GRUNDLOV:

Bibelforkynder, forfatter, cand. philol, Oskar Edin Indergaard,

Kristen Bokproduksjon – Tingvoll 1997.

JESU GJENKOMST bind 5, s. 312-.

BJERGPRÆDIKENEN ER GRUNDLOVEN I RIGET FOR ISRAEL.

Bjergprædikenen indeholder kernen i Jesu undervisning, og hele hans teologi har sin basis i det som han sagde i denne tale.

Bjergprædikenen er grundloven i himlenes rige eller riget for Israel. Den skal også blive grundloven i 1000 års-riget. Den beskriver ikke frelsesprinsipperne i den frie nådens tidsperiode, men den beskriver lov - og tros - aspektet ved Jesu forkyndelse.

Efter den kristne menigheds bortrykkelse vil frelsesprinsipperne i bjergprædikenen komme tilbage igen. De vil være den åndelige basis for styret og dom i trængselstiden og i 1000 års-riget: Mat. 25,34. Mat. 25,40. Åb. 19,7-8

Mange af de ortodokse jøder, som beskæftiger sig med studiet af hele Bibelen, ser klart at der er forskel på Jesu forkyndelse og Paulus´ forkyndelse, hvad der gælder forpligtigelserne og forholdet til Moseloven. Det er snart på høje tid at vi kristne fra hedningenationerne også ser og forstår dette.

Jeg vil i. d.f. sitere hvad Robert Raphale har udtalt om Bjergprædikenen: "En kristen som lytter til Jesu ord & ikke har fået sin forståelse helt fordærvet af såkaldt teologisk visdom, må erkende, at han (Jesus) fastholder loven, og endog, hvad som er vigtigere: Han skærper den.

Fem gange indleder han med et: Men jeg siger jer. Denne skærpelse af den jødiske livsholdning hænger sikkert sammen med den messianske lov, som først træder i kraft ved rigets komme...

Jeg vil også sitere hvad Arnold G. Fruchtenbaum siger om Bjergprædikenen i sit hæfte: The Sermon on the Mount, s.2-3.: "Hvad er Bjergprædikenen i sin totalitet, som en enhed? 3 ting er den ikke:

1. For det første er den ikke grundloven i det messianske rige, for det vil kræve genindsættelsen af hele Moseloven, og det vil ikke ske. (Jeg er uenig med ham i dette.)
2. For det andet er Bjergprædikenen ikke midlet til frelse, for det vil betyde frelse af gerninger. Dette syn er ofte udtrykt, når nogen siger: "Vel, alt hvad jeg trænger til for at komme til himmelen, er at følge den gyldne reget, som er i Bjergprædikenene." Selv om en følger den gyldne regel, vil man fremdeles ikke blive frelst eller komme til himmelen, fordi bare det at følge den gyldne regel, vil ikke frelse nogen. Dette er ikke et middel til frelse.
3. For det tredie er det ikke kristen etik for denne tidsperiode, for det vil kræve at de kristne skulle holde hele Moseloven. Dette punkt kræver klar redegørelse:

Det forhold i Bjergprædikenen, som senere blev etik for denne tidsalder, men som er en enhed, var det ikke dens hensigt. Dersom den var, ville efterlevelsen af hele Moseloven, alle 613 bud, være obligatorisk som kristen etik i denne tidsalder. Bibelen lærer at dette ikke er tilfældet. Som en enhed er det ikke kristen etik for denne tidsalder. Hvordan kan man vide hvad som er og hvad som ikke gælder i dag - er baseret på hvad som er sagt senere i evangelierne eller af apostlene i brevene.

I sin sammenhæng, i den jødiske referanseramme, som det blev talt i, er Bjergprædikenen Kristi tolkning af hvilken standard af retfærdighed, som loven kræver, sat i kontrast til farisæernes tolkning af hvilken slags retfærdighed loven kræver. En bedre titel af Bjergprædikenen ville være "Kristi tolkning af lovens retfærdighed".

Som en enhed, er den kristne tolkning af den nye retfærdighed som loven krævede, i modsætning til farisæernes tolkning af hvilke slags retfærdighed loven krævede.

Selv om jeg ikke er enig i alt hvad Arnold G. Furchtenbaum skriver om Bjergprædikenen, er jeg enig i flg.:

1. Bjergprædikenen angår ikke den frie nådens tidsperiode.
2. Bjergprædikenen omtaler lovens retfærdighed.
3. Bjergprædikenen udtrykker loven og ikke den frie nåde.

Johan Henrik Jørgensen siger flg. om Bjergprædikenen i "Karmel" Nyt nr.16. 1996: "Da Jesus havde begyndt at forkynde himlenes rige som værende nær, og udførte de tegn og undere som var forventet i forbindelse med dette riges oprettelse, holdt han den tale som vi kalder Bvjergprædikenen. Lad mig igen understrege at vi er aldeles på jødisk grund i denne tale. Og han holdt den for jøder, som vi må forudsætte var vel kendte med Skrifterne, og som derfor havde de bedste forudsætninger for at forstå hvad han talte til dem om. Derfor: Skal vi kunne forstå hvad Han, Messias, Kongen, ønskede at meddele sit folk, må vi have den jødiske baggrund nøje for øje, og prøve at sætte os ind i den jødiske tankegang.

Og hvad var det som han lægger frem for sit folk i denne tale? Det er selve KONSTITUTIONEN – GRUNDLOVEN – i det messianske RIGE, således det forudsættes at blive, når det bliver oprettet på jorden. Dets bærende princip bliver RETFÆRDIGHED.

(Se mine bøger: Jødernes Konge., bind 2., kapitlerne: Jesu forhold til Moseloven., og: Bjergprædikenen er gurndloven i 1000 års-riget. Jødernes Konge., bind 4., kapitlerne: Forskel på Jesu og Paulus` deres forkyndelser og: Jødiske Bibel-forskeres syn på Jesus og Paulus.)

www.home.no/oeindergaard www.yeshuattsion.webbyen.dk

oskaredi@online.no herning@dlgnet.dk

PÅ GENSYN!