" Brødre, ved Jesu blod har vi altså frimodighed til at gå ind i helligdommen. Ad den nye, levende vej, som han har åbnet for os gennem forhænget, det vil sige ved sit jordiske legeme,.. Lad os derfor træde frem med oprigtigt hjerte, i en fast tro og bestænket på hjertet, så vi er befriet for ond samvittighed, og med legemet badet i rent vand." (Hebr. 10, 19-20. 22).
Det er to sider af Jesu værk på Golgata. Den ene er til fordel for mennesket, og den anden er til fordel for Gud. Den ene tilgodeser synderen, mens den anden tilgodeser Faderen.
Vi er godt bekendt med den menneskelige fordel. Kristi kors har givet os mulighed for tilgivelse af vores synd. Vi er blevet givet magt over alt hvad der binder os og herredømme over synd. Vi har fået barmhjertighed og nåde, og selvfølgelig også evigt liv. Korset har givet os redskaberne til at undslippe syndens herredømme og helvedes magt.
Jeg takker Gud for det korset har givet menneskeheden, og for den vidunderlige befrielse det har givet. Jeg fryder mig over at der bliver talt om det uge efter uge på prædikestole verden over.
Men korset tilgodeser også noget andet, noget som vi ved meget lidt om. Og det der den del der tilgodeser Faderen. Ser du, vi forstår meget lidt af Faderens glæde over, at det der blev muligt ved korset. Det er en glæde, som kommer til ham hver gang han modtager et fortabt barn i sit hus.
Hvis vi kun fokuserer på korset som tilgivelse - hvis det er der vores undervisning stopper, så går vi glip af en vigtig sandhed, som Gud har beredt for os ved korset. Der er en dybere forståelse, som vi skal ind i her, og det har noget at gøre med hans glæde. Denne sandhed udruster Guds folk med mere end bare lindring og undsætning. Den bringer frihed, hvile, fred og glæde.
Efter min mening har de fleste kristne lært at have frimodighed til at komme ind for Gud og bede om tilgivelse, bede om hjælp til deres behov og for bønnesvar. Men de mangler frimodighed i dette andet tros-aspekt, et aspekt som er lige så afgørende for deres vandring med Herren.