VERTIKAL 4.
Fra bogen "Jesu Gjenkomst" bind 1.,af Bibelforkynder Oskar Edin Indergaard.
Beskrivelse af Jesu genkomst i Det ny Testamente:
I og med at vi mener at Jesu genkomst sker i etapper, og i og med at vi mener at Jesu komme for den kristne menighed og Jesu komme for Israel er to forskellige begivenheder, så vil det være af den største vigtighed at vi giver en nærmere oversigt over hvilke to etapper i Jesu genkomsten de forskellige Bibel-ord taler om.
Hvad der gælder evangelierne, så har vi før hævdet at Jesu komme for den kristne menighed ikke er nævnt i dem. Alle udsagn som vi har om dette i evangelierne, går derfor på Jesu genkomst til Israel. Hovedsagen til dette er at evangelierne og deres indhold primært går på Jesu tilbud til jødefolket om at oprette riget for dem. Det læremæssige indhold i evangelierne vil komme igen i rigets tid. Se mine bøger: Jødernes Konge 1,2,3 og 4.
Til trods for dette forhold vil vi alligevel sitere de Bibel-ordene som står i evangelierne om Jesu Genkomst, for det er af stor vigtighed for os troende at vi ved hvad der er sagt i Guds Ord om dette vigtige tema.: Matt. 10,23. Matt. 16,27. Matt. 23,39. Matt. 24,27. Matt. 24,30. Matt. 25,10. Matt. 25,31. Matt. 26,64. Mark. 8,38. Luk. 12,40. Luk. 17,24. Jeg siger jer at han skal skynde sig at hjælpe dem til deres ret. Men når Menneskesønnen kommer, mon han da vil finde troen på jorden (eller i Israel) Det græske ord "ge" kan både oversættes med "jorden" og med "landet", d.v.s. landet Israel. Jeg tror at flere steder i Bibelen, hvor dette ord bliver oversat med jorden, skal den rette oversættelse være "i landet": Luk. 18,8. Luk. 23,42. Johs. 14,2-3.
I stederne i Apostlenes Gerninger hvor Jesu genkomst er direkte nævnt, så gælder det Jesu genkomst til Israel. Første del af Ap.Gr. gælder den såkaldte jødekristendom, hvor apostlene forkyndte både lovens retfærdighed og nådens retfærdighed. Se Ap.Gr. 10,35 og 43.
Efter Ap.Gr. 15 hører vi ikke så meget om apostlene. Det er Paulus som er hovedpersonen i resten af dette Skrift. Det fortæller om hans missionsrejser og om hans fængselsophold. Det fortæller os om den kristne menigheds forste missionsfremstød og om de problemer som de første kristne havde at stride med. Hvad som gælder det læremæssige indhold i krikens tid, så uddyber Ap.Gr. ikke dette i særlig stor grad. Dette finder vi derimod i de forskellige breve i N.T.: Ap.Gr. 1,11. Ap.Gr. 3,20. Ap.Gr. 15,16. I Rommerbrevet er Jesu genkomst bare nævnt en gang direkte, og det er i Rom. 16,20. Her er det Jesu komme til Israel der er beskrevet.
I 1.Korinterbrev angår de udsagn som vi har om Jesu genkomst, hans komme til den kristne menighed: 1:Kor. 1,7. 1.Kor. 4,5. 1.Kor. 11,26. 1.Kor. 13,10. Fil. 1,6. Fil. 1,10. Fil. 3,20. Fil. 4,5. Kol. 3,4. I 1.Tess. er Jesu genkomst beskrevet direkte 5 gange. I 4 af disse er det Jesu komme for menigheden det gælder. I 1.Tess. 3,13. Er det Jesu komme til Israel som er beskrevet. : 1.Tess.1,10. 1.Tess. 2,19. 1.Tess. 3,13. 1.Tess. 4,16. 1.Tess. 5,23.
Apostlen Paulus måtte skrive endnu et brev til Tessalonikaerne. Baggrunden for at han skrev 2. Tessalonikerbrevt var det forhold at vranglærere havde fortalt denne menighed at Jesus allerede var kommet og havde hentet sine, og at Tessalonikerne var ladt tilbage, uden at Jesus havde taget dem med. De troede nu at menigheden var kommet ind i endetids-trængselerne.
Medens første Tessalonikabrevet først og fremmest beskriver Jesu kommefor den kristne menighed, så omtaler 2. Tessalonikabrevet Jesu genkomst til Israel og Herrens dag.
I 2. Tessalonikabrev bliver Jesu genkomst omtalt direkte 3 gange. I de to omtaler er det Jesu komme for Israel, som er beskrevet. I 2.Tess. 2,2 er det Jesu komme for menigheden, som er omtalt: 2.Tess.1,7-10. 2:Tess. 2,1. 2.Tess. 2,8.
I 1.Timoteus-brevet er Jesu genkomst omtalt en gang. Dette vedrører Jesu komme for menigheden: 1.Tim. 6,14.
I 2.Timoteus-brevet er Jesu genkomst omtalt en gang. Dette vedrører Jesu genkomst til Israel: 2.Tim. 4,1.
I Titus-brevet er Jesu genkomst omtalt en gang. Dette vedrører Jesus komme for den kristne menighed. Tit. 2,13.
I Hebræerbrevet bliver Jesu genkomst omtalt 3 gange. I to af dem er der Jesu komme for den kristne menighed som omtales. I Hebr. 1,6. Er det Jesu komme for Israel som bliver omtalt. Hebr. 9,28. Hebr.10,37.
I Jakobs brev er det Jesu genkomst til Israel som er beskrevet. Jakobs brev er det ældste brev som vi har i N.T. Det er skrevet så tidligt at hemmeligheden med den kristne menighed ikke var gjort kendt på det tidspunkt da brevet blev skrevet: Jak. 5,7-9.
I 1.Peters brev er det Jesu komme for den kristne menighed som er omtalt: 1.Pet. 1,13. 1.Pet. 4,13.
I 2.Peters brev bliver Jesu genkomst omtalt 2 gange. I 2.Pet. 1,16, bliver Jesu komme for Israel omtalt. I 2.Pet. 1,19, bliver Jesu komme for menigheden omtalt.
I 1.Johannes-brevet er Jesu genkomst omtalt 2 gange. Begge gælder Jesu komme for menigheden: 1.Joh. 2,28. 1.Joh. 3,2.
I Judas-brevet er Jesu genkomst omtalt en gang. Dette gælder Jesu komme til dom og til Israel: Jud. 14-15.
I Åbenbaringsbogen er Jesu genkomst omtalt direkte 9 gange I Åb. 1,7, 16,14, 19,11 og 19,14 er det Jesu genkomst til Israel der omtales.
I de andre oplysninger bliver Jesu komme for menigheden beskrevet: Åb. 1,7. Åb. 2,25. Åb. 3,11. Åb. 16,14. Åb. 19,11. (Egen indskydelse: Den hvide hest i Åb. 6,2 er Antikrist modsat- Åb.19, 14) Åb. 22,7. Åb. 22,12. Åb. 22,20.
Vi har med dette gennemgået de steder hvor Jesu genkomsyt direkte er omtalt i N.T. I tillæg til disse udsagn har vi en række udsagn, hvor Jesu komme enten er omtalt på en indirekte måde eller udsagn som forudsætter Jesu genkomst. Disse udsagn har vi ikke medtaget i denne oversigt.
