"Da vi nu er blevet gjort retfærdige af tro, har vi fred med Gud ved vor Herre Jesus Kristus. Ved ham har vi i troen fået adgang til den nåde, som vi står i, og vi rose os af håbet om Guds herlighed... Har døden på grund af den enes fald hersket ved denne ene, så skal endnu mere de, der får retfærdighedens overvældende nåde og gave, få herredømme og liv ved én eneste, Jesus Kristus." (Rom. 5, 1-2, 17).
Husker du hvordan dit liv var før du overgav dig til Kristus? Du var en fjende af Gud. Du levede i blindhed, du var en fortabt sjæl uden håb. Du var ugudelig, skyldig og Guds 'vrede var over dig' (se Johs. 3, 36).
Hvordan fandt du tilgivelse og accept ind for Gud? Hvordan kom du ind i den velsignede forvisning om, at du var frelst og kunne juble over Kristi kærlighed?
Var det fordi Gud så noget godt i dig? Besad du noget nedarvet retfærdighed som gjorde dig attraktiv for Gud? Havde du gjort dig fortjent til hans påskønnelse på grund af lydighed og venlighed?
Nej - overhovedet ikke! Ingen bliver nogensinde frelst ved sine egne gerninger eller dyder. Skriften siger, Vi blev alle som den urene, og al vor retfærdighed blev som snavset tøj..." (Esajas 64, 5).
Alle vores synder er slettet og vi er forsonet med Gud i tro af Jesu udgydte blod. Det er alene af nåde, at vi er frelst - og ikke på grund af noget vi har gjort.
Den teologiske definition på nåde er "Ingen skal have noget at være stolt (eller noget at rose sig af. o.a.) af over for Gud. Men ham skyldes det, at I er i Kristus Jesus, som er blevet visdom for os fra Gud, både retfærdighed og helligelse og forløsning. (1. Kor. 1, 29-30).
Nu skal du ikke kløjs i ordene, som er brugt i dette vers. De betyder ganske enkelt, at målet med evangeliet er forløs-ning - og Guds nåde inkluderer alt han har gjort for os gennem Kristus for at forløse os fra djævelens magt og bringe os ind i hans herlige lys!
Retfærdiggørelse er nådens hjørnesten. At blive retfærdiggjort af Gud betyder at blive 'frikendt' - at blive tilgivet al synd og skyld og blive anset for hellig og retfærdig for ham.
Ingen er retfærdig - det vil sige, man ikke kan blive hellig eller retfærdig ved egen kraft, lydighed eller trofasthed. Disse ting er nærmere et resultat af en retfærdiggørende tro på kraften i Jesu blod, som gør os acceptable i Guds øjne: "For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. Det skyldes ikke gerninger, for at ingen skal have noget at være stolt af." (Ef. 2, 8-9).
"Men fordi vi ved, at et menneske ikke gøres retfærdigt af lovgerninger, men kun ved tro på Jesus Kristus, har også vi sat vores lid til Kristus Jesus for at gøres retfærdige af tro på Kristus og ikke af lovgerninger. For af lovgerninger vil intet menneske blive retfærdigt." (Gal. 2, 16).
Her er fundamentet for al tro, som enhver troende må forstå helt. Hele din vandring med Gud afhænger af det:
Du kan ikke have fred med Gud hvis du ikke ved hvordan du bliver ret ind for ham. Du må være helt overbevist om, at du er renset og frikendt af Gud - ikke på grund af din egen flid og gerninger, men ved at tro og stole på Jesu sejr på korset!
Apostlen Paulus ønskede ikke at stå foran Kristus i sin egen retfærdighed. Her var en god mand - en farisæer, som flittigt havde overholdt alle love og regler. Han betalte trofast tiende. Han elskede Gud af hele sit hjerte. Han deltog i mange opgaver i synagogen. Han studerede Guds Ord i det uendelige. Han elskede sin næste og gjorde godt. Ifølge loven var Paulus en perfekt mand.
Men alt det blev til skarn for Paulus - han betragtede det som tab, da han kom ind i åbenbaringen af Kristi retfærdighed!
"Dog, hvad jeg havde af fortjeneste, det regner jeg nu på grund af Kristus for tab. Ja, jeg regner så vist alt for tab på grund af det langt større at kende Kristus Jesus, min Herre. På grund af ham har jeg tabt det alt sammen, og jeg regner det for skarn, for at jeg kan vinde Kristus og findes i ham, ikke med min egen retfærdighed, den fra loven, men med den, der fås ved troen på Kristus, retfærdigheden fra Gud grundet på troen." (Fil.3, 7-9).