Gennem hele Bibelen hører kan vi læse disse vidunderlige ord, udtalt af mange af Guds tjenere: "Din Gud er nådig, barmhjertig, gavmild, kærlig, villig til at tilgive, fuld af miskundhed og sen til vrede" (Se 2. Mos. 34, 6; 5 Mos. 4, 31; Jonas 4, 2; Joel 2, 13; Rom. 2, 4). Disse ord om Guds miskundhed bliver gentaget igen og igen af mænd som Moses, Jonas, David, profeterne og apostlen Paulus.
Nogle kristne bliver måske overrasket over at få at vide, at Moses talte om Guds miskundhed. Moses var trods alt kendt som ham, der kom med loven, og gav strenge formaninger om lydighed mod Guds lov. Han advarede folket om, at hvis de nægtede at vandre i retfærdighed, så ville de blive dømt.
Men Moses havde også denne store åbenbaring af Guds miskundhed. Hvordan lærte han dette aspekt af Guds natur at kende? Herren åbenbarede det for ham, da han steg ned i skyen:
Herren steg ned i skyen og stillede sig hos ham, og Moses påkaldte Herrens navn. Og Herren gik forbi ham og råbte: »Herren, Herren er en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede og rig på troskab og sandhed. Han bevarer troskab i tusind slægtled, tilgiver skyld og overtrædelse og synd..." (2. Mos. 34, 5-7 - min fremhævelse).
Selv når Moses prædikede advarende om dom, så huskede han altid dette vigtige aspekt af Guds karakter. Faktisk sagde Moses indtrængende til folket, "Når du er i nød, og alle disse ting rammer dig engang i fremtiden, og du vender om til Herren din Gud og adlyder ham. For Herren din Gud er en nådig Gud, han lader dig ikke i stikken, han ødelægger dig ikke..." (5. Mos. 4, 30-31).