E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
28 Oct 2017 22:49
Forfatter
Jakob Kristensen

Hvad er synd mod helligånden?

Synd eller bespottelse mod Helligånden er et emne, der har været oppe mange gange, og noget som har skabt frygt hos rigtig mange kristne. Findes der virkelig en synd, der ikke kan tilgives og endnu vigtigere, har du begået den synd?

Sandelig siger jeg jer: Alt skal tilgives menneskenes børn, forsyndelser og bespottelser, hvor meget de end spotter. Men den, der spotter Helligånden, får aldrig i evighed tilgivelse, men er skyldig i en evig synd.«
Mark. 3, 28-29

Findes der virkelig utilgivelig synd?

Ja! – og nej. Teksten i Markus har en dobbelthed. Jesus starter med at sige, at “alt skal tilgives menneskenes børn”, uanset om det er synd eller bespottelse og uanset hvor meget.
Betegnelsen menneskenes børn betyder ikke, at tilgivelsen kun er forbeholdt børn, det er blot en betegnelse for menneske – ligesom Jesus ofte betegnes som menneskesønnen.

Men lige efter Jesus har sagt, at alt kan tilgives, så kommer den efterfølgende sætning: “Men den, der spotter Helligånden, får aldrig i evighed tilgivelse, men er skyld i en evig synd.” Så ja, der findes én synd, der ikke kan tilgives.

Har du syndet mod Helligånden?

Mange frygter eksempelvis, at hvis man har været frustreret og skældt Gud, Jesus og Helligånden ud eller lignende, så har man syndet mod Helligånden. Men læser vi Bibelen, ser vi gentagne gange folk skælde Gud ud, bl.a. David i Salmernes Bog. Det er altså ikke det samme som at bespotte Helligånden.

Det ser vi direkte i parallelberetningen i Mattæusevangeliet.

Og den, der taler et ord imod Menneskesønnen, får tilgivelse, men den, der taler imod Helligånden, får ikke tilgivelse …
Matt 12, 32

Nogle kan også frygte, at det er synd mod Helligånden, ikke at bekende sig som kristen over for sin omgangskreds. Men dette er ikke tilfældet. 

Helt konkret ser vi det også ved både Paulus og Peter i Bibelen. Paulus fik tilgivelse for at forfølge og henrette kristne, og Peter fik tilgivelse for at benægte Jesus tre gange, mens Jesus var under forhør, i ypperstepræstens gård.

Men hvad er bespottelse af Helligånden så?

Helligåndens opgave

For at finde ud af det er vi nødt til at kende Helligåndens formål og opgave.. Det fortæller Jesus os i Johannesevangeliet:

Og når han [Helligånden] kommer, skal han overbevise verden om synd og om retfærdighed og om dom. Om synd: at de ikke tror på mig; om retfærdighed: at jeg går til Faderen, og I ser mig ikke længere; om dom: at denne verdens fyrste er dømt.
Joh 16, 8-11

Helligåndens opgave er altså blandt andet, at overbevise os om synd, og at vi derved har brug for Jesus. Det er netop her, vi finder essensen af, hvad Jesus sagde i Markusevangeliet.

Der findes altså én utilgivelig synd, nemlig ikke at være bevidst om eller bekende sin synd.

Da Jesus døde på korset, sonede han al vores synd, uanset hvad vi gør, og hvor meget vi gør det, så har Jesus allerede sonet det. Det er gjort en gang for alle på forskud.

Men Gud har givet os en fri vilje, til at vælge ham til eller til at vælge ham fra, og vælger vi ham fra, ja så vælger vi også hans frelse fra, og det lader os stå tilbage med al vores synd – uden tilgivelse.

Konklusion

Synd mod Helligånden er altså ikke en enkeltstående begivenhed eller en fejltagelse, det er et valg, valget hvor du vælger Jesus fra og ikke ønsker tilgivelse for din synd – det er der ingen tilgivelse for, hverken i dag eller på den nye jord. Men vælger du at vende dig mod Jesus og bekende din synd, ja så synder du ikke mod Helligånden og behøver ikke frygte det.

"dagens by 5-okt-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Slangerup

Slangerupkirke1.jpgSlangerup er en by i Nordsjælland med 6.794 indbyggere (2014). Byen ligger i Frederikssund Kommune og tilhører Region Hovedstaden. Tidligere var Slangerup købstad.

Slangerup omtales allerede som købstad i 1252, og bevarede købstadsrettighederne indtil 1809, men Slangerup er endnu ældre. Saxo har nævnt Slangerup i sin krønike.

Byens navn skrives i ældre tid Slangethorp, i senere tid Slangerup. Navnets oprindelse og betydning har man forsøgt at forklare på forskellige måder, ligefra den mest urimelige, at en slange i den hedenske tid skulle være blevet dyrket der.

Nogle mener navnets oprindelse stammer fra et feltslag eller en mand ved navn Slag, da byens navn også skulle være skrevet som Slagethorp. Andre mener, at navnet skyldes en forbiløbende å, som går i slangebugter og atter andre den mængde slanger(snoge), som fandtes i åen og i de nærliggende enge.

Alle disse forklaringer er temmelig usandsynlige. Da begyndelsen af sammensatte stednavne på dansk hyppigst består af den persons navn, som var den første beboer af stedet. Dette gælder især, hvor stednavnet har endelser som: rud, botha, um, lev og torp. Den mest sandsynlige forklaring er derfor, at den første beboer af stedet hed Slange eller Slangir. En samling af huse eller en udflyttergård hed thorp, hvilket senere blev til trup, drup eller rup.

Sandsynligheden taler altså for, at en bonde ved navn Slangir er flyttet fra den højere beliggende landsby Jordhøj til vadestedet over Brobækken, hvor han da har grundlagt en boplads.

I nærheden af Slangerup ligger både Manderup og Kvinderup. Som bekendt var der foruden en slange i Paradis også en mand og en kvinde.

Byen har i tidens løb huset mange kendte personer, bl.a. Jakob Worm, Anders Bording, der udgav Danmarks første avis (Den Danske Mercurius) og Thomas Kingo.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Bed ofte, for bønnen er et skjold for sjælen, et lifligt offer for Gud og en pestilens for Satan!
John Bunyon