(Oversat fra bånd).
Den kommende forfølgelse
Dette sted er i aften Guds sted til at advare mod den kommende forfølgelse. Helligånden er ved dette møde her i aften vidne på, at der er blevet advaret her og nu imod en intens forfølgelse af alle åndsfyldte troende. I skal forberede jer på at blive hadet, bagtalt og latterliggjort. Hvis I tror på Ap. G. 2:4 om Helligåndens udgydelse, så må I også tro på Ap. G. 2:l7: ...jeres sønner og jeres døtre skal profetere, og jeres unge skal se syner."
Jeg så et syn i april (1973), så grufuldt, at det lamslog mit sind. I de sidste 3 måneder har jeg forsøgt at ryste det af mig, men jeg kan ikke. Jeg har kun haft 2 syner i mit liv. For 15 år siden førte det første syn mig til New York`s gader. Hver eneste kendsgerning i det syn er blevet opfyldt. Indtil i aften har jeg været meget bange for at dele dette mit andet syn med jer, af frygt for at blive kaldt fanatiker. Men den samme hellige Ånd, som for 12 år siden fik mig til at skrive historien om Korset og springkniven, har talt til mig i aften og siger, at jeg skal dele dette syn med jer. I dette syn så jeg 5 frygtelige ulykker komme over Amerika og verden.