E-mail: admin@tro.dk

Dato for offentliggørelse
10 Nov 2013 00:18
Forfatter
David Wilkerson

"Lovet være Herren, Israels Gud, for han har besøgt og forløst sit folk. Han har oprejst os frelsens horn i sin tjener Davids hus, sådan som han fra gammel tid har forkyndt ved sine hellige profeters mund: at frelse os fra vore fjender og fra alle dem, som hader os, at vise barmhjertighed mod vore fædre og huske på sin hellige pagt, den ed, han tilsvor vor fader Abraham: at fri os fra vore fjenders hånd og give os at tjene ham uden frygt i fromhed og retfærdighed for hans åsyn alle vore dage." (Luk. 1, 68-75).

Gud gav dette løfte ved verdens begyndelse, da han indgik pagten med Abraham. To vidunderlige ting er barmhjertigt indlejret i dette løfte: for det første, en Frelser ville komme, som vil "redde os fra alle vore fjender." For det andet ville Frelseren give os mulighed for at "tjene ham uden frygt i hellighed og retfærdighed hele vores liv."

Alle profeterne pegede hen mod at disse ord ville blive opfyldt ved Kristus. Og de blev opfyldt ved Jesu sejr på korset. Her overvandt Herren Mørkets Fyrste og hele hans hær ved at sætte sin hæl på Satans hoved og knuse det. Det var på Golgata Messias frelste os fra alle vores fjender.

Men hvad med det andet element i løftet? Det siger, at Kristus har gjort det muligt for os at leve alle vores dage uden frygt. Hvilken forbløffende tanke - at vi kan tilbringe resten af vore dage her på jorden uden at skulle frygte noget som helst.

Når jeg tænker over dette andet aspekt af Guds løfte, så må jeg indrømme, at jeg ikke har grebet det endnu. Skriften fortæller, at selv Paulus tog lang tid om at komme dertil, hvor han kunne leve uden frygt. Hvad med dig? Er du nået dertil? Vi har alle oplevet første del af løftet: Kristus har givet os sejr over alle vore dæmoniske fjender. Men hvad med den anden del - at leve uden frygt? Jeg fornemmer, at ganske få af os nyder ægte frihed fra frygt.

Men Gud ville ikke have indgået denne pagt uden at vise os hvordan vi opnår det den indeholder. Faktisk viser Skriften klart vejen for hvordan enhver troende kan blive i stand til at leve og tjene Herren uden frygt.

Dokumenttype
Forkyndelse