Her på det seneste er jeg blevet meget bedrøvet over det vi kristne kalder rådgivning. Lige nu er der flere uddannede kristne rådgivere end der nogensinde før har været i hele kirkehistorien. Og der er et hav af bøger til rådighed om "hvordan du skal gøre", manualer som tilbyder åndelig vejledning på ethvert område, lige fra ægteskab, fysisk velvære og børneopdragelse.
Men alligevel er der flere ødelagte mennesker, ægteskaber og familier i kirken nu end på noget tidspunkt før. Virvaret i kristne hjem i dag er under al kritik - og kære ven, det burde ikke være sådan.
Lad mig først lige sige jeg er ikke imod Kristen rådgivning. Mange mennesker retter sig efter de råd de får, og det heler deres liv, ægteskaber og hjem. Rådgivning er virkelig blevet en tjeneste i Jesu Kristi kirke. Enhver stor kirke i Amerika har mindst en fuldtids rdågiver i deres stab, og her i Times Square Church bruger vi en del rådgivere.
Men jeg ser flere og flere bekymrede kristne, som ikke reagerer på al den vejledning, de får. De får hjælp i ugevis , ja månedsvis uden at der sker noget. En præst kan skridt for skridt lede dem igennem skriften og vise dem sandhederne i Guds ord, han kan fortælle dem, "det her er hvad Gud siger om dit problem, du bør gøre sdan...." Han konfronterer dem med den realitet, at hvis de ikke aflægger synden, så vil de udsætte sig for Guds dom.
Men stadig hjælper denne rådgivning ikke, hvorfor? Fordi der er et åndeligt slør over disse menneskers øjne. De er blinde overfor at de er skyldige og at de behøver at forandre sig.
Mange kristne familier skændes bitterligt. Nogle sagsøger endog hinanden og slæber deres familiemedlemmer til retten. Mødre bliver fremmedgjort i forhold til deres døtre, fædre taler ikke til deres sønner. De bekender alle at de elsker Jesus - men de fastholder deres vrede, bitterhed og hæslige adfærd. Det hele er et kaos.
I den tid jeg har tjent som præst, er jeg ofte endt midt i disse familiefejder. Jeg kan bevidne, at meget få af disse stridigheder er blevet løst, uden at der har været en overnaturlig indgriben. Hvorfor? Fordi alle vil, at de andre skal forandre sig.
Den ene fortæller mig, "Hvorfor er han så stædig? Det er forfærdeligt, han burde forandre sig." Bagefter hører jeg noget lignende fra den anden part: "Hvordan kan hun være så hårdhjertet? Hun ved, at jeg gør det bedste jeg kan, er det belønningen for at være god imod hende?"
Det er altid den anden persons skyld, den anden som har brug for at forandre sig. Det er grunden til, at jeg ikke tror at rådgivning har den store værdi, ikke før end Guds folk beslutter sig for dette ene, at igennem daglig bøn sige: "Oh Gud - forandre mig."
Vi bruger alt for megen tid på at bede. "Gud, forandre mine omstændigheder... forandre min medarbejder... forandre min familiesituation... forandre omstændighederne i mit liv... "Men sjældent beder vi den vigtigste bøn: "Forandre mig, Herre. Det virkelige problem er ikke min ægtefælle, min kolleger, min ven. Nej det er mig, som har brug for bøn."
Gud leder alle sine børns liv og skridt. Han tillader ikke at der tilfældigvis sker os noget, eller at det skulle være vores skæbne, og det betyder at han tillader kriser i vore liv. Hvad vil han så lære os igennem kriserne? Han siger du har brug for at forandre dig.
Om du kan lide det eller ej, så vi befinder os alle i forandringsprocesser på en eller anden måde. I den åndelige verden er der ikke noget der hedder "stilstand" - vi bliver konstant forandret. Enten til det bedre eller til det dårligere, enten bliver vi mere lig Herren eller også bliver vi mere som verden - enten vokser vi i Herren eller så vi bliver frafaldne.
Så, er du ved at blive mere åndelig kærlig, som Jesus er? Ser du dig hver dag ind i spejlet og beder, "Herre, jeg ønsker at blive formet til dit billede på alle områder i mit liv"? Eller har din bitterhed slået rod, og vendt sig til oprørskhed så dit hjerte er blevet hårdt? Har du lært at omgå Guds overbevisende ord og røsten fra hans Ånd? Udspyr du ting fra din mund, som du ikke troede at en kristen ville sige? Har du forhærdet dig så meget, at du ikke længere er i stand til at forandre dig?
Hvis dette her beskriver dig, da lad mig helt enkelt fortælle dig: Du vil aldrig opleve udfrielse før du forandrer dig. Dit liv vil bare blive endnu mere kaotisk, og din situation vil kun forværres. Hold op med at forværre situationen ved at pege fingre for at retfærdiggøre dig selv. Gud vil ikke møde dig, før end du vågner op og indrømmer. "Intet vil blive anderledes før end jeg forandrer mig."
Råb ærligt til Gud i bøn; "Oh Gud forandre mig, grav dybt ned i mig - vis mig hvor jeg fejlede og gik på afveje. Åbenbar min stolthed, vrede, stædighed og synd, hæjlp mig med at aflægge det."
Hvor mange eksperter, rådgivere, ensomme nætter og frygtsom stræben skal du gennemleve inden du vågner op til sandheden? Hvis der skal komme helbredelse og genoprettelse, da må du begynde med at tage et ansvar. Dit mirakel afhænger af at du forandrer dig.
Hvis du beslutter dig for at forandre dig, så viser Guds Ord tydeligt to ting du må gøre. Giv agt på hans Ord, og du vil opleve vedvarende forandring: