Vi ved, at Helligånden kom for at "overbevise verden om synd, dom og retfærdighed." (Johs. 16, 8). Puritanerne oversatte det græske mere korrekt idet de oversatte det således, "Når Han, Helligånden, kommer, vil han give en demonstration vedrørende synd, dom og retfærdighed."
Hvordan vil Helligånden sikre denne overbevisning i denne laodikea'ske tidsalder? Hvordan vil han overbevise en verden, som bliver mere og mere korrupt og kaotisk for hver time der går? Hvordan vil han overbevise vores uomvendte familie og venner, især når der er så få prædikener, som er salvet af Helligånden?
Helligånden vil overbevise denne generation om synd, dom og retfærdighed, præcis som han gjorde blandt Israels børn i ørkenen. Han tager en Guds tjener, som er fuldt overgivet til hans vilje, og drager ham til et helligt bjerg for at tale til ham - ansigt til ansigt - og bringer ham ind i et nært fællesskab og samfund med sig, og lader ham skue Kongernes Konges herlighed, majestæt og hellighed, hvilket får hans ansigt til at stråle - for derefter at lade ham gå tilbage til de lunkne Guds børn, for at overbevise dem med en afspejlning af Guds egen herlighed.
Ved at skue Guds herlighed, strålede Moses ansigt! "Da Moses kom ned fra Sinajs Bjerg havde han Vidnesbyrdets to tavler i hånden. Moses vidste ikke selv, at det strålede fra hans ansigt, fordi Herren havde talt med ham; men Aron og alle israelitterne så, at det strålede fra hans ansigt, og de blev bange for at komme ham nær." (2. Mos. 34, 29).
De af Guds børn, som havde afguder i sine hjerter, blev bange og overbevist i Guds tjeners tilstedeværelse, som afspejlede Herrens herlighed. "Men Aron og alle israelitterne så, at det strålede fra hans ansigt, og de blev bange for at komme ham nær." (2. Mos. 34, 30). End ikke Aron, eller nogen anden præst, kunne se på Moses' ansigt. Paulus sagde, "... Israels børn ikke kunne se på Moses' ansigt på grund af hans ansigts stråleglans ..." (2. Kor. 3, 7). Bemærk, at Skriften siger 'hans ansigts stråleglans'. Det var altså ikke bare noget på ansigtet. Det var en afspejling af hjertet!
Moses måtte lægge et slør over sit ansigt for at skjule herligheden. Det var for meget, for overbevisende for Guds børn. "Og da Moses var færdig med at tale med dem, lagde han et slør over sit ansigt. Men hver gang Moses kom ind for Herrens ansigt for at tale med ham, tog han sløret af, indtil han skulle ud igen. Så gik han ud og fortalte israelitterne, hvad han havde fået befaling om. Og hver gang israelitterne så Moses' ansigt, så de, at det strålede fra hans ansigt; Moses tog da sløret for sit ansigt, indtil han igen skulle ind og tale med Herren."(2. Mos. 34, 33-35).
Paulus sagde, at sløret var nødvendigt fordi deres hjerter var forhærdede (2. kor. 3, 4). En mand, som kom tilbage fra Guds hellige tilstedeværelse, og som afspejlede Herrens herlighed, fordømte deres synder. Det var et vidnesbyrd mod deres delte, stædige hjerter. Det overbeviste dem om deres manglende hellighed og deres manglende gudsfrygt. Det mindede dem om hvor langt de var vandret bort fra Herren. Og det viste dem kulden i deres hjerter.
Jeg tvivler på at Josva og Caleb vendte sig bort fra Moses strålende ansigt. Hvor må det have frydet deres hjerter! Deres hjerter må have brændt for også at få oplevelsen af denne herlighed. Men for de fleste af Guds udvalgte folk havde Helligånden givet et vidnesbyrd - et vidnesbyrd, som fortalte menigheden, at en Guds tjener kan afspejle Herrens herlighed på denne jord. Men det var også et vidnesbyrd om at et enkelt Guds barn, som er 'lukket inde' sammen med Herlighedens Konge, kan afspejle denne herlighed, som kan overbevise verden og menigheden om synd, dom og retfærdighed.
Stråleglansen på Moses' ansigt forsvandt efter en tid. Det var kun en slags åndelig herlighed, som skulle komme! Hvad der skete med Moses kan ikke sammenlignes med hvad Helligånden ønsker at gøre i dag! "Men når dødens tjeneste, indhugget i sten med bogstaver, havde sin herlighed, så at Israels børn ikke kunne se på Moses' ansigt på grund af hans ansigts stråleglans, der dog forsvandt, hvor meget mere vil så ikke Åndens tjeneste have sin herlighed. Når den tjeneste, der fører til fordømmelse, havde sin herlighed, så er den tjeneste, der fører til retfærdighed, langt mere rig på herlighed. Det, der var herligt, har jo i dette tilfælde ingen herlighed sammenlignet med den alt overvældende herlighed. For når det, der forsvandt, havde sin herlighed, så skal det, der bliver ved med at bestå, have endnu større herlighed." (2. Kor. 7-11). Med andre ord, hvis den stråleglans der langsomt forsvandt fra Moses' ansigt, havde en så overbevisende kraft, hvis den viste sig at være så kraftfuldt et vidnesbyrd fra Helligånden, hvor meget mere vil den nuværende Kristi herlighed i hans tjenere, blive et vidnesbyrd - ved Helligånden - til overbevisning!
Paulus fortæller os, at Helligånden bringer mennesker ind i en stor herlighed - et stærkere, mere kraftfuldt vidnesbyrd, som frembringer en stadigt stigende overbevisning om synd, dom og retfærdighed. Der er en herlighed tilgængelig for Herrens tjenere, som aldrig falmer, og som vil blive kaldt 'retfærdighedens tjeneste'! Et vidnesbyrd til verden og til menigheden, som aldrig vil forsvinde!