Tirsdag den 11. september 2001 blev tvillingetårnene World Trade Center i New York City ødelagt. Fem dage senere, mens jeg sad og forberedte dette budskab, kiggede jeg ud af mit vindue i vores lejlighed, som ligger på 30. etage. Kæmpe skyer af røg steg stadig op fra ruinerne. De steg op fra murbrokkerne og drev ud over Hudsonfloden og hen over Frihedsgudinden.
Den følgende søndag, lige før jeg prædikede dette budskab i Times Square Church, græd jeg over synet af denne totale ødelæggelse. Jeg bad indtrængende Gud om nåde: nåde for de sørgende familier, som havde mistet sine kære. Nåde for de redningsarbejdere, som stadig gravede i murbrokkerne i håbet om at finde flere overlevende, men som kun fandt lig og knuste legemsdele. Nåde for alle politifolkene, brandmændene og de frivillige hjælpere, som græd åbenlyst over de ubeskrivelige rædsler de så.
Vores menighed fik tilladelse til at sætte et nødjælpstelt op på Ground Zero. Menighedens ledere og frivillige menighedsmedlemmer arbejdede utrætteligt døgnet rundt for at hjælpe med at sørge for mad til de udmattede arbejdere og opmuntre dem.
Seks uger før katastrofen advarede Helligånden pastorerne i vores menighed om at en katastrofe var på vej. Vi havde planlagt flere store begivenheder for ugerne fremover, inklusive vores Missionskonference og Ungdomskongress. Men Guds Ånd tilskyndede os til at aflyse det hele. I stedet blev vi tilskyndet til at kalde vores menighed sammen i bøn.
Vi besluttede at afholde bønnemøder fire aftener om ugen. Begyndelsen af hvert bønnemøde var præget af en ubegribelig stilhed, som hvilede over forsamlingen. Vi sad stille i Herrens nærhed, ofte uden en lyd i op til en time. Dette blev fulgt af en stille gråd og en hjertegribende omvendelse. På et møde måtte jeg holde fast om mine knæ med begge hænder fordi de rystede så meget i Guds overvældende nærhed.
Gennem dette besøg fra Herren, åbenbarede den Hellige Ånd, at der var en årsag til gråden i vore hjerter. Vi var så berørte over at en tragedie var på vej. En alvorlig katastrofe var på vej til nationen. Og selv om vi ikke vidste hvad det var, så blev vore hjerter tilskyndet til at gå i forbøn for det.
Pludselig ramte katastrofen. Og den ramte ikke kun vores by, men også nationens hovedstad. En TV vært udbrød, "Tænk på, at vores to symboler på magt og velstand er blevet destrueret på en time." Han vidste ikke, at han citerede Åbenbaringsbogens kapitel 18 vers 10: " og de skal stå langt borte af rædsel over hendes pine og sige: Ve, ve, du store by, Babylon, du mægtige by! Dommen er kommet over dig på en eneste time."
En politimand fra vores menighed hjalp til på Ground Zero, og hans kolleger spurgte ham, "Hvad er dette? Hvad sker der?" Imens spurgte hele nationen, "Hvor er Gud henne i alt dette?"
Vi må gerne stille dette spørgsmål. Vi behøver at forstå hvor Gud er henne i denne katastrofe. Og for at gøre det, må vi alene stole på hans hellige Ord. Vi har hørt hundredevis af meninger fra medieeksperter og politikere. Men alt deres retorik lyder ens. Der er ikke nogen egentlig forståelse af denne pludselige ødelæggelse.
Der er én ting jeg kan forsikre dig om: Gud blev ikke overrasket. Han kender tankerne hos alle mennesker, inklusive alle magthavere, despoter og terrorister. Herren ser alle handlinger fra alle mennesker i verden. Han ved når vi sidder og når vi står. Og jeg kan sige helt sikkert: Gud har alt under kontrol. Intet på jorden sker uden at han er vidende om det, at han giver tilladelse til det, og nogle gange står bag det.