Herlighedslegemet:
I forbindelse med Jesu komme for den kristne menighed bliver hvert enkelt medlem af den kristne menighed overlædt med det herlighedslegeme som gør at vi bliver gjort lige med Jesus. Udgangspunktet for herlighedslegemet er vort jordiske legeme. Der bliver sået et naturligt legeme, og der opstår et åndeligt legeme, som ikke længere skal dø. Det har liv i sig selv. På samme måde som Jesus har liv i sig selv og i sin person, har vort herlighedslegeme liv i sig selv. Det kan aldrig mere dø: 1.Kor. 15,35-50.
I dette Bibel-sitat får vi flg oplysninger om herlighedslegemet:
a. Det har en anden herlighed og glans end det jordiske legeme.
b. Det er uforgængelig.
c. Det opstår i herlighed og kraft.
d. Det har sammenhæng med det jordiske legeme.
e. Det er et legeme som har liv i sig selv og kan ikke dø.
f. Det er lig med Jesu legeme.
Efter jødisk og kristen tankegang består det jordiske legeme af ånd (gr. pneuma), sjæl (gr. psyke) og legeme (gr. soma). Disse tre forskellige bestandele er tillagt forskellige egenskaber eller har forskellige sanser.
Legemet har de ydre sanser som syn, hørelse, smag, lugt og følelse.
Sjælen er tillagt egenskaber som følelser, ønsker, vilje og fornuft.
Ånden er tillagt tros-dimensjonen i et menneske. Det er gennem sin ånd at mennesket kan komme i kontakt med Gud og komme til tro på ham. Ved syndefaldet blev tros-dimensjonen i mennesket ødelagt, således at mennesket ikke af sig selv kunne komme i kontakt med Gud eller opretholde kontakt med ham. Dette kunne bare ske gennem stedfortrædende ofringer og anger og bod.
På samme måde som Gud er tre-enig, er mennesket det også. Gennem sit legeme har mennesket kontakt med den ydre verden med sine sanser. Det har verdensbevidsthed.
Legemet (gr. soma) kan betyde hele mennesket, men det kan også betyde den del af mennesket som står i modsætning til ånd og sjæl.
Vi skal medtage nogle få eksempler på brugen af dette ord i N.T.: Matt. 5,29. Matt. 14,12. 1.Tess. 5,23.
Gennem sin sjæl (gr. psyke) har mennesket kontakt med sig selv og sit indre liv. Det har selvbevidsthed. Sjælen bliver ofte opfattet som selve livsånden eller livet. Det bliver derfor oversat med "liv" i en del tilfælde.
Sjælen står også for en persons indre liv. Den er bindeleddet mellem menneskets legeme og ånd.
Sjælen betyder i en del sammenhænge hele personen.
I N.T. forekommer ordet for sjæl (gr. psyke) ca. 100 gange. Vi skal gengive en del steder i N.T., hvor ordet for "sjæl" er brugt. : Matt. 2,20. Matt. 10,28. Matt. 10,39. Matt. 12,18. Matt. 22,37. Matt. 36,28. Mark. 3,4. Luk.1,47. Luk. 2,35. Luk. 12,19-20. Luk. 21,19. Johs. 10,11. Johs. 13,37. Johs. 15,13. Ap.Gr. 2,41. Ap.Gr. 3,23. Ap.Gr. 20,10. Rom. 11,3. 1.Kor. 15,45. 1.Tess. 5,23. Hebr. 4,12. Jak. 1,21. 1.Pet. 1,9. 1.Pet. 1,22. 1.Pet. 2,11. 1.Pet. 2,25. 1.Pet. 3,20. 2.Pet. 2,8. 1.Johs. 3,16. Åb. 6,9. Åb. 12,11. Åb. 16,3. Åb. 20,4.
Gennem sin ånd har mennesket kontakt med Gud. Det har Guds-bevidsthed.
Ordet for ånd (gr. pneuma) er brugt mere end 250 gange i N.T. Det har en række betydninger som f.eks. Den Hellige Ånd, vind, pust, onde ånder, gode og fuldendte ånder. I vor forbindelse står ånden for den usynlige del af mennesket i modsætning til legemet, som er den synlige del.: Luk. 1,47. Luk. 10,21. Johs. 4,24. Johs. 11,33. Ap.Gr. 17,16. Ap.Gr. 18,25. Rom. 1,9. Rom. 8,6. Rom. 12,11. 1.Kor. 6,17. 2.Kor. 1,22. 1.Kor. 14,15. Fil. 4,23
Kol. 2,5. 1.Tess. 5,23. 2.Tim. 4,22. Filem. 25. Hebr. 4,12. Jak. 2,26. 1.Pet. 3,4.
Jeg vil i denne forbindelse sitere det som The Scofield Reference Bible siger om menneskets tredeling s. 1270:
"Det forhold at menneskets sjæl og ånd ikke er det samme, er bevist med det faktum at de kan opdeles (Hebr. 4,12.), og at sjæl og ånd er skarpt af skildt ved legemets død og opstandelse. Der såes et naturligt legeme (gr. soma psyikon) det er "sjæl – legeme". Der bliver oprejst et åndeligt legeme (gr. soma prneumatikon), 1.Kor. 15,44. At hævde at der ikke er nogen forskel på sjæl og ånd er det samme som at hævde at der ikke er noget forskel mellem det dødelige legeme og opstandelseslegemet.
I Bibelsk brug da må vi adskille mellem ånd og sjæl. Når vi skal behandle dette kort, så er dette skille at ånden er den samme del af mennesket som "ved" 1.Kor. 2,11, sindelaget. Sjælen er sæde for affektioner, ønsker og følelser, og af den aktive vilje, selvet: Matt. 26,38. Matt. 11,29. Johs. 12,27.
Ordet som er oversat med sjæl i G.T. (nephesh), er akkurat det samme som i N.T. (psyke), og brugen af ordet "sjæl" i G.T. er identisk med brugen af ordet i N.T. Se 5.Mos. 6,5. 14,26. 1.Sam. 18,1. 20,4 og 17. Job 7,11 og 15. Job 14,22. Salm. 42,6 og 84,2.
Ordet for ånd i N.T. (pneuma) ligesom i G.T. (ruach) er oversat med "luft", "pust", "vind", men for det meste med "ånd", enten med Guds Ånd: 1.Mos. 1,2., og Matt. 3,16 eller med menneskets ånd: 1.Mos. 41,8 og 1.Kor. 5,5.
På grund af at mennesket er "ånd" har det Gudsbevidshed og kan kommunisere med Gud. Se Job 32,8. Salm. 18,28 og Ordsp. 20,27.
På grund af at mennesket er "sjæl" har det selvbesvidsthed. Se Salme 13,2. Same 42,5-6 og 11.
På grund af at mennesket er "legeme" har det gennem sine sanser verdensbevidsthed. Se 1.Mos. 1,26.
Da Kristus kom, genoprettede han hele mennesket ved sin forsonergerning, således at ved troen på ham kan alle mennesker få genoprettet sin ånd, sjæl og legeme. I Jesu forsoningsværk er vi perfekte både i ånd, sjæl og legeme overfor Gud: 1.Tess. 5,23.
