FORORD

(Amos 3:7) Nej! Den Herre HERREN gør intet uden at have åbenbaret sin Hemmelighed for sine Tjenere, Profeterne.

Gud gav dette profetiske syn til en dame i Buckinhamshire i England i fuld overensstemmelse med Hans skrevne ord.

Synet blev givet hende gennem tre henrykkelser. Hver af dem begyndte i et privat hjem under et bønnemøde. Den første umiddelbart efter en dåbsforrettelse. Synet varede fra 9. til 11. august 1919. Et uddrag af indholdet blev forudsagt tre dage i forvejen i et brev som vi først gengiver, og som hun skrev til en broder i Camherley 6. august, et brev som der er blevet taget omhyggelig vare på.

Camberley, 6. august 1919

Kære broder i Herren Jesus! Hans navn være lovet!

Jeg har meget at prise Ham for. I går aftes var to søstre og jeg i bøn før sengetid. Jeg blev da fyldt af Ånden og så Herren som sagde: I den time I ikke tænker!

Så blev alt borte, men jeg havde set Ham i al Hans herlighed, og Han var så skøn. Jeg blev så lykkelig at jeg ikke kunne gå til ro. Jeg ventede på ham, og Han kom igen og sagde:

Vær tro mod mig, og jeg vil vise Min tjenerinde hvad som skal komme over denne verdens børn som forkaster mig. Du skal få se opstandelsen af de døde i Kristus og forvandlingen a Kristi Brud. Du skal få se Antikrists komme og den falske profet, og tegnet på dem som tilbeder dyret og modtager dyrets mærke.

Du skal også få se de to trofaste, sande vidner, deres gerning og martyrium og ligeså martyrdøden til dem som ikke vil kaste sig ned og tilbede dyret.

Nu skal du ikke frygte, for Jeg, Herren vil være med dig når du får disse ting at se. For menneskene skal vide at der er en Gud i blandt dem, og de skal kende at Han gennem Hans tjenerinde har advaret dem. - enten de bryder sig om det eller ej."

Jeg undrer på hvad der kommer ud af dette. Jeg så Herren så tydelig med mærker i hænder og fødder. Bed for mig at jeg må være tro mod Ham.

Din søster i Herren.

---

Lige efter den første henrykkelse var begyndt, blev dette brev læst højt for fire af dem som havde været med på bønnemødet, for at de kunne forstå hvilket syn hun, havde og hvorfor hun hele tiden stønnede og var i stor vånde. Det vil af det følgende fremgå hvor nøjagtig hun havde forudsagt de syner hun fik, og læseren vil deraf, kunne slutte sig til synets pålidelighed og at begivenhederne vil ske som synene viser når tiden kommer.

DEN FØRSTE HENRYKKELSE

som varede fem timer fra kl. 21,30 om aftenen d. 9. august til k1 2,30 om morgenen d. 10. aug.

HERRENS ANDET KOMME

Under et bønnemøde kom Anden over mig, og jeg blev henrykket og hørte pludselig lyden av en høj og klar basun.

Jeg så den Herre Jesus Kristus indhyllet i en lys sky stige ned fra himmelen. Jeg så mange grave åbne sig, og de døde i Kristus opstod for at møde Herren i luften. Efter dem så jeg de, nulevende i Kristus blev rykket op for at møde Ham i luften. Desværre blev mængder af dem som levede på jorden ladt tilbage, og kun få af gravene blev åbnede.

(Ap.3,10)

Lige efter bortrykkelsen så jeg dem, som blev ladt tilbage på jorden, besøge kirkegårdene for at undersøge de grave som ved Guds kraft var blevet åbnede. Store menneskeskarer, fattig og rig, sam1ede sig for at drøfte den store hændelse. Ældre græd over tabet af deres børn, Mænd var fortvivlet over tabet af hustruer og familie, og hustruer over tabet af deres mænd.

Mange græd over deres hårde hjerte og deres vantro og fordi de havde forkastet Guds ord. Jeg så en mængde præster af alle bekendelser. Mange af dem så meget bedrøvede ud. Andre søgte at trøste folk. Så begyndte menigheden at bebrejde deres præster. De slog dem og spurgte hvorfor de som havde lyttet til deres prædikener ikke var kommet med op til Herren da Han kom. Det var tydeligt at mange ønsket at de havde været lydige mod Guds ord, og at mange som havde gået imod de bortrykkedes vidnesbyrd, ønskede at de havde hørt på dem.

