De gamle sad inde med stor viden. Deres viden er ofte nedfældet for senere tider, men vi ved ikke, hvordan vi skal tyde den. Det er uhyre sjældent, man finder den attitude i videnskaberne

Det hævdes hårdnakket, at Det Ny Testamentes originalsprog er det græske. Men det er svært at komme udenom, at det bibelske talte sprog var aramæisk. I det 'kup', som den græsk-romerske Verden gjorde her, er vigtige pointer gået tabt. Sproget er en del af institutionaliseringen. Det romerske imperium var umådelig velorganiseret. Deres efterretningsvæsen har fungeret perfekt og deres strategier for information, massekommunikation, intrigemageri og manipulation har været ligeså veludviklet som deres berømte/berygtede krigskunst. De har i det hele taget, som deres senere elever, nazisterne og romerkirken, forstået til fulde, at det er et sammenhængende hele.

Romerne så og mærkede, hvor heftig en modstander de havde i jøderne og deres grupper. Man kunne ikke torturere dem til tilståelse - ikke engang kvinder og børn! I år 66 e. Kr. havde en opstand ledet af Simon bar Kochba  smidt hele den romerske hær på porten, men en forventet forstærkning fra Persien udeblev pga. indtrængen nordfra. Der var noget i deres fanatiske tro, der var selv den romerske krigsmaskine overlegen. Så selvom 5 legioner og 80.000 mand i år 73 havde nedkæmpet oprøret, var man ikke glad ved situationen.

If you can't beat them, join them. Den reformerte jødedom, kristendommen blev infiltreret af en karismatisk agent, evangelierne blev twistet eller muligvis syntetiseret fra ende til anden. Jesus blev om-modeleret til en ægyptisk, romersk udødelig solgud i en hellig (ægyptisk) treenighed. Og sproget blev drejet. Hvis vi skal have en chance for at vide, hvordan man tænkte på den tid, og på nogen måde redde stumper af oprindelig viden, kunne man starte her.

Og hvorfor er det så vigtigt? 

• Fordi vi 2.000 år senere ikke er kommet ud af denne verbale sump.
• Fordi Gudsbegrebet har været brugt som opdragelsesmiddel ligeså længe.
• Fordi vi har et sprog, der bliver ved med at køre rundt i den gammeltestamentlige > romerske > kristne voldsretorik.
• Fordi hele vores sprog og tankesæt handler om, at vi skal passe på, der er nogen eller noget, der vil os det ondt, det er de andre, det var dem, der begyndte, livet er en kamp, Verden startede med 'der Urknall' - en eksplosion (det siger mere om det samfund, der opfandt begrebet end om Universet).
• Fordi utilstrækkelighederne i vores vores forståelse af hinanden på tværs af tid, grænser kultur bunder i sproglig degenerering og misforståelser.

Når man tager sprog ud af sin kulturelle kontekst, sker der en markant forskydning. En af de forsvundne 12 stammer af Juda siges at findes i et lille samfund i Centralasien. Det er de assyriske jøder. De har bevaret en bibel på deres stadig i dag talte sprog, aramæisk. I den aramæiske kultur bruger man ordet 'Fader' på en anden måde. Vi ser en partriark for os med langt skæg. Men 'Fader' er en kærlig tiltaleform for en ven og en elsket. To døtre kan sige 'Fader' til hinanden. En mor kan sige det til sin søn. En person kan sige det til en anden persons far. Det er som når den persiske digter og mystiker Rumi siger 'Min Elskede' i stedet for Gudfader.

Vi hører, at 'de sagtmodige skal arve Jorden'. Men det aramæiske ord er 'mekiche' (engelsk: meak) og betyder 'bøjelig, flexibel'. Altså dem, der er klar til nye tanker, skal arve Jorden. Man kunne være så vovet at oversætte det med 'de intelligente'. Det skal ikke forstås som de ikke-dumme, vi er ikke altid ansvarlige for vores intelligens. Men vi er desværre nok ansvarlige for at lade os fordumme i unødvendig grad. * Intelligens er evnen til at tænke i nye baner, og de intelligente har altid arvet Jorden - det var dem, der overlevede. * Det var dem der, når stormen kom, ikke stillede sig op og råbte om ret og lov. Man kunne også sige 'de resonante', 'de musikalske'. Hvis man går imod den universelle resonans og naturens love, får man problemer. Det indeholder også et element af mod. Det kræver mod i denne Verden at udtrykke tanker, der ikke behager Kejseren, høvdingen, overhovedet - sine forældre, sin arbejdsgiver. Ja måske sine venner en gang imellem. Og vælge at lytte til sin samvittighed.

