Jabbok! Det ord har sikkert ikke betydet noget for dig indtil nu - men når du har læst dette budskab burde det blive et af de vigtigste ord i dit åndelige ordforråd.
Jabbok er det sted hvor Jakob kæmpede med Herren. Det var her han overgav sig fuldstændigt til Gud. Det var her han fik sin nye karakter og et nyt navn - Israel. Det var stedet hvor han gjorde op med den sidste afgud i sit liv og vandt sin største sejr.
"Samme nat stod han op... og gik over Jabboks vadested." (1 Mos. 32, 23).
Jabbok betyder et "vadested". Det står også for kamp, for at tømme og hælde ud. Det var en glorværdig sandhed der blev åbenbaret på dette sted kaldet Jabbok. Det betyder også noget for os i dag. Det er det sted hvor Guds folk opdager hemmeligheden bag magten over al besættende synd. Det repræsenterer en krise på liv og død - en som leder til absolut overgivelse.
Der kan ikke blive nogen herlig sejr over selvet og synden før du tager til Jabbok. Der kommer en dag hvor vi må "gøre op" med Gud. Vi må se os selv i øjnene og blive tømt for al ond lyst og alle selvviske ambitioner.
Tidligere har de troende fået at vide, at der er to overgange i det kristne liv - det Røde Hav og Jordanfloden. Overgangen ved det Røde Hav repræsenterer udgangen fra den verdslige verden. Det er en ny begyndelse. Det symboliserer "at blive frelst". Mange af Guds folk kommer ud af Egypten, men de kommer aldrig ind i det Forjættede Land. De sidder fast i en ørken af vantro, frygt og forvirring. De har forladt verden, men de er aldrig kommet ind i Herrens glæde.
En anden overgang er påkrævet, nemlig Jordanfloden! Jordanfloden repræsenterer en overgivelse til Herren. Dåb i vand! Bibellæsning! At vidne! Et ønske om at vokse i Kristus! Det er en overgang til et liv i lovprisning. For mange repræsenterer det Forjættede Land Helligåndens fylde. En dåb i og ved Helligånden.
Er det ikke alt? Et Forjættet Land? Et åndeligt Kana for Guds børn? Frelst, døbt og fyldt med Helligånden? Israels børn kom ind i deres Forjættede Land. De fik deres arv. Men de kom aldrig ind i den hvile, som Gud ønskede de skulle! Disse gudfrygtige Guds børn havde stadigvæk synd i deres hjerter! Deres hjerter vendte sig stadig til hemmelige lyster og afgudsdyrkelse.
Hvor er det tragisk, at det samme gør sig gældende i dag. Masser af åndsfyldte troende har aldrig kendt Guds sande hvile! Deres fred er forstyrret af en belastet samvittighed. Gud sagde til Israel, "at det var på grund af deres vantro, at de ikke kunne komme derind... Altså venter der Guds folk en sabbatshvile." (Hebr. 3, 19 og 4, 9).
Det er muligt at være frelst, åndsfyldt og fuldstændig dedikeret til Herrens tjeneste, og stadigvæk være fanget i hemmelig synd! Det er muligt, at kaste djævle ud i Jesu navn, helbrede de syge, udvirke mirakler, have dømmekraft, gøre store gerninger - alt i Jesu navn - og stadig leve i overtrædelse, bundet af synd.
Kun Gud ved hvor mange kristne der bærer en byrde af hemmelig synd og overvældende begær. Mange har aldrig fået total sejr og udfrielse fra besættende synder. Mange unge dedikerede kristne kæmper en ulige kamp mod en vanedannende synd. De kæmper mod lysten til stoffer, alkohol og sex. De elsker virkelig Herren - men der er "denne ene ting i deres liv." De hader det men bliver ved med at gøre det alligevel. De ønsker ikke at vende sig fra Kristus og gå tilbage til verden. Men der er stadig en afgud som de ikke ser ud til at kunne opgive.
Og - åh - de mænd og kvinder - inklusive Guds tjenere - som kæmper mod en besættende synd! De hungrer efter Gud. De har ikke en eneste gang overvejet at søge verdslige løsninger. De længes efter Kristi fylde. De råber på hellighed! De er dedikerede børn af den Højeste Gud.
Men der er stadig denne ene ting. Dette vedblivende problem. Denne lille afgud! Den får dem til at sørge og græde. De er splittet ad af skyld og fordømmelse. De føler sig hjælpeløse, uværdige og forvirrede. De faster, de beder og afgiver løfter - men pludselig bliver de overmandet og bliver ført frem som et lam mod slagtebænken.
I mange år har jeg kæmpet med teologien om fuldstændig sejr over synd! Jeg mener ikke "syndfri fuldkommenhed". Jeg mener frihed fra at være slave af nogen besættende synd! Der er ikke mange, der har studeret læren om helliggørelse mere end mig. Jeg har studeret og læst om hellighed i årevis.
Jeg har arbejdet sammen med nogle af de værste slaver af synd, som nogensinde har sat sine ben på jorden. Så jeg havde behov for nogle svar. Jeg havde brug for et enkelt og klart budskab om hvordan man får sejr og bevarer sejr over synden over narkotiske stoffer, alkohol, vold, rygning, spillelidenskab, sex udenfor ægteskabet og forskellige former for afhængighed. Indtil Ånden viste mig Jabbok var min forståelse ufuldstændig.
Hvad med alle de kristne, inklusive pastorer, som fortsat har hemmelige affærer? Hvad med ægtemænd og hustruer, som opgiver deres ægteskab i håbet om at en anden vil være bedre for dem? Ofte lyver de om hvor forfærdeligt det er derhjemme - for at undskylde deres hemmelige kærlighedsaffære med en anden. De bliver ofte hjælpeløst involveret med en anden.
Seksuelt begær, ægteskabsbrud og hor flyder gennem menigheden i dag som pesten Den Sorte Død. Findes der ingen sejr over dette ukontrollable begær? Må et sandt Guds barn gå igennem livet som slave af en besættende synd? Findes der ikke en total sejr? Jeg mener ikke frihed fra fristelse, men at være fri for at give efter for begær.