På den andre siden var det også tydelig at også mange var meget glad over Guds børns forsvinden og søgte at bortforklare at de selv var blevet ladt tilbage ved at sige:

Det er djævelen som har taget dem.

DET STORE FRAFALD

Så skiftede scenen og jeg så folk fortsætte med de vanlige gøremål og fornøjelser. De syntes at have glemt Guds børns bortrykkeIse. Overalt varder forlystelsessteder med mangefarvet belysning og masser af folk som søgte derhen. Store plakater hang udenfor og indenfor gik mænd, unge piger og unge mænd omkring. De røg, spillede kort og var uanstændig klædt.

Mange tidligere kirker var blevet forlystelsessteder og drikkebuler. Bare nogen få brugtes fortsat til Guds ords forkyndelse. Jeg kunne høre præsterne der formane forsamlingen til at være tro og være rede til at lide alt for den Herre Jesus Kristus.

Fra enkelte kunne der lyde et meget alvorlig Amen, men fra andre lød der forbandelser og hånlatter. De fleste gik ind i kirken uden at tage hatten af, og de læste aviser og røg uforstyrret mens mødet stod på. Der sås ikke noget nadverbord, for det havde Herren indstiftet til at forvaltes. " Indtil Han kommer".

Da han nu var kommet, var nadverbordet fjernet.

DE TO VIDNER

Så fulgte en tid med store trængsler. Jeg så to mænd vidne om Gud. Den første var en gammel mand med langt flagrende hvidt hår. Men den anden var meget yngre og havde mørkt hår. Begge var klædt i lange mørke dragter af sækkelærred som lignede kapper. Begge havde bælte om livet og bibel i hånden. De smukke ansigter lyste af vidunderlig fred.

Hver for sig gik disse vidner omkring i mængden og vidnede for folket om de frygtelige tider som var kommet, og udlagde for dem at den eneste til frelse som nu var tilbage, var at udholde lidelser for den Herre Jesus Kristus. De mindede folket om Guds ord om Noahs dage, og sagde at endog værre ting ville komme nu.

Enkelte troede dem, men de fleste lo af det de sagde og forfulgte og dræbte de få som troede. Mange som troede, blev pint ihjel, men frydede sig i deres lidelser for Kristus, for de troede de

To vidners ord om den glæde som ventede dem som sejrede. Andre af dem som troede, blev værnet af Guds magt fra og blive dræbt, og disse kik selv ud og forkyndte Guds ord.

De to vidner fortsatte at advare og opmuntre folkene, og efter nogen tid råbte de til Herren om at sende hungersnød, og straks blev kornmarkerne brændt af en voldsom hede. Så begyndte den forfærdelige tid som profeteret, og folket kastede sig over de to vidner for at dræbe dem. Men da de prøvede på at fælde dem med deres våben, kom der ild ud af deres mund og ødelagde dem som forsøgte at skade dem.

De to vidner gjorde mægtige mirakler. De talte til havet og det blev straks til blod. De talte igen, og der blev en voldsom torden og lyn.

ANTIKRIST OG DEN FALSKE PROFET

Derefter så jeg en mærkelig og afskyelig skabning stige op af havet. Den havde syv hoveder og ti korte horn. Et af hovederne var som hovedet på en uhyre slange, og den var frygtelig lemlæstet på den højre side, men såret var tørret ind og blev lægt og efterlod store ar. Guds Ånd viste mig at dette var opfyldelsen af Guds løfte i 1. Mos. 3,15 om at kvindens sæd skal knuse slangens hoved. Guds Ånd åbenbarede også for mig at sværdet som Kristus havde tilføjet såret med, var Åndens sværd som er Guds ord.

Dyrets fire fødder var som fødderne på en bjørn. Det bevægede sig lydløst.

Igen så jeg et andet dyr stige op af jorden. Det lignede en ged og havde kun to korte horn som på et lam, og det stod på bagbenene. Disse to dyr havde stor magt og gjorde mange mærkelige ting, for ild kom ned på deres befaling. Mængder af folk begyndte at tilbede disse to mærkelige væsener. Så ville det andet dyr at de skulle lave et billede af det første dyr med de syv hoveder og de ti horn, og dette blev gjort.