* En amerikansk forsker, der vha. 18.000 testpersoner i starten af 2010 konstaterede markant forskel i intelligens hos henholdsvis konservativt og religiøst-tænkende mennesker og liberalt og ikke-religiøst-tænkende - de sidste havde hi-score - har selvfølgelig skabt  debat. Ordet 'venstreorienteret' bruges ovenikøbet. Her må vi dog huske på, at der ikke skal så meget til i USA for at kalde folk 'venstreorienterede'. Vi må også huske på, at de kristent financierede medier i USA er særdeles dominerende. Så religiøsitet i den massivt fordummende udgave, som medierne er i stand til, er standarden i 'Guds eget land' og en potent hjernelammer.
Religiøs tænkning - ægte spiritualitet er noget kvalitativt andet, den kan man fx. finde hos atomfysikere - er altså hermed iflg. en videnskabelig undersøgelse sjældnent er lig med selvstændig tænkning. Religionen går ind og tænker for mennesket, og der må helst ikke stilles spørgsmål. Det kan faktisk være en synd. Nogen steder mister man hovedet for det. Andre steder bliver man udstødt. I mindst slemme fald bliver man latterliggjort.

* Vi skal nok vare os for at bruge udtrykket 'omstillingsparat'. Omend besnærende lig har det et ganske andet afsæt. Her drejer det sig om samfunds og især arbejdsgiveres ret til ukritisk at koste rundt med de ansatte. Javist skal vi være omstillingsparate, når al produktion bliver omlagt til Indien og Kina. Så skal vi leve af vores intelligens og opfindsomhed. Og hvordan står det lige til med den? Store dele af ungdommen kører festparate ud af den streng, som deres forældres og 68-er bedsteforældre startede. Vi lever i overflod, som om der ikke var sket noget.
Eller småborgeren, der stemmer på et parti, der helst vil putte sig og lukke Verden ude. Nationalisme indeholder ikke svarene. At værne om folkets sag er ikke nodvendigvis natonalisme. Fædrelandskærlighed er noget andet. Det kan sagtens være et værn mod det totalitære. Men ofte har netop de totalitære kuppet fædrelandskærligheden og perverteret den til nationalisme.
En fransk tænker udtrykte det sådan: patriotisme er kærlighed til fædrelandet, nationalisme er had til de andre.
Når der tales om omstillingsparathed fra regeringers og lokalpolitikeres og arbejdsgiveres side, vil jeg hævde, at der ofte er tale om mangel på ledelse. Det har medført en hektisk, stresset virksomhedskultur, hvor man storker afsted til kurser, fyrer gamle og ansætter uerfarne unge - der alligevel skrider, når de har oparbejdet en smule erfaring. Der røg den investering. Sender folk rundt i landet, outsourcer her og der. Definitionen på stress er ikke 'at have for travlt'. Den rigtige definition er ´utryghed pga. manglende overblik'. Og DET er et ledelsesproblem.

Vi hører om 'det udvalgte folk'. Men det er et lignende begreb. Man er ikke udvalgt for tid og evighed med ret til at opføre sig som man har lyst, man er åben, når tiden er kommet. Vand der støder mod en forhindring løber udenom. Men hvis der er en hul i forhindringen, vil vandet løbe direkte igennem og frembringe en fokuseret stråle. Man er en kanal for  det guddommelige. Kald det hvad du vil, ateister kan sagtens starte her. Kald det en udvidet fornuft, intuition, ikke-egoisme, det mentale netværk, ikke-lokal intelligens, det kollektivt ubevidste, dit højere selv. De gamle kaldte det Gud, men vi tror, at de gamle var stadiet efter hulemænd.

Vi hører i, at man 'skal være fuldkommen/perfekt som din Fader i Himlen'. Det aramæiske ord er 'medfølende'. Så oversættelsen bliver altså, at man 'skal være medfølende som sin Himmelske Elskede'.

Vi hører i bønnen 'og led os ikke ind i fristelse, men fri os ..' og her må man tage sig til hovedet og spørge: hvorfor skulle Gud lede mennesket ind i fristelse? Er det en freudiansk fortalelse, der slipper ud, at det er den gode hyrde, der leder mennesket i fordærv. Men på aramæisk hedder det 'og lad os ikke blive ledt ind i fristelse, ..' Så giver det vist mening. Starten kommer til at lyde: 'Vor elskede, Du som er alle steder'.

Vi hører at 'Herren er en skinsyg Gud'. Charmerende! På aramæisk: 'Din Gud er en inkluderende Gud'. Den er temmelig grov, for det er det stik modsatte. Og når man tænker over alle de konsekvenser, som denne påståede attitude fra Gud har fået for menneskers opdragelse af hinanden til at være 'kristne' og deres behandling af anderledes tænkende gennem århundrederne og frem til i dag, kommer en forkert oversættelse til at fremstå som en forbryderisk handling og en systematisk opfordring til vold.