For at vi skal få del i herlighedslegemet, må vort jordiske legeme nedbrydes og dø – dersom vi da ikke er så heldige at få del i Jesu genkomst og overklædningen af det himmelske legeme.
Det forhold at vi skal dø, har sit udgangspunkt i syndefaldet. Det er en del af "syndens og dødens lov". Vi ved at da Gud skabte mennesket, blev det til "en levende sjæl" 1.Mos. 2,7. Dette vil sige at det havde liv i sig selv, og dersom det ikke havde været ude for syndefaldet, havde mennesket ikke behøvet at dø, men således gik det ikke. På grund af syndefaldet kom synden og døden ind i verden, og menneskets levealder blev efterhånden reduseret. Vi har flg. 3 etapper i denne udvilking:
a. Før syndefaldet i Edens have havde mennesket evigt liv og et udødeligt legeme. Det var fuldkommet i ånd, sjæl og legeme.
b. Efter syndefaldet og frem til syndfloden kunne mennesket leve næsten til de blev 1000 år gammelt. Metusalah, som er den ældste, som vi hører om, blev 969 år gammel. 1.Mos. 5,27.
c. Efter syndfloden blev menneskets levealder reduseret til 120 år. 1.Mos. 6,3. 5.Mos. 34,7.
Det forhold, at vi ældes og dør er en naturlig konsekvens af syndefaldet. Det var ikke Guds velbehgelige vilje at vi skulle ældes og dø. Han havde bedre planer for mennesket, men i og med at de første mennesker ikke ville leve i Guds planer, så faldt menneskeslægten i synd.
Gud måtte igangsætte forskellige redningsaktioner for menneskene. Det forhold at vi skal få et herlighedslegeme, som er lig med Jesu legeme, er også en af Guds redningsplaner for mennesket. Vi ønsker ikke at dø, det vil sige at blive afklædt vort jordiske legeme, men vi ønsker at blive iklædt eller overklædt med vort nye legeme. Det er den nye skabning i os som bliver iklædt det nye legeme: 2.Kor. 5,1-4.
Den kristne menigheds bortrykkelse og himmelfart sker i to afdelinger. De døde i Kristus, som har ventet længst på Jesu komme for menigheden, skal opstå og forvandles først. Derefter skal vi, som lever, når Jesus kommer tilbage, oprykkes sammen med de døde i Kristus. Efter dette skal vi for bestandig være sammen med Jesus. Vi skal trøste hverandre med bortrykkelsen.: 1.Kor. 15,51-54. 1.Tess. 4,14-18.
Bortrykkelsen af den kristne menighed bliver også kaldt for barnekår hos Gud: Rom. 8,22-23.
Det herlighedslegeme som vi får, bliver ligt med Jesu Kristi legeme efter hans opstandelse fra de døde. Før sin død og opstandelse var han bundet til sit jordiske legeme, som var perfekt på alle måder. Efter sin død for al verdens synd og efter sin opstandelse, så blev hans jordiske legeme iklædt de egenskaber som hører med til herlighedslegemet. Ved Jesu komme for den kristne menighed , får vi det samme herlighedslegeme som Jesus har. Da først er syndefaldet genoprettet for dem som tror. Da bliver vi gjort lige med Jesus. Da skal vi se og forstå ham, ligesom Han er. Da har døden ikke længere nogen magt over vore legemer. Vi kan aldrig dø mere. Døden er opslugt til sejer: Fil. 3,20-21. 1.Johs. 3,2.
Hvad der angår døden, så mister den sin betydning i 3 etapper, og der er følgende:
1. Jesus overvandt døden på Golgata: Kol. 2,15.
2. Ved den kristne menigheds bortrykkelse er døden opslugt til sejer: 1.Kor. 15,54.
3. I slutningen af 1000 års-riget skal døden tilintetgøres: 1.Kor. 15,25-26.
Herlighedslegemts forskellige egenskaber:
I forbindelsen med bortrykkelsen eller forvandlingen, vil vi som tror, blive iklædt eller overklædt med vort herlighedslegeme, som er gemt for os i himmelen. Herlighedslegemet har sammenhæng med vort jordiske legeme, men til trods for det vil det have nye egenskaber og dimensjoner. Det er tilpasset den evige og åndelige verden. Det legeme som vi har nu, er knyttet til denne verden og til "syndens og dødens lov", men det legeme som vi engang skal få, kan ikke mere død, fordi det har fået del i Guds – og evighedsdimensjonen. Det bliver gjort lig med Jesu herlighedslegeme, og vi er blevet som Gud til at bedømme alle ting.
Vi skal i det følgende se på en del egenskaber ved herlighedslegemet:
1. Det vil for det første være et lyslegeme, som har sin spesielle glans og udstråling. Dette legeme er gennemtrængt af "Herrens herlighed". Se min bog: Jødernes Konge.,bind 3, side 40-91, hvor jeg skriver om Herrens herlighed: Daniel 12,3. Matt. 13,43. (1000 års-riget) 1.Kor. 15,40-41. Matt. 17,1-2. Mark. 9,3. 2.Kor. 3,7. Åb. 1,13-16. Åb. 21,23. Af disse Bibel-steder, som siteret ovenfor, får vi flg. oplysninger om herlighedslegemet:
a. Det vil være et lyslegeme med sin egen herlighed og glans. Vi ved at da Moses havde været hos Gud i.f.m. at han fik de 10 bud, da skinnede hans ansigt, såmeget at han måtte lægge et dække over det, da han talte til folket: 2.Mos. 34,29-34 og 2.Kor. 3,7-13. Dette skinnende på Moses ansigt var et genskin af Guds herlighed, og det giver os et indblik i den udstråling som herlighedslegemet skal få.
b. Ikke alle herlighedslegemer vil få den samme glans. Nogen skal skinne som himmelhvælvingen skinner, medens de som har ført de mange til retfærdighed, skal skinne som stjernerne skinner. Dette har sammenhæng med den bedømmelse som vi skal få af Jesus, som er alle menneskers dommer. De som har fået stor nådeløn, skal skinne mest i deres herlighedslegemer. Dette har også sammenhæng med til hvilken tidsperiode de forskellige troende tilhører. De troende fra gammel-testamentlig tid skal skinne som himmelhvælvingen og stjernerne skinner: Daniel 12,3. Herlighedslegemet til den nytestamentlige forsamling skal skinne som solen skinner. Det skal skinne stærkere end herlighedslegemerne til de troende i gammel-testamentlig til. Grunden til dette er at vi troende fra ny-testamentlig tid hører med til den frelsesforsamling som vi kalder Jesu legeme. Det består af alle som har en personlig tro på Jesus fra Naseret som jødernes konge og verdens frelser. Det kristne legeme udtages i tidsrummet mellem pinsefestens dag og Jesu komme for den kristne menighed.
c. De forskellige klædninger, som herlighedslegemet har, skal også skinne i sin herlighed. Klædningen står for retfærdighedsdragten.
