Apostlen Paulus taler om et stort frafald, som vil komme over jorden i de sidste dage. Hvad er et frafald? Det er en "afvisning af sandheden, som der tidligere er overbevisning om-og forkyndt." Ganske enkelt er det at vende sig bort fra Guds sandhed. Paulus skriver om det kommende frafald:
"Vi beder jer, brødre, når det gælder vor Herre Jesu Kristi komme, og hvordan vi skal føres sammen med ham, så lad jer ikke straks bringe ud af fatning eller skræmme, hverken af en profeti eller af et ord eller af et brev, der skulle være fra os, om at Herrens dag er lige forestående. Lad ingen på nogen måde forlede jer. Først skal nemlig frafaldet komme og lovløshedens menneske åbenbares." (2. Tess. 2, 2-4)
For nylig tilskyndede Helligånden mig til at studere Ezekiel 16, som beretter om den frafaldne kirke. Som jeg læste kapitlet, blev jeg overvældet af Guds sorg. Det blotlagde hans knuste hjerte over en kirke, som har glemt sit fundament og fraveget dens herlige begyndelse. Ifølge Ezekiel, var Israel blevet så korrupt, at den var blevet en løsagtig kirke - værre end Sodoma. Dette folk, som Gud havde udfriet, renset og velsignet, havde nu vendt sig mod ham, mens de afviste den sandhed, som de tidligere var overbevist om og havde forkyndt. Deres frafald pinte ham.
Så Herren sendte Ezekiel til Israel for at aflevere et skarpt budskab. Det er en profeti med dobbelt henvisning, både til Israel og til menigheden i dag. Ezekiel begyndte med disse barske ord: "Derfor, hør Herrens ord, skøge." (Ezekiel 16, 35). Her var Guds budskab:
"Da jeg kom forbi og så dig ligge og sprælle i dit blod, sagde jeg til dig, som du lå dér i dit blod: »Du skal beholde livet! Jeg vaskede dig, skyllede blodet af dig og salvede dig med olie....Jeg gav dig min ed og indgik en pagt med dig, så du blev min, siger Gud Herren... Du blev meget smuk, du fik kongelig værdighed. Blandt folkene fik du ry for din skønhed, som var fuldendt ved al den pragt, jeg havde iført dig, siger Gud Herren." (16, 6-13 min omskrivning)
Tænk over Ezekiels portrættering af Israel i dette kapitel. Her var et folk, som var blevet udfriet af trældom og død, en kirke pyntet med velsignelse, som en elsket brud. Er det ikke menighedens vidnesbyrd i dag? Vi var alle blodige, smurt ind i synd, da Jesus fandt os. Og han rensede os og helede os. Han har udfriet alle, som kom til ham. Han gør os til nye skabninger, overøser os med velsignelser og giver os et vidnedsbyrd til verden.