Begrebet Eden kommer af det aramæiske 'ethen', der betyder 'et øjeblik, en årstid, en tid'. Det betyder også 'at skabe glæde, at gøre tidslig'. Tidslige glæder er ikke vedvarende. Denne glædens og tidens have lå mellem de to floder. Det er det område, der i dag hedder Kurdistan, og det er stadig et område med et mildt og frugtbart klima, hvor frugter og grøntsager og lægeurter vælter op af Jorden.

Begrebet have kommer fra det persiske ord 'pardesa', have eller paradis. Vand er rigeligt i dette område. I sammenligning med ørkener i Syrien, Arabien og selv Palestina var det ren .. paradis. Det kaldtes også for Guds have, for ingen andre end Gud kunne have skabt så smukt et sted. Uddrivelsen af haven er ikke Guds værk, det er menneskenes eget. De skifter opfattelse. Det er en allogorisk beretning om, hvordan menneskene blev korrumperede og glemte, hvordan det var at 'se med Guds øjne' på Verden. Adam og Eva er slægter.

Historien om de to træer er også forvrøvlet. Livets træ stammer fra den nærorientalske opfattelse af, at træer, planter og buske indeholder livet. De fornyer livet, for vi er ikke udødelige og trænger hver dag til regenerering. Kundskabens træ var ikke det onde træ. Det handler om bevidshedsskiftet, hvor mennesker lærer pro-kontra, fordele-ulempe. Altså dualistisk tænkning. Og denne dualisme har også skabt vores sprog og oversættelsen af disse gamle tanker om mennesket, der siden har formet vores bevidsthed yderligere. I-tale-sættelse af vold. 'Kunskabens træ' gav skelneevne og derudover: magt! Slangen var den bedrageriske tale, der opstod blandt menneskene. Det er vores evne til selvbedrag. Husk: den førte en samtale med menneskene, hvilken den slags kryb normalt ikke gør. Mellemøsten er fuld af den slags billedtale, og hvis vi ikke forstår det, får vi seriøse problemer. Hvilket vi så fik. Og kvinden fik skylden, for det gør hun altid i Mellemøsten. Og slangen skulle krybe på sin bug, for det kommer bedrageriet altid til at gøre til sidst. Billedtale, billedtale - og listen fortsætter.

Disse få eksempler ud af 12.000 i den assyriske/aramæiske bibel viser, at det er på meget væsentlige punkter, at budskabet er blevet forvandsket. Og det er ikke bare dårlig oversættelse, men en del af et græsk-romersk re-design beregnet til at udskadeliggøre et særdeles revolutionært budskab. Ikke-vold er - åbenbart - det mest revolutionære, der findes i denne Verden af vold, angst og fortrængning. Derfor bliver det bekæmpet med ... vold.

Det kristne / kulturkristne Verdensbillede er lineært, hvad enten det er tænkt religiøst som herfra (Gud skabte Verden) og hertil (dommedag, kristi genkomst, tusindårsriget), eller videnskabeligt lineært som et mekanisk solur herfra og til evig tid, dag ud, dag ind. En gængs variation, godkendt af Romerkirken hedder Big Bang. Den startede som i Genesis (Fiat Lux - der blev lys) og ender med Big Crunch.

I 1952 var der et møde i det astrofysiske selskab i Europa. Man blev modtaget af Paven himself, der henvendte sig til videnskabsfolkene og sagde: Hvor er det smukt altsammen, Big Bang er jo vores 'fiat lux' - 'og der blev lys'. Jeg ønsker jeg alle tillykke. Der var adskillige videnskabsmænd tilstede, der fik en underlig smag i munden, da manden med hatten prøvede at lægge sin klamme hånd på en ny teori. Dengang mente man stadigvæk, at det nok var en teori. Det er et godt spørgsmål, om det i virkeligheden lykkedes for kirken at få teorien cementeret. Meget kunne tyde på det. Den har i dag - på trods af at den er gennemhullet som en si - antaget status af ubrydeligt dogme, hvorom der ikke kan anstilles tvivl. Som en videnskabsmand sagde: man køber, sælger og markedsfører videnskabelige teorier i dag, som var det 'corporate brands'. Big Bang har samme status som Coca Cola - urørligt og giftigt på samme tid. Men det smager jo godt med al det koncentrerede sukker.