d. Vi vil få et udseende som er lig med den beskrivelse som vi har af Jesus i Åb. 1,13-16. Vort hår bliver hvidt som den hvide uld. Den hvide farve står for absolut hellighed, renhed og visdom. Vore øjne vil blive som ildslue. Ilden står for dom og det som gennemtrænger alle ting. Vort blik skal forstå alle ting og gennemtrænge alle ting indtil den mindste detalje. Ingen ting skal kunne undgå vor opmærksomhed. Vore fødder skal være som skinnende kobber. Kobberet stå i Bibelen for dom. På samme måde som Jesus dømmer, skal vi også dømme alle ting. Da først skal nøglemagten i Matt. 16,18-19 sættes i fuld funktion. Vor røst skal være som lyden af mange vande. Der skal blive en vældig røst som skal overdøve alt andet. Det som vi har udtalt, skal stå fast i al evighedernes evighed. Med vor mund skal vi tale Guds ord, således som det i virkeligheden er. Da skal alle fejlslåede fortolkninger være borte, for vi skal forstå alle ting fuldt ud.Vi skal styre verden efter vor fornyede indsigt i Guds Ord. På samme måde som Jesus lyser som solen, skal også vi gøre det. Sammen med jøderne er vi lyset i verden: Matt. 5,14. I parantes gør vi opmærksom på at i rigets tid skal lyset blive 7 gange stærkere end det er i dag. I og med at 7-tallet er det fuldkomne, vil dette være det fuldkomne lys: Es. 30,26. (Om 7-tallet, se kapitlet: Bibelens talsymbolik og matematiske mønstre.) Vi ved at det er den Treenige Gud som giver lyset og er lysets egentlige kilde og udgangspunkt. Det første som Guds skabte, var lyset. Han skabte det før både solen, månen og stjernerne. Dette betyder at solen, månen og stjernerne ikke har lyset i sig selv, men at de får det fra en kilde som er udenom dem selv. Denne kile er Gud: 1.Mos. 1,3-18. Når vi er kommet på den nye jord, skal hverken solen eller månen være mer, for da skal Herren selv lyse op for os: Åb. 21,23.
1. Herlighedslegemet vil for det andet kunne flytte sig raskt fra det ene sted til det andet. Dette vil kunne ske i et brøkdel af et sekund. Det vil kunne trænge igennem den materielle verden, fordi det er et åndeligt legeme. På samme måde som Jesus gik gennem låste døre efter sin opstandelse fra de døde, vi vil også kunne gøre det samme. Den materielle verden vil ikke længere være nogen hindring for os. Vi vil besherske den, for vi vil blive gjort lige med Jesus: Luk. 24,36-40. Johs. 20,19. Herlighedsleget er derfor et virkeligt legeme i modsætning til en ånd, som ikke er omgivet af noget legeme. Det som skille det fra det naturlige legeme, er det forhold at det kan eksistere på det materielle og åndelige område samtidig. Den materielle verden er ingen hindring for dets aktivitet. Skillet mellem den synlige og den usynlige verden er ophævet for det menneske som har fået del i bortrykkelsen og i herlighedslegemet.
Jeg vil sitere fra Studiebibelen.,bind 5. Side 858-859: "paradigma (forbillede) for den troendes opstandelseslegeme er altså Jesu Kristi opstandelseslegeme. Det var et virkeligt legeme. Jesus spiste for disiplenes øjne, Luk. 24,43, de mærkede på ham med deres hænder at han havde "kød og ben", Luk. 24,39. Han var ingen "ånd", det vil sige imaterielt væsen. At der er sammenhæng mellem den troendes jordiske legeme og hans opstandelseslegeme, viser Jesu tomme grav.- Et "åndeligt legeme"vil sige at det helt og holdent er bestemt af Åndens hellige væsen, levendegjort og opholdt af Åndens evige livskraft. At det er "himmelsek", 1.Kor. 15,40 og 48-49, vil sige at det er bestemt for himmelens "herlighed", "doxsa", det er et herlighedslegeme, Fil. 3,21, Matt. 13,43. Den legemlighed som der her er tale om, tilhører den kommende verdens art og væsen. Derfor synes denne legems form at være uhæmmet af materiens og stængslers og rummets begrænsning, Johs. 20,19.
2. Herlighedslegemet vil for det tredie kunne indtage mad og drikke og gøre sig nytte af dette. Vi ved, at efter at bortrykkelsen og opstandelsen på den sidste dag (som kommer ca. 7 år efter menighedens bortrykkelse), så vil riget for Israel komme. Dette er i flere sammenhænge beskrevet som en nadver og som et måltid. Herlighedslegemet er derfor tilpasset den nye verden eller den nye tidsalder, som er 1000 års-riget: Es. 25,6-7. Es. 55,1. Matt. 8,11. Matt. 22,1-4. Matt. 26,29. Kom ! for nu er det færdig: Luk. 14,15-17. Luk. 22,19-30. Luk. 24,41-43. I riget for Israel vil vi, som har fået del i herlighedslegemet, kunne spise og drikke og gøre os godt af alt dette. Vi skal have fælleskab i Jerusalem både med Jesus og med de andre troende i rigets tid . Jorden skal være fuld af mad og drikke, og madvaremangel skal ikke findes i rigets tid.
Det skal Jesus sørge for. Selv ørkenen skal blomstre som en Edens have: Es. 41,18.
3. Herlighedslegemet kan for det fjerde skjule sin identitet og tilværelse for almindelige mennesker. Man kan
selv bestemme om man ønsker at blive kendt: Luk. 24,15-16. Johs. 20,13-14. Johs. 21,4-7.
5. Herlighedslegemet er for det femte et åndeligt legeme (gr. soma pneumatikon). Dette står i modsætning til
det jordiske eller det naturlige legeme (gr. soma psykion) . Dette vil sige at herlighedslegemet er fuld-
kommen både i sit legeme, i sin sjæl og i sin ånd. Det er helt igennem drevet af Den Hellige Ånd, som er
Guds kraft. Medens Jesus er en levendegørende Ånd, så har opstandelseslegemet liv i sig selv og kan ikke
mere dø, for forbandelsen fra syndefaldet er genoprettet igen, herlighedslegemet bærer i sig det tidsalderlige
nye liv : 1.Kor. 15,44-45. 1.Tess. 5,23. Hebr. 9,13-14. 1.Pet. 3,18-20.
6. For det sjette bliver herlighedslegemet lig med Jesus og hans opstandelseslegeme. Allerede nu i tiden har
vi Gud i os, i og med at vi har fået Guds Ånd til indsegl og pant til forløsningens dag (Jesu komme for den
kristne menighed). Når vi i tillæg til dette får herlighedslegemet ved forvandlingen, så bliver vi gjort helt
lig med Jesus og hans herlighedslegeme. Vi danner en åndelig organisme med Jesus, hvor han er hovedet
og vi danner en åndelig organisme med Jesus, hvor han er hovedet og vi er lemmerne.(I parentes gør vi op-
mærksom på at Jesus har 2 legemer. Han har sit eget, og han har den kristne menighed, som består af tro-
ende jøder og hedninger. Vi er sikre på frelsen. Når hovedet (Kristus) er i himmelen, kan legemet ikke gå
fortabt: Rom. 8,29. 1.Kor. 15,46-49. Fil. 3,20-21.
