsyssels fjerdestørste by. Bykonkurrencen Årets By blev vundet af Brønderslev i 1978 med begrundelsen, at den var en "god by for borgerne".

I århundreder var den blot en landsby, men i 1832 begyndte den at vokse som følge af, at en ny landevej mellem Hjørring og Aalborg gik forbi stedet. Da jernbanen mellem Frederikshavn og Aalborg åbnede i 1871, fik Brønderslev egen station, og udviklingen begyndte for alvor at tage fart i byen med skabelsen af et jernstøberi, bryggeri (1875), mejeri, apotek, sygehus (1896), metalvarefabrikker, teglværk (1883), slagteri (1911) og en stor skole. Også "Brønderslev Kreaturmarked" fra 1843, der i dag går under navnet Store Brønderslev Marked trak efterhånden mange nye indbyggere til byen. Først i 1921 blev Brønderslev købstad, og den er hermed landets næstyngste efter Skjern. Siden udviklede den sig til en vigtig handels- og industriby i området. I 1970'erne åbnedes Brønderslev Gymnasium og HF-kursus, der tiltrækker elever fra et stort opland øst og vest for Brønderslev.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Helligånden kommer ikke og erstatter vores sind. Han ønsker ikke at arbejde uden om os, men vil i stedet strømme igennem os.
frit efter Guy Appére