Jeg så folk gå hen for at købe mærker af forskellig kvalitet, værdi og materiale, og dyrets mærke og nummer stod på dem. Nummeret var tre 666 tal, hvor hovederne på sekstallerne var formet som slangehoveder - 666. Dyrets mærke viste sig at være tre hoveder. Et hoved som en forfærdelig ged. Det andet som en slange, og det tredje som en ørn. Folk bar mærkerne på hånden og på panden, eller begge dele. I nogle tilfælde så det ud som om mærket og nummeret var tatoveret på dem.

Når folk anskaffede sig mærkerne, faldt de ned og tilbad det syvhovedet dyrs billede. Da hændte noget underligt. Dyrets billede begyndte at tale, og blandt andre blasfemiske ting sagde det: JEG ER GUD!

De Som ikke ville tage dyrets mærke, blev enten sultet ihjel eller forfærdelig mishandlet med glødende jern, knive, sværd, hakker og spyd, og deres smerteskrig var forfærdelige. Nogle fik hænderne kappet af. Andre arme og ben. De som var tro mod Kristus, blev pint til døde, men nogle gav op efter at være pint en tid og tilbad så dyrets billede. De blev da lægt fra deres sår og styrket af dyret som gjorde mirakler for dem og med dem.

Nogle modtog dyrets mærke, men nægtede at tage dets tal. Da blev de pint indtil de også tog tallet. Så blev også de helbredt og styrket af dyret. Derefter så jeg begge dyr i menneskeskikkelser. (Åbenbaringen Kap.13)

DE TO VIDNERS MARTYRIUM OG BORTRYKKELSE

Da de to vidner havde fuldført deres vidnesbyrd, blev de halshugget, og deres legemer efterladt på gaden som var fuld af folk, og ligene lå dækket af støv og blod. Fo1k var så begejstret for at de to vidner var døde, at i stedet for at begrave dem, trådte på dem og dunkede deres hoveder ned på gaden. Da hændte der noget mærkelig. Hovederne kom op på kroppene igen, og de to vidner stod oprejst på fødderne. Så viste der sig en stor smuk sky, og en høj stemme lød ud fra skyen: Stig her op! (Åbenbaringen 11 kapitel)

De to vidner steg op til himmelen lige for synet af deres fjender, og jeg så mange som var pint ihjel for Guds navns skyld og som var efterladt ubegravet, blive levende igen og de fulgte dem i oprykkelsen.

Nu blev der et stort og tæt mørke over jorden, og der var torden og jordskælv. Jeg så bygninger ramle sammen under forbandelser, gråd og jammer som fyldte mig med gru.

Derefter så jeg ind i himmelen og så syv skønne engle som hver holdt en skål i hånden.

DEN ANDEN HENRYKKELSE

Den varede i tolv og en kvart time, fra kl. 22,30 om aftenen 10. august til kl. 10,45 om morgenen 11. august.

(Åbenbaringen Kap.15)

Jeg var atter i Ånden og så i et syn en stor sø som skinnede som is i måneskin (Glarhavet), hvor ildreflekserne jog frem og tilbage. (Åb. 4,6.) Ude på søen så jeg de mennesker stå, som havde sejret over dyret i den store trængsel og som ikke havde taget dets mærke og tal. Jeg hørte ordene:

Store og underfulde er dine gerninger, Herre Gud, du almægtige! Retfærdige og sande er dine veje. Du er de helliges Konge og dine retfærdige domme er blevet åbenbaret! (Åb. 19, 1-2)

Atter så jeg de syv engle som jeg så ved slutningen af den første henrykkelse, klædt i rene og hvide kjortler med guldbælter om brystet.

GUDS VREDES DOMME

Derefter så jeg et livsvæsen med et ansigt som lignede et menneske som gav de syv engle syv guldskåle fyldt med Guds vrede. (Åb. 8,6). .

Over mig så jeg et skinnende tempel indhyllet i lys og herlighed. Også jeg blev dækket af Guds herlighed. Så hørte jeg en høj stemme som sagde: Tiden er kommet! Gå og tøm Guds vredesskåle på jorden!

Derefter gik de syv engle deres vej. Den første engel løftede hånden og tømte skålen, og Guds vredesdomme faldt ud af den som en sky over jorden. Da skyen nåede jorden, fik alle som bar dyrets mærke der nede en ond og væskende byld.