7. For det syvende skal vort herlighedslegeme være lig med englene med hensyn til det at få børn og gifte sig.
Dette hører denne tidsalder til, hvor vi alle lever under syndens og dødens lov med hensyn til legemet. Vi bliver gamle og syge og vi dør. Efter at bortrykkelsen har fundet sted, er der ikke behov for at gifte sig og få børn mere, for døden er opslugt til sejer for den enkelte. I den kommende tidsalder, som er riget for Israel, så skal vi ikke længere gifte os og få børn: Matt. 22,29-30. Luk. 20,33-36.
8. Når vi har fået herlighedslegemet, kan vi for det ottende være både i himmelen og på jorden – alt efter som
der er behov for det. I rigets tid skal vi styre sammen med Jesus både ud fra den himmelske herlighed og ud fra Jerusalem. Vi skal styre som præster og konger. I og med at vi har fået herlighedslegemet, vil vi også være bindeledet mellem himmelen og jorden. Vi vil være de himmelske sendebud til Israel og Jerusalem og til hele jorden. Vi vil være en af flere forbindelseslinier mellem det frelste Israel i rigets tid og Gud. Der vil blive nok at udrette. Vi må ikke tro at vi skal sidde uvirksomme i himmelen i rigets tid. Det var ikke under engle at Gud underlagde den kommende verden, men under Sønnen og de troende: Hebr. 2,5. Det himmelske Jerusalem vil også være meget nærmere jorden i rigets tid end det er i dag. Det vil svæve over Jerusalem, som er indhyllet i Guds herligheds sky eller Schekina-herligheden. Alle mennesker skal kunne følge med i det som sker i himmelen. Ingen skal kunne undskylde sig med at de ikke ved at Gud er til Jesus skal både være i himmelen og på jorden. Vi ved at han skal have sin trone i Jerusalem, men vi ved også at menneskene skal se at han sidder ved Faderens højre hånd i det høje: Mark. 14,62. Dette sidste sker allerede i trængselstiden, efter at den kristne menighed er bortrykket, og efter at Satan og de onde ånder er kastet ud af himmelrummet eller atmosfæren, som er deres opholdssted i dag. Vi ved at der skal opstå en strid mellem Guds engler og Satan og hans engler. Denne strid kalder vi for det "himmelske Harmaggedon" Åb. 12,7-9. Når vi skal udtale os om den kommende verden eller tidsalderen som vi får del i efter bortrykkelsen, må vi være opmærksomme på det forhold at vi bare kan udtale os om dette i vage formuleringer, for vi kan ikke fuldt ud beskrive det udfra vore forudsætninger, vor forståelse af tilværelsen og vore begreber. Vi har den kommende tidsalder i os, i vore hjerter og i vore tanker, men vi lever også fortsat i den indeværende tidsalder med vore legemer, vor sjæl og vor ånd. Nu er vi Guds børn, men det er endnu ikke åbenbaret det som vi skal blive : Rom. 8,16-18. 1.Johs. 3,2. 1.Kor. 13,9-13.
Jesu eller Guds domstol i himmelen.
Det første som skal ske efter at bortrykkelsen har fundet sted, er det forhold at vi skal frem for Jesu eller Guds domstol i himmelen . Dommen skal begynde med Guds hus. Det gør den bestandig: 1.Pet. 4,17-18.
Foran Jesu domstol skal vort liv som kristne blive vuderet. Den som har været lad eller passiv i arbejdet som kristen, skal få mindre nådeløn end den som har gjort et fint arbejde og stor indsats i Guds rige under jordelivet. Denne skal få større nådeløn. Fælles for alle troende er at de bliver frelst og kommer med i bortrykkelsen, men nådelønnen vil variere fra person til person. Lad os være opmærksomme på dette forhold, således at vi kan få den nådeløn og den position i det fremtidige Guds rige som Gud har bestemt os til. Gerningerne er lagt færdige for os, for at vi skal kunne vandre ad dem. Ef. 2,10. Matt. 5,11-12. Matt. 6,19-20. Matt. 10,41-42. 2.Kor. 5,10. Rom. 14,10-12. 1.Kor. 3,8-15. 1.Kor. 4,1-5. Ef. 6,8. Fil. 1,21-23. Fil. 2,16. 1.Tim. 6,17-19. Kol. 3,24. Hebr. 10,34. 2.Johs. 8-9. – og Den Hellige Ånd. Åb. 22,12.
Jeg vil i den forbindelse sitere det som Halvard Kolsrud siger om nådelønnen i sin bog: "Jesus kommer" side 57: Resultaterne indfor Kristi domstol vil blive højest forskellige. Det er i og for sig ikke så underlig, fordi der er jo en stor forskel på Guds folk her i dette liv. Ikke alle indvier sig helt og fuldt til Kristus. Ikke alle søger at gøre hans vilje i alle ting. Ikke alle er lige trofaste. Ikke alle ivrer lige meget for sjæles frelse. Dette er realiteter som vi ikke kan overse.
For Kristi domstol vil nogen komme til at se sit livsværk brænde op, medens andre ser deres livsværk bestå prøven. Se 1.Kor. 3,10-15. Også overfor sine egne vil Kristus være den retfærdige bedømmer som vil "give enhver efter hans gerninger": Åb. 22,12.
Jeg vil også sitere fra Ludv. Johnsens bog: "Jesu nær forestående komme", side 253 og 155. Han siger flg. om dommen for Jesu domstol i himmelen: Kristi menigheds samling for at modtage "Sejersprisen", og den kommende "Paradedag" af den levende "Guds hær" , da lønnen og kronerne vil blive uddelt til de tro husholdere og stridsmænd, som har været tro-til betroelsen af de talenter de havde fået, under deres jordiske vandring. Dette "sejerstog" vil blive her på jorden under Kristi tusindårs-regering, renset som jorden da vil være fra nærværelsen og besmittelsen af synd og Satan, og den gode og tro tjener vil styre over byer og provinser og skinne som stjernerne, evindelig og altid. Skal du, skal jeg blive en af dem? Og det ville ikke blive nogen overraskelse om disse også skal have lignende tillidshverv også på den nye jord.
Den store dag, da vi alle Guds børn, uden undtagelse skal aflægge regnskab for ham, for de betroede talenter. Endskønt vor frelse er sikret, formidelest korset, er vi alligevel som tjenere, bygningsmænd, stridsmænd og grene på vintræet, ansvarlige for hvordan vi har benyttet vor tid, penge, talenter og anledninger til at vidne, bede, tjene, ofre eller blive ofret i vor Herres tjeneste. Hvorledes vi opfører os her, vil blive klart fremstillet i evighedens lys. Vi kan ikke leve her, for at behage os selv, og så tænke at vi skal nyde den højest mulige
dette mange steder. Lad os derfor se nøje efter, medens vi har tid, at vi samler os skatte i himmelen, som rust
velsignelse og lykke hinsides. Der er forskellige stillinger, glæder og herligheder i himmelen. Guds Ord viser os ikke kan fortære.
Hvad skal der til for at få fuld løn?
