Dette tema behandler de syv dødssynder, som i middelalderkirken var: Stolthed, gerrighed, misundelse, umådehold, ukyskhed, dorskhed og vrede.
I Teologisk Ordbog skriver Johannes Hanselmann og Uwe Swarat:
"Dødssynd er efter romersk-katolsk opfattelse enhver handling, der er begået af fri vilje og i fuld bevidsthed om det forkastelige ved den, og som er i modstrid med Guds udtalte vilje og derfor automatisk afstedkommer tabet af nådestanden. Den kan kun udslettes ved bodens sakramente. (modsat tilgivelig synd)."
Den evangeliske tro kender dog ikke til nogen forskel mellem små og store synder, da den lægger mindre vægt på den åbenbare handling end på menneskets gudløshed, der ligger til grund for al synd. De såkaldte dødssynder ser vi i stedet som menneskelige grundholdninger, som den konkrete synd vokser frem af.
ARTIKLERNE ER SKREVET AF LOUIS NIELSEN