I sit brev til Filipperne, åbner Paulus sit hjerte og sin sjæl for menigheden. Gennem første kapitel flyder apostlens hjerte over af glæde og fred. Han taler om stor glæde og opfordrer sine læsere til at bringe deres ønsker frem for Gud med glæde., "... og ikke på nogen måde skræmmes af modstanderne." (Fil. 1, 29). "Imens glæder Paulus sig i Guds fred, som overgår al forstand." (4,7). Og han skriver til menighederne, at de skal gøre det samme: “I øvrigt, mine brødre, glæd jer i Herren!" (3,1).
Da Paulus skrev disse opmuntrende ord, sad han lænket i et fængsel i Rom. På det tidspunkt havde han været spærret inde i fængslet i to år, og i den periode vendte menighedslederne i Rom sig imod ham. De var så misundelige på Paulus, at de nægtede at acceptere hans omsorg som pastor. Til tider ignorerede disse ledere Paulus, til andre tider sladrede de ondskabsfuldt om ham. De chikanerede ham så groft, at de oven i købet opsnappede hans post. Ifølge apostlen prædikede disse syndige mænd "ganske vist Kristus af misundelse og lyst til kiv." (1, 16 og 15).
Men gennem alle disse trængsler bibeholdt Paulus alligevel en glad og tilgivende ånd. Han sagde til menigheden i Filippi, "Men de andre forkynder Kristus for at hævde sig selv og ikke med rene motiver, for de tror, at de kan føje ny trængsel til mine lænker. Men hvad! Kristus bliver i alle tilfælde forkyndt, hvad enten det er på skrømt eller oprigtigt, og det glæder jeg mig over." (1, 17-18).
Her var en mand, som havde omsorg for mange menigheder. Men Paulus blev ignoreret, misforstået og afvist - både af venner og fjender. Han måtte finde sig i det, mens han sad lænket der i en lille mørk fængselscelle. Det må have knust Paulus' hjerte at få disse rapporter fra menigheder, som han havde arbejdet hårdt for, om at de nu sad under en forkyndelse, som var på skrømt. På samme tid var der menigheder som nød Guds velsignelser i Ånden - men efter alt hans arbejde i tjenesten, kunne han ikke være til stede og nyde velsignelserne sammen med dem. På trods af det, flød Paulus' hjerte over af en stille stabil glæde. Hvad var hemmeligheden bag det? Hvad var kilden til hans styrke?
Paulus taler om "Åndens hjælp." "For jeg ved, at dette ved jeres forbøn og med Jesu Kristi ånds hjælp skal ende med min frelse." (1, 19). Jesu Kristi Ånd, som Paulus taler om her, er Helligånden. Han siger faktisk:
“Der er en forskel på Åndens fylde og det at Ånden flyder. Lige nu, på trods af alle mine personlige trængsler, så flyder Helligånden gennem mig. Jeg ved, at alle disse ydmygelser og afvisninger, al smerten og lidelsen ikke vil skade mig. Tværtimod så anvender Herren det hele til at udvirke en herlig plan for min udfrielse."
Paulus takkede de trofaste kristne i Filippi for deres forbøn for ham. Han sagde, "Jeres bønner virker. Gud giver mig mere og mere af sin Hellige Ånd. I mine trængsler har jeg opdaget, at jo større mine behov er, des mere af Helligånden modtager jeg. Og lige nu flyder Helligånden mere og mere. Denne Åndens flod bliver bredere og dybere, og jeg flyder med denne strøm af hans fred og glæde!"
Det ord, Paulus burger som “hjælp" i dette brev, betyder at "hjælpe i situationen." Roden til dette ord her her "fuldt forsynet." Det betyder fuld forsyning til en hver situation. Sådan en "fuld forsyning" kommer kun ved tro. Paulus sagde til galaterne, "Dette ene vil jeg have at vide af jer: Fik I Ånden ved at gøre lovgerninger eller ved at høre i tro? Han, der giver jer Ånden og gør undergerninger iblandt jer - gør han det, fordi I gjorde lovgerninger, eller fordi I hørte i tro?" (Gal. 3, 2 og 5).
Gennem mine mange års erfaringer i tjenesten, tror jeg på, at Gud forsyner med Ånden gennem, "desperat påtrængenhed i tro." Paulus er vores eksempel til efterfølgelse på det. Forestil dig apostlens situation i Rom. Han sidder der, lænket i fængslet. Han lider, fryser og er våd fordi han er dårligt klædt på. Men her er Paulus' bøn: "Mere, mere, meget mere, Åh Gud - giv mig mere af din Ånd! Giv mig alt det af din Hellige Ånd, jeg behøver til at bevare glæden og freden i denne prøvelse. Din stadigt forøgede hjælp ved Ånden vil bevare mig. Denne hjælp vil give mig alt, jeg behøver til at stå det her igennem."
Det følgende er ikke noget jeg tager let på, vel vidende at mange af de hellige lider under forfærdelig undertrykkelse rundt om i verden. Men det er min overbevisning, at Guds folk kan bære hvad som helst - og jeg mener, hvad som helst - hvis Helligåndens hjælp flyder til os fra Guds trone. Han får en flod til at flyde i vores indre menneske, som er større og mere kraftfuld end nogen prøvelse.