Det er ikke alle troende som indvier sit liv fuldt ud til Herren. På grund af at de er lade og passive kristne, kan Herren ikke føre dem som Han ønsker. En del troende slipper ikke Herren helt ind i sit liv. De vil gerne bestemme en del selv. De tager det heller ikke så alvorlig med helliggørelsen. Bibelen kalder disse troende for "kødelige troende". - - Bibelen inddeler menneskene i følgende 3 kategorier:
a. Det er det sjæleliske eller det naturlige menneske., gr. anthropos psykikos. Det er af naturlig eller uigenfødt natur. Det er ukendt med den nye fødsel, som må til for at Ånden i et menneske skal blive oprejst, således at een kan få tage i det nye liv: "Disse er de som skiller sig ud, naturlige (sjælelige) mennesker, som ikke har Ånd (Den Hellige Ånd). Judas 19.
b. Det er det "åndelige" menneske.,gr.anthropos pneumatikos. Dette menneske er genfødt af Den Hellige Ånd og lever et rigtigt og Åndsfyldt kristenliv. Det lever i fuld kontakt med Herren og forstår de Åndelige sammenhænger i tilværelsen: Ef. 5,18-19.
c. Det er det "kødelige" menneske.,gr. anthropos sarkikos. Det har fået del i den nye fødsel, men det lever på en kødelig måde. Det lever efter kødet, og bliver som et barn i forhold til Gud og i forståelsen af de Bibelske spørgsmål og Åndelige sandheder: 1.Kor. 3,1-3. Rom. 6,12. Rom. 8,5-9. Galt. 5,16-18. Gal. 5,25. Ef. 6,10-18.
Vi skal bare kort se på hvad Guds fulde rustning går ud på:
a. Det er sandhed i al vor færd.
b. Det er den retfærdighed som Jesus tilvandt os på Golgata.
c. Det er fredens evangelium, som fortæller os at vi er Guds børn.
d. Det er troen, som er selve frelsespantet og bærebjælken i vort liv.
e. Det er frelsen, som bliver tilbud os som en gave.
f. Det er Åndens sværd som er Guds Ord.
g. Det er den kontuniertlige bøn.
Dersom vi skal få fuld løn af Jesus for Jesu domstol, så må vi vandre fuldt ud i de gerninger som Gud har lagt færdige foran os, for at vi skal vandre i dem. Dersom vi unddrager os bare en lille gerning, så mister vi nådelønnen for den gerning: Ef. 2,10.
Dersom vi skal få nådeløn for de gerninger som vi har udført for Herren, så må disse være udført i kærlighed, for kærligheden er kristendommens indereste væsen og udtryk. Paulus siger at dersom vi ikke udøver vore nådegaver og opgaver i kærlighed, så får vi ikke nådeløn af det. Da er det bare en husholdning eller en opgave som er pålagt os: 1.Kor. 9,1.
Dersom vi ikke udøver vore opgaver og nådegaver i kærlighed, da får vi ikke nådeløn for det. I sådanne tilfælder er vi ingen ting: 1.Kor. 13.1-3.
Opgaverne og nådegaverne er ulige i Guds rige, men Den Hellige Ånd er den samme, og han kræver fuld indsats af os. Gud kræver af os at vi skal være trofaste i vore gøremål i Guds rige: 1.Kor. 4,2. Gal. 5,22. 2.Tim. 2,4.
Dersom Herren skal kunne bruge os fuldt ud i sit riges arbejde, så må vi indvie os helt til Kristus. Vi må tage Guds fulde rustning helt på os. Vi må lade Den Hellige Ånd, som vi har fået til indsegl og pant til forløsningens dag, få lov til at bestemme over vore liv, over vor sjæl og vor ånd. Han skal bestemme over hele mennesket.
I tillæg til dette må vi sætte os ind i det som Guds Ord siger om de forskellige kristne problemstillinger. Vi bliver bedt om at gå forbi børnelæredommen i Guds Ord, således at vi kan forstå hvad der er Guds vilje og planer, både med de troende og verden: Hebr. 6,1-3.
De gode gerninger.
De gerninger som vi får nådeløn for foran Jesu domstol i himmelen, bliver kaldt for gode gerninger.. Det er den Hellige Ånd. Som bor i os, som er drivkraften til at vi udøver disse gerninger. Det er ikke loven som driver os til at udføre disse gode gerninger. I og med at Den hellige Ånd er flyttet ind i hver enkelt troendes hjerte, så er vi ikke længer under loven, men under nåden og Den Hellige Ånd: Rom. 6,14. Rom. 7,6. 2.Kor. 3,5-6. Gal. 2,19. Gal. 3,25. Gal. 3,18. Fil. 3,3. Mat. 5,16. Mat. 26,10. Ap.Gr. 9,36. Rom. 2,7-11. 2.Kor. 9,8. Ef. 2,10. Kol. 1,10. 2.Tess. 2,17. 1.Tim. 3,1. 1.Tim. 5,25. 2.Tim. 3,17. Tit. 2,14. Tit. 3, 8. Hebr. 13,21. 1.Pet. 2,12.
I disse Bibel-sitater fra N.T. er der sagt følgende om de gode gerninger:
a. Når menneskene ser vore gode gerninger, skal de prise Gud.
b. De som har gode gerninger, skal Gud give evig (tidsalderlig) liv.
c. Det er Den Hellige Ånd, som er i vore hjerter, som bevirker at vi gør gode gerninger.
d. Det er nåden i os som bevirker at vi gør gode gerninger.
e. Vi er skabt i Jesus Kristus til at gøre gode gerninger.
f. De gode gerninger kan ikke skjules. De er åbenbare.
g. Guds folk skal være nidkære til at gøre gode gerninger.
h. De gode gerninger, som vi gør, er nyttige for mennesker.
i. Jesus skal gøre os fuldt dygtige til at udføre gode gerninger.
j. Hedningerne skal prise Gud på besøgelsensdag på grund af de gode gerninger.
Den hellige Ånds funktion.
Den Hellige Ånd er den tredie person i Gud-dommen. Gud-dommen er ikke delt i 3 uafhængige størrelser, men den danner en enhed. Den har det samme sigtemål, og det er at frembringe frelsen og forsøge at påvirke at så mange mennesker som muligt får del i den. De forskellige personer i Gud-dommen søger heller ikke at udhæve sig selv på bekostning af de andre, men de peger bestandig på de andre personer og fremhæver dem. De 3 personer i Gud-dommen underlægger og underkaster sig hverandre.
Til trods for dette er det alligevel tydeligt at de 3 personer i Gud-dommen har fået opgaver, hvor de representerer de andre i deres fylde.
Vi kan sige at Gud-Faderen er den som planlægger i sit lønlige råd, hvor også de to andre er til stede. De afgørelser som Den Teeenige Gud tager, er bestandig enstemmige.
Gud-Sønnen er den som udfører det som er planlagt. Dette var f.eks. tilfælde med skabelsen og med forløserværket.
Gud-Den Hellige Ånd er den kraft som gerningen udføres med. Dette gjalt f.eks. både ved skabelsen og ved Jesu opstandelse fra de døde.
Den Hellige Ånds gerning og funktion er påtagelig i Ny Testamentlig tid, for i vor tidsperiode har han taget bolig i hver enkelt troende hjerte og bor der. Den Hellige Ånd i hjerterne er det nye frelseprincip i Ny-Testamentlig tid og i rigets tid. Dette frelsesprincip hører med til den kommende tidsalder, som ikke er kommet i sin fylde endnu. Den Åndelige basis for den er kommet, men ikke det konkrete og historiske Guds-riget. Det er riget for Israel.
