De fleste af vore læsere ved, at USA's Højesteret har afsagt kendelse om, at De Ti Bud ikke længere må kunne findes på væggene i offentlige bygninger i USA. Denne skelsættende beslutning er blevet intenst dækket af landets medier. Men hvad betyder sådan en afgørelse?
En retsbygning er der hvor lovene håndhæves; og De Ti Bud repræsenterer Guds moralske lov, som aldrig ændrer sig. Denne lov er lige så ufravigelig som loven om tyngdekraften. Hvis du trodser den, er det ligesom at kaste sig ud fra et højhus- du kan fornægte, at loven om tyngdekraften har indflydelse på dig, men du vil helt klart komme til at mærke konsekvensen af den.
Helt enkelt kan det siges, at De Ti Bud er en evig lov, designet af Gud, for at hindre samfundet i at destruere sig selv. På trods af dette har firmaer nu travlt med at sandblæse disse bud, såvel som Guds navn, væk fra alle bygninger, uanset om de er indhugget i marmor, sandsten eller beton.
Hvor sigende er dette billede ikke på samfundets tilstand? Disse uforanderlige love var engang indgraveret i sten af Guds finger, og nu bliver de fjernet fra stenene på grund af menneskets lov!
"Hvad er problemet?", hører jeg nogle kristne sige, "Vi er ikke under loven, hvorfor skulle det være en sag for os?" Jeg gyser, når jeg hører dette. Nej, vi er ikke under jødernes lov, idet vi taler om de 613 tillægslove tilføjet af jødiske rabbier. Men enhver kristen er under Guds moralske lov, som er opsummeret i De Ti Bud. Ingen troende kan retfærdiggøre utroskab, tyveri eller mord.
Jeg spekulerer på hvad der går igennem Guds tanker, imens disse mænd udsletter hans love for øjnene af os. Igen er der nogle troende, der udtaler, at "Vi ikke behøver at fremvise disse bud. Alt hvad vi behøver, er at have dem skrevet i vore hjerter." Men det er ikke hvad Guds Ord siger. Tænk bare på den meget synlige måde Gud valgte at præsentere disse love for hans folk på: "Disse bud, som jeg pålægger dig i dag, skal du tage dig til hjerte....du skal binde dem som et tegn om din hånd, de skal være som et erindringsmærke på din pande, og du skal skrive dem på dørstolperne af dit hus og på dine porte...og du skal indprente dine børn dem og tale om dem, både når du sidder i dit hus, og når du vandrer på vejen, både når du lægger dig og når du står op" (5. mos. 6, 8-9, 7).
Det rædselsfulde faktum er, at ugudelige kræfter i vores samfund har afvist Gud. Alt hvad der viser hen til ham, bliver nu fjernet fra vore skoler, vore retsbygninger og vore offentlige institutioner. Og snart vil de samme kræfter ulovliggøre sætningen "En nation under Gud" fra Troskabseden.
Jeg tror ikke, at dette vanvid får lov til at fortsætte meget længere. Jeg er overbevist om, at Gud vil handle hurtigt. Tag for eksempel det, som skete i Europa for nylig. Sidste år forsøgte Den Europæiske Union at tvinge en forfatning igennem, som helt åbenbart afviste Gud og definerede Europa som et sekulært område. Forslaget faldt til jorden, men disse fortropper vil helt sikkert vende tilbage, de giver ikke op før Guds navn er fornægtet i hele Europa. De har gjort deres intentioner helt klare, og essensen er, "Lad Gud blive i sin himmel. Giv os jorden og fri os fra religion".
Men faktum er, at selv om du ikke ønsker at have Gud i din midte, så forsvinder han ikke bare. Tænk bare på hvad der skete siden denne EU forfatning blev præsenteret. Tyskland og Frankrig lider under massiv arbejdsløshed. Velfærdsudgifterne himmelflugter. Politikerne og embedsmændene er paralyserede, og der er forvirring hele vejen rundt. Og dette er bare begyndelsen på endnu mere frygt og kaos, som kommer over ethvert folk, som afviser Gud fuldstændigt.
Nu er den samme antikristelige ånd, som arbejder i Europa, på arbejde i Amerika, og det burde bedrøve os. Bibelen advarer os gang på gang om dette. Hvorfor dømte Gud Noas generation ved at sende syndfloden? Hvorfor ødelagde han Sodoma og Gomorra? Det skete på grund af lovløsheden. Bibelen fortæller, at i disse samfund levede enhver sit tøjlesløse og udsvævende liv, og Lot, den retfærdige mand, pintes dag ind og dag ud i sin retfærdige sjæl ved de lovløse gerninger han så og hørte (se 2. peter 2,8).