Den anden tømte skålen over havet som blev til blod, men lysere af farve end blodet fra et vanligt sår. Der var skibe som kæntrede på havet og besætningen omkom.

Den tredje engel tømte skålen ud i floder og vandkilder. Også de blev til blod, og jeg hørte en røst sige: De har udøst blod av dine hellige og profeter, og de fortjent at drikke blod.

Den fjerde engel tømte sin skål i solen, og den blev brændende hed, så menneskene blev som forkullet træ og forbandede Gud mens de forbrændtes.

Den femte engel tømte skålen og menneskene blev indhyllet i et stort mørke. De græd, stønnede og udstødte forbandelser mod Gud i deres smerte.

Den sjette engel tømte skålen ud i luften, og jeg hørte den samme røst sige: Det er sket!

Og jeg så jorden rave frem og tilbage som en drukken, og jeg hørte øredøvende larm.

SATAN BINDES I TUSIND ÅR

Jeg så den første engel med en nøgle i hånden tage de to dyr og kaste dem i ildsøen. Så greb han den store slange som er Satan og kastede ham ned et meget mørkt sted, fyldt af en meget tyk røg, og der blev sagt til mig at han skulle blive der i tusind år.

Alle som i den store trængsel havde lidt martyrdøden for den Herre Jesus Kristus, regerede nu med Ham over jorden.

(Åb. 20. Kapitel)

Jeg kunde se skarer af dem stige ned til jorden fra tid til anden og stige op igen til himmelen for at bringe ære til Ham som sad på tronen.

Efter de tusind blev Satan løsladt igen og skikkelsen havde form som en uhyre slange. En stor skare fulgte ham, og de søgte at dræbe de Guds hellige som levede på jorden.

Men ild kom ned fra himlen og fortærede dem, og Satan som regerede over dem, blev kastet i ildsøen.

VERDENS ENDE

Derefter så jeg den blå himmel revne og enden blev rullet sammen som når man ruller et papirstykke. Og himmelen veg bort som en bogrulle som rulles sammen. Jorden forsvandt, og jeg så et stort tomt øde på dens sted. Jeg så skarer av mænd, kvinder og børn af alle folkeslag. De havde været døde og stod nu for den Herre Jesu trone. Deres navn fandtes skrevne i Livets bog.

Og jeg så en ny jord, som var meget skøn, og en ny himmel i stedet for den som

forsvandt. På den nye himmel var der ikke nogen sol, måne eller stjerner. I stedet for den gamle blå hvælving, som var rullet væk, var en ny herlig hvælving af gylden klarhed. Det var ikke nat på den nye jord, og det var altid lyst, og menneskene som boede der, var fyldt med fryd og glæde.

KRISTI BRUD

Synet skiftede, og jeg blev af en skøn engel båret op over gennem seks sfærer og ind i en syvende. Her så jeg en masse mennesker med kroner på hovedet, klædt i hvide, skinnende klædninger, og med palmegrener i hænderne og som sang Guds pris.

Engelen fortalte mig at dette var Kristi brud, som var indhyllet i og fyldt med Guds herlighed. De havde skønne paladser af forskellige farver, og disse skinnede af Guds herlighed. Fra den største til den mindste ønskede alle bare én ting: At herliggøre HAM!

DE FORDØMTES PINE

Ligesom jeg så himmelens herlighed, så jeg desværre ildsøens rædsler og Satan som havde hersket over masse folk, der havde valgt at tjene ham mens de levede på jorden. og havde forkastet den Herre Jesus Kristus. Nu var de for altid fordømt til at dele i1dsøens forfærdelige pine med ham som de havde valgt at tjene.

DEN TREDJE HENRYKKELSE

som varede en halv time, fra kl. 21,00 til k1 21,30 i 1919.

Åndens sværd

Jeg var atter i Ånden og så Herren stå foran mig med naglemærkerne i hænder og fødder og med mærkerne efter tornene på panden. Da jeg knælede ned for hans fødder, sagde Han:

Jeg vil lade dette mit budskab, som jeg har talt gennem min tjenerinde, gå ud til nord og syd, til øst og vest. Mange vil sige at der er tilføjet noget til mit ord. Men jeg siger dig: Dette er mit ord som er Åndens sværd og profetiens Ånd.