I og med at Den Hellige Ånd er flyttet ind i hver enkelt troendes hjerte i vor tidsperiode, er det af den allerstørste betydning at vi troende ved hvad Den Hellige Ånd gør i vore liv. Vi skal i det flg. belyse dette gennem en række Bibel-ord:
1. Det er Guds Ånd som er i de troende . Mat. 10,20.
2. Det er den Hellige Ånd som genføder et menneske : Johs. 3,6.
3. Det er Den Hellige Ånd som gør et menneske levende : Johs. 6,63.
4. Den Hellige Ånd er den anden talsmand . Han skal være hos de troende for bestandig: Johs. 14,16-17.
5. Den Hellige Ånd er sandhedens Ånd . Verden kan ikke få del i ham. Han skal være hos og i de troende:
6. Den Hellige Ånd udgår fra Faderen : Johs. 15,26.
7. Den Hellige Ånd skal overbevise verden om synd, om retfærdighed og om dom : Johs. 16,8-11.
8. Den Hellige Ånd skal vejlede de troende til hele sandheden : Johs. 16,13.
9. Den Hellige Ånd skal herliggøre Jesus . Han skal forkynde os Jesu ord: Johs. 16,14.
10. De troende skal døbes med Den Hellige Ånd . (Dette er selve genfødselen) : Ap.Gr. 1,5.
11. De troende skal blive fyldt med Den Hellige Ånd : Ap.Gr. 2,4.
12. Den Hellige Ånd taler til os troende : Ap.Gr. 8,29.
13. Den Hellige Ånd kan forflytte en troende fra et sted til et andet : Ap.Gr. 8,39.
14. Den Hellige Ånd falder på de troende : Ap.Gr. 10,44.
15. Den Hellige Ånd kan nægte os at udføre bestemte handlinger: Ap.Gr. 16,17.
16. Den Hellige Ånd kan pålægge os at udføre bestemte handlinger: Ap.Gr. 20,22.
17. Det er Den Hellige Ånd som omskærer hjerterne: Rom. 2,29.
18. Den Hellige Ånd har udøst Guds kærlighed i vore hjerter: Rom. 5,5.
19. Den Hellige Ånd har ved Kristi forsonergerning frigjort os fra syndes og dødens lov: Rom. 8,2.
20. Den hellige Ånd giver liv på grund af Jesu forsoning: Rom. 8,10.
21. Den Hellige Ånd opvagte Jesus fra de døde: Rom. 8,11.
22. Den Hellige Ånd døder legemets gerninger: Rom. 8,13.
23. Den Hellige Ånd er barnekårets Ånd: Rom. 8,15
24. Den Hellige Ånd vidner med vor ånd at vi er Guds børn: Rom. 8,16.
25. Den hellige Ånd går i forbøn for os: Rom. 8,26.
26. Vi er helliget ved Den Hellige Ånd: Rom. 15,16.
27. Den hellige Ånde ransagerne dybderne i Gud: 1.Kor. 2,10.
28. Den Hellige Ånd kender alle ting hos Gud: 1.Kor. 23,11.
29. Den Hellige Ånd lærer os alle ting om Gud: 1.Kor. 2,12.
30. Vi bliver retfærdiggjort i Den Hellige Ånd: 1.Kor. 6,11.
31. Den Hellige Ånd skal opværkke de troende: 1.Kor. 6,14.
32. Den Hellige Ånd giver de forskellige nådegaver: 1.Kor. 12,4-10.
33. Den Hellige ånd uddeler nådergaverne efter som Han selv vil: 1.Kor. 12,11.
34. Vi er alle døbt med en Ånd til at være èt legeme: 1.Kor. 12,13.
35. Den Hellige ånd er givet til pant i vore hjerter: 2.Kor. 1,22.
36. Den hellige Ånd gør levende: 2.Kor. 3,6.
37. Den Hellige Ånd giver frihed: 2.Kor. 3,17.
38. Den Hellige Ånd skal forvandle de troende til Herrens herlighed: 2.Kor. 3,18.
39. Den Hellige Ånd er troens Ånd: 2.Kor. 4,13.
40. Den hellige Ånd er de troendes pant til forløsningens dag: 2.Kor. 5,5.
41. Vi fik Den hellige Ånd ved troens forkyndelse: Gal. 3,2.
42. Vi får den Hellige Ånd ved troen: Gal. 3,14.
43. Den Hellige Ånd råber:Abba Fader i vore hjerter: Gal. 4,6.
44. Dersom vi vandrer i Den Hellige Ånd, skal vi ikke fuldbyrde kødets begæring: Gal. 5,16.
45. Den Hellige Ånd begærer mod kødet: Gal. 5,17.
46. Den som drives af Den Hellige Ånd, er ikke under loven: Gal. 5,18.
47. Den Hellige ånds frugter er kærlighed, glæde, fred, langmodighed, mildhed, godhed, trofasthed, sagtmodighed og afholdenhed: Gal. 5,22-23.
48. Den som sår i Den Hellige Ånd, skal høste evig (tidsalderlig) liv ved Ånden: Gal. 6,8.
49. Ved Jesus Kristus har vi adgang til Faderen i den Hellige Ånd: Ef. 2,18.
50. Den hellige ånd giver os styrke og kraft: Ef. 3,16.
51. Den Hellige ånd fornyer de troende: Ef. 4,22-23.
52. Den Hellige Ånd giver de troende samfund: Fil. 2,1.
53. Vi tjener Gud i den hellige Ånd: Fil. 3,3.
54. Den Hellige Ånd helliggøt de troende: 2.Tess.2,13.
55. Den Hellige Ånd fortæller os om det som skal ske i fremtiden: 1.Tim. 4,1.
56. Den Hellige Ånd er krafts og kærligheds og sindigheds Ånd: 2.Tim. 1,7.
57. Den Hellige Ånd er nådens Ånd: Hebr. 10,29.
58. Det var Den Hellige Ånd som levendegjorde Jesus: 1.Pet. 3,18.
59. Den Hellige Ånd hviler over de troende: 1.Pet. 4,14.
60. Den Hellige Ånd bekender at Jesus er Kristus (Messias), og at han er kommet i kød: 1.Johs. 4,2-3.
61. Den Hellige Ånd videner om Jesu frelsesværk: 1.Johs. 5,6.
62. Det er Den Hellige Ånd som taler til menighederne: Åb. 2,7.
63. Det er Gud som giver os Den Hellige Ånd: Åb. 22,6.
De forskellige kranse (Kroner) og retfærdighedsdragten.
Foran Jesu domstol i himmelen bliver der uddelt både kranser, kroner og klædninger. Vi tror at herlighedslegemet til den kristne forsamling vil skinne som solen. Dette vil være det sammen for alle, men vi tror at kranserne og kronerne vil være forskellige, alt efter hvor stor nådelønnen er blevet. Nådelønnen giver udtryk for vor trofasthed i vandringen som kristenlivet, og fører frem til de opgaver som vi skal have i rigets tid. De som har fået den største nådeløn, skal få større opgaver i rigets tid. Efter min vudering er det et helt rigtigt prinsip at den som har gjort en fin indsats i Guds rige, medens han levede, skal får en påskønnelse for dette og få større og mere betroede opgaver i riget for Israel, end den som har været lad og passiv kristen. Begge bliver frelst, men nådelønnen vil være forskellig.