Det kan nærmest dateres, hvornår - og hvordan - tidens inddæmning fandt sted. Der var nogen inde og pille ved uret, og det hedder den julianske/gregorianske kalender. Tiden blev lagt i lænker, og vi blev officielt indlagt til at tænke lineært. Det er i den græsk-romerske drejning af kristendommen, at denne forvridning er sat ind. Med lineær tid er begrebet 'skyld' kommet til Verden. I urets tid, er der aldrig tid nok, man skylder hele tiden noget. En travl businessmand i dag ser  konstant skyldbetonet ned på sit ur. Nogen har sagt, at det var protestanterne, der er 'skyld' i vores skyldbetonede arbejdsmoral, og det er også sammenfaldende med, at man på Luthers tid indførte den gregorianske opdatering af den julianske kaldender. I nogle områder lidt senere, da det var for påfaldende at følge Romerkirken, når man nu var i opposition.

Når tiden er lineær, så 'går' den. Man kan komme for sent til den. Angsten bor i tiden. Rummet og nuet bliver konstant forstyrret. Man ser sig hele tiden over skulderen til fortiden og frygter fremtidens komme - for det man ikke fik gjort i fortiden. Det er skyld. Nuet er ubegrænset, tiden er grænser. Når man keder sig - når nuet er udhulet - bliver tiden lang. Den er relativ. Relativitet er det første skridt på vejen ud af tiden og ind i nuet. Og det er en bevægelse væk fra 'konditionering': vores opdragelse, fortid, Verdensbillede, vaner, fordomme.

I dag 'up front' i videnskaben bliver der rokket ved begreberne.  Kvantemekanik er i sit væsen non-lineært. Vores sprog er stadig lineært, og da det er aktivt hvert sekund i vores bevidste liv, oplever vi alting lineært. * I sprogfilosofi fortælles om, at vi 'skaber' Verden via sproget. Peter Høghs roman om 'Smillas fornemmelse for sne' henviser til fænomenet. En bestemt kultur har et meget differentieret sprogligt begrebsapparat for sne. Sne er ikke bare sne, men vi ser ikke al den sne, for den findes ikke for os. En  beretning fra den anden side af vandet og kulturtærsklen fortæller om de mellemamerikanske indianeres første møde med de spanske skibe. Det berettes, at de i starten overhovedet ikke kunne se skibene. Begrebet fandtes ikke i sproget, for de havde aldrig haft brug for et ord for det. Det var ubegribeligt for dem, og derfor kunne de ikke få øje på dem. En af deres høvdinge fik først øje på dem. Derefter kom det til virkelighed for resten af stammen, * og de kunne se skibene.

*  Fænomenet 'den 100'nde abe' er et dyresociologisk studie, der fortæller om de overraskende veje, som 'paradigmeskift' sker i den kollektive bevidsthed. Her er det aber, men det gælder også for mennesker.
På en øgruppe lever en bestemt slags aber. Øerne er spredt over afstande, og aberne kan ikke svømme. De er selvfølgelig i tidernes morgen - muligvis - kommet på drivtømmer, men det er ikke noget de gerne gør i det daglige. En dag er der en abe på en af øerne, der bliver observeret af dyreforskere - der kender deres vaner ret godt - og ved et tilfælde finder en ny måde at vaske en slags kartoffel på. I stedet for at æde den med jord og det hele, som dens slægt har gjort altid, vasker den Jorden af og forbedrer sin 'føde-teknologi'. Den bliver selvfølgelig efterlignet af sine artsfæller, de er intelligente dyr, og den slags er til at forstå. Men hvad der ikke kan forklares ved efterligning er, at dyreforskerne samtidig på de andre øer, hvor der er 100 km imellem, observeres det samme skift hos den samme abeart. Det sker synkront og uafhængigt af placering i rummet.

* Chris LaDue, der er en slags opdatering af Tesla, selvlært og genial opfinder, beskriver, hvordan hans egen indianske halvblods-fortid og hans møde med aboriginees fortæller ham, at deres Verdensbillede er langt mere gearet til at forstå hans avancerede opfindelser end hans kolleger i de brancher, han arbejder med. Det skyldes, efter hans opfattelse, deres sprog og deres fornemmelse for cirkulær tid. Han finder den samme tidsopfattelse i mysterie-traditionerne.

Forfatteren Mathilde Walther Clark skrev en novellesamling, hvor titelnovellen er en lille genistreg 'Fiskefileten der forsvandt'. En mand får en dag serveret en tallerken med en fiskefilet. I samme sekund, han skal spise den, forsvinder ordet fra hans bevidsthed og han kan ikke få øje på fileten. Det fortsætter, og han mister flere og flere ord fra sin bevidsthed. Verden forsvinder gradvist. En dag, han befinder sig i et passagerfly, forsvinder ordet 'dør'. Så forsvinder han selv ud i den blå luft.

Filosofi er kampen mod forhekselsen af vores intelligens med vores sprog. - Wittgenstein