Vi skal i det flg. beskrive det religiøse aspekt ved begrebet "Babylon", idet vi går tilbage til dets udgangspunkt, nemlig Babylon i gammel tid. Som vi har set, er Babylon, den store, et verdensomfattende religiøst system, som vi vil få i endetiden. Babylonismen går tilbage til det religiøse system som den gamle babyloniske religion representerede. Grundlæggeren af denne religion var Nimrod. Han var grundlæggeren af både Assyrien og Babylon. Det var også ham som byggede Babels tårn i et forsøg på at forene de forskellige religioner som der var i hans rige. Nimrod er et af de største forbilleder som vi har i Bibelen på Antikrist. Bibelen siger flg. om ham: (1.Mos. 10,8-12.)

Den babylonske religion var et forsøg på at korrumpere den oprindelige Guds-åbenbaring som folkene havde fået gennem Noah. Nimrod var Satan sin mand. Han blev kaldt med mange navne, bl.a. Molok. Han krævede at der blev ofret småbørn til ham.

Nimrod forsøgte at få i stand en alternativ religion, som alle mennesker i hans kongerige skulle underkaste sig. Det som kendetegnede denne religion, var bl.a. astrologi, spritisme og barneoffringer. Alt dette er forbudt i den oprindelige Guds-åbenbaring, som blev givet til Noah.

I tillæg for dette indførte han sølibat for sine præster og skriftemålet. Dette er ordninger som f.eks. den katolske kirke har overtaget fra den oprindelige babylonske religion.

Man antager at Shem, som var søn til Noah, blev så oprørt over denne nye religion og afgudsdyrkelsen at han dræbte Nimrod.