Vi skal i det flg. se på de 4 kranse eller kroner som vi får uddelt foran Jesu domstol i himmelen. Det græske ord "stefanos" som bliver oversat med "krans", kan også betyde "krone". Vi må være opmærksomme på at kransene/kronerne både har en konkret-åndelig betydning og en overført-åndelig betydning. Det betyder for det første at vi skal få de konkrete kranse, men det betyder også at de står for noget mere end selve kransene. Denne overført-åndelige betydning kan det være vanskelig at få tag i, fordi Bibelen ikke beskriver dette.
Vi skal give en beskrivelse af hvad som der skal til for at vinde disse kranse, således at vi ved hvor vi skal sætte indsatsen ind, for at vinde dem.Disse kranse giver os opgaver i rigets tid. Jeg ser ikke bort fra at vi kan udøve og fuldføre de smme opgaver som vi havde under vort jordeliv, dersom dette er efter Guds vilje. Vi ved at nådegaverne ikke skla bortfalde, men efter bortrykkelsen skal vi få Den Hellige Ånd i sin fylde, og vi skal kende alle ting. Nu ser vi bare profetisk stykkevis og taler profetisk stykkevis, men efter bortrykkelsen skal vi alle se og kende fuldt ud, ligesom vi også nu fuldt ud er kendt af Gud: 1.Kor. 13,9-12.
Videre ved vi at der skal finde en omprioitering sted ved Jesu domstol. Mange af de første, skal blive de sidste, og mange af de sidste skal blive de første: Mat. 19,30. Dette vil sige at mange af de som blev anset for at være de største blandt de troende, de skal miste den position som vi har givet dem, eller den position som de selv har givet sig i jordelivet. Foran Jesu domstol vil der finde en ompriotering af opgaverne om embederne. Mange af dem som har været mindst anset, skal få de mest fremtrædende positioner i Guds rige, for de har forvaltet deres mulighed og nådegaver på en bedre måde end de fleste andre.
Det som vi har bygget op i løbet af historien med over- og under-ordnede embeder i forhold til hverandre, det vil brænde op foran Jesu domstol, for det er ilden som skal bedømme det. Ilden står for Guds dom, og domsgrundlaget er Guds Ord og Guds ordninger. Jeg tænker her f.eks. på den dårlige behandling som det almindelige præstedømme har fået i mange kristne forsamlinger og organisasjoner, der hvor det ikke længere er nådegaverne som er udslagsgivende for embederne, men udannelse og anisienitet. (Hør min kassette: Det almindelige præstedømme og embedsforståelse i den norske kirke.)
Ved Jesu domstol skal alle ting komme i sin rette orden. Da skal vi forstå alle sammenhænger helt perfekt, således som de skal være. Vi skal heller ikke have noget problem med at godtage det som Jesus bestemmer, for Han er overgivet hele dommen, fordi Han er Menneskesøn. Han kender alle ting, for det er Den treenige Gud som har planlagt alle jødiske og kristne sammenhænge. Jesus har bestandig været i Guds underfulde evige råd.
Foran Jesu domstol i himmelen skal flg. 4 kranser eller kroner uddeles:
1. Det er retfærdighedens krans. Den får alle troende. Den uddeles på grund af Golgataværket, som er Guds retfærdige gerninger overfor alle mennesker. Alle som har stridt den gode strid og fuldendt løbet, vil få denne krans: 2.Tim. 4,7-8.
2. Det er ærens uvisnelige krans. Den vil blive uddelt til menighedens hyrder og ældste, som med trofasthed har vogtet og værnet Guds menighed. De hyrder og de ældste som har svigtet deres opgave på dette område, får ikke denne krans: 1.Pet.5,1-4.
3. Det er glædens-eller hæderskransen. Den vil blive uddelt til alle dem som har være medvirkende til at vinde mennesker for Kristus. Denne krans består af det antal mennesker som en har vundet for Kristus. Man må være opmærksomme på det forhold at når mennesker bliver vundet for Kristus, så er der mange som skal have lønnen for dette. Det er f.eks. fædrene i og med at de tog beslutningen om at blive personlige troende. Det er forfædrenes bønner. Det er den velsignelse som ligger over familierne som har fulgt Jesus i mange generationer. Det er de direkte forbedere. Det er dem som har vist omsorg for de ufrelste, og det er prædikanten som var så heldig at får Ordet sået da timen var kommet til at underet kunne ske. Der er mange som så og som vander, men det er Herren som giver væksten. Alle skal får løn i sin tid: 1.Kor. 3,7-8
4. Når det gælder denne krans, så består den af et bestemt antal mennesker, som en har vundet for Jesus i sit arbejde. I dette tilfælde er denne krans nærmere beskrevet i Guds Ord, således at vi helt konkret og eksakt kan vide hvad den går ud på. Det er en stor fordel for os at Åndelige udtryk bliver forklaret med konkrete ting og begreber, for da kan vi lettere få tag i hvad det egentlig drejer sig om: Fil. 4,1. 1.Tess. 2,19. Den uforgængelige krans. Denne bliver også kaldt for kampprisen eller sejersprisen. Denne krans eller kamppris bliver givet til alle troende som har fuldendt løbet og bevaret troen, og som har formået at holde fast på Jesu lære og kristendommens grundsandheder: 1.Kor. 9,24-25. Fil. 3,14. 2.Kor. 2,18-19. 1.Tim. 6,11-12. 2.Tim. 2,4-5.
5. Foran Jesu domstol bliver også livets krone uddelt. Dette er en spesiel æresbevisning som kommer dem til del som har været fristet på en spesiel måde og dem som har givet deres liv for Kristus og kristendommens sag. Dette udtryk findes bare to gange i N.T.: Jak. 1, 12. Åb. 2,10. Vi skal også få en klædning foran Jesu domstol. Det er Jesu retfærdighedsdragt, som vi får ved troen på Jesus. Vi må får denne klædning både i konkret-åndelig betydning og i overført-åndelig betydning. På samme måde som Jesu klæder lyste da han blev forklaret for sine apostle på bjerget, på samme måde skal vor retfærdighedsdragt lyse i rigets tid: Mat. 17,1-13. Vi som tilhører den kristne forsamling, vil få en spesiel retfærdighedsdragt. Vi vil få hvide klæder. (gr. himatios levkois) : Åb. 3,5. Åb. 3,18. Åb. 4,4.
Som jeg har været inde på før, skal de forskellige frelsesforsamlinger skille sig fra hverandre både m.h.t. glans og m.h.t. klæder. Detter er gjort for at vi skal vide til hvilken frelsesforsamling de tilhører, og til hvilken tid de har levet. Den frelsesklædning som den kristne menighed får, er en klædning som giver adgang både til himmelen og til jorden. Vi som hører med til den kristne forsamling, har adgang både til den himmelske fase og de jordiske faser af Guds rige i rigets tid. (Dette gælder også andre frelseforsamlinger. Vi skal skrive mere om dette senere.) "Jesu Gjenkomst" bind 1. Forfatter og forkynder: cand. philol Oskar Edin Indergaard, Tingvoll.