Det er aftenen for jødernes påskefest. Jøderne har lukket sig inde i deres huse, for Gud har advaret om, at døden kommer til Egypten den nat! Blodet fra et lydefrit lam er blevet smurt over døren og på dørstolperne til alle husene, jævnfør Guds befaling. "Men blodet skal I have som mærke på husene, hvor I er. Når jeg ser blodet, går jeg forbi jer. Ingen ødelæggende plage skal ramme jer, når jeg slår egypterne." (2. Mos. 12, 13). Desuden var de blevet lovet, "Når Herren går gennem Egypten for at slå dem ned og ser blodet på overliggeren og de to dørstolper, vil Herren springe den dør over." (12, 23).
Forestil dig to nabohuse. I det første hus er familien krøbet sammen omkring påskelammet, med det usyrede brød og de bitre urter. Alle er bange, kridhvide i ansigtet og de ryster over det hele. Faderen og moderen ser på hinanden og ser hen på deres førstefødte søn. Faderen tager ham i favnen og græder, "Bed, familie, bed!" Måske har vi på en eller anden måde voldt Gud sorg...og dødens engel vil ikke gå forbi os...bed!" I timevis kryber de sammen i frygt for dødens skygge uden at nyde lammet. En overvældende fornemmelse af usikkerhed råder i det hjem.
I huset lige inde ved siden af holder en familie en glædesfest, spændte på at forlade Egypten. Der er en klar fornemmelse af sikkerhed her. Faderen kigger ind i sin førstefødte søns spørgende øjne og siger, "Vi er alle i sikkerhed! Husk blodet. Sagde Gud ikke, at han ikke ville tillade Ødelæggeren at komme ind i huset? Være rolige — alt er ok — vi er i sikkerhed under lammets blod."
Hvilke hjem tror du var sikrest den nat? Hvilken familie følte sig mest tryg? Svaret er, de var begge sikret! De havde den samme sikkerhed — fordi de var begge dækket under blodet.
Gud overlader ikke udfrielse til følelser eller frygt — ikke engang til nogen iboende fromhed hos jøderne. De skulle for deres del smøre lammets blod på deres bolig, og stole på Guds løfter om at bevare dem. De var endnu ikke kommet til det Røde Hav, før Gud formanede Moses og hele Israel. "Husk denne dag, da I drog ud af Egypten, af trællehuset, for med stærk hånd førte Herren jer ud herfra." (2. Mos. 13, 3).
Udfrielsen fra Egypten er et klart billede på vores udfrielse fra syndens slaveri. De fleste af os ved dette. Skriften gør det klart: "Alt dette skete med dem, for at de skulle være advarende eksempler, og det blev skrevet for at vejlede os, til hvem tidernes ende er nået." (1. Kor. 10, 11). "For vores vejledning" betyder, at vi kan se deres kampe som et billede på vores nuværende kampe mod selvet og synden. Deres Egypten er vores ugudelige verden.
Deres slaveri for egypterne er et billede på vores slaveri under begær og synd. Deres hus er vores tempel for Helligånden; deres lam er vores Kristus. Blodet fra det lydefri lam er et billede på blodet fra vores lydefri Frelser.
Vi kan lære meget om vores egen udfrielse fra syndens magt ved at læse om israelitternes udfrielse fra Egyptens slaveri. Lad mig vise dig tre storslåede lektier som ganske få kristne har lært.