Jesu disciple er ikke særlig modtagelige for åbenlyse opfor­dringer til synd. Det er ikke sandsynligt at de vil lade sig over­liste af den lærer/prædikant som forkynder grel nydelsesfilo­sofi eller anarki eller forskellige former for vantro. Problemet opstår med den prædikant der virker from, der beder, der ved første øjekast synes at have alle den kristnes kendetegn. Han bruger alle de rigtige religiøse klichéer, og selve den dogma­tisme han udstråler, synes at bevidne hans rettroenhed. Han ser ud som et af fårene i Kristi flok, og flertallet af de ægte får opdager ikke at han i virkeligheden er en grisk ulv. »Tag jer i agt for de falske profeter, der kommer til jer i fåreklæder, men indeni er glubske ulve« (7,15). 
    Problemet med de falske profeter har altid eksisteret. En profet er i grunden et sendebud for en anden, og disse falske profeter hævder at de taler på Guds vegne. Den egentlige fare ved dem er at de bliver antaget for det som de giver sig ud for at være - de optræder inden for menigheden og samler sig en tilhængerskare i menigheden. Jesus advarer et andet sted om at »mange falske profeter skal stå frem og føre mange vild« ( Matt.24,11 ). Mod afslutningen af sin tjeneste advarede Pau­lus de ældste i menigheden i Efesos: »Jeg ved, at når jeg er borte, vil der komme glubske ulve til jer, og de vil ikke skåne hjorden. Ja, blandt jer selv vil der stå mænd frem og tale falsk for at få disciplene med sig. Derfor skal I være på vagt. Og husk på, at jeg gennem tre år uophørligt, nat og dag, har vej­ledt hver enkelt under tårer« ( Ap.G.20,29-31 ). Eller overvej de alvorlige ord i 2.Pet.2,1-3 og 17-22: 

Der var dog også falske profeter i folket, ligesom der også blandt jer vil komme falske lærere, som vil indsmugle ødelæggende vranglærdomme og tilmed fornægte den Herre, som købte dem. De nedkalder en brat tilintetgørelse over sig selv, men mange vil følge dem i deres udsvævelser, og sandhedens vej vil komme i vanry på grund af dem. I deres griskhed vil de søge at udnytte jer ved hjælp af opdigtede historier; men dommen over dem er fældet for længe siden, og deres fortabelse slumrer ikke. 

Disse mennesker er udtørrede kilder og tåger, der jages af stormen, og dystert mørke venter dem. De bruger opblæste og tomme ord, og ved hjælp af deres udsvævelser forfører de i kødeligt begær andre, som lige har gjort sig fri af de folk, der lever i vildfarelsen; de lover dem frihed, skønt de selv er slaver af fordærvelsen; for det, man ligger under for, er man slave af. Hvis mennesker gennem erkendelsen af vor Herre og frelser, Jesus Kristus, har gjort sig fri af ver­dens urenhed, men igen lader sig besnære og overvinde af den, er det sidste værre for dem end det første. For det hav­de været bedre for dem slet ikke at have lært retfærdighe­dens vej at kende end først at lære den at kende og siden vende sig fra det hellige bud, som de har fået overdraget; så er det gået dem, som ordsproget træffende siger: »Hunden vender tilbage til sit eget bræk,« og: »Når en so er vasket, vælter den sig i sølet.« 

Måske burde det ikke overraske os når vi tænker på hvem der er arketypen bag disse falske profeter. Om visse mennesker som Paulus havde haft med at gøre, skriver han: »De er falske apostle, troløse arbejdere, der giver sig ud for at være Kristi apostle. Og det er intet under. Satan selv giver sig jo ud for at være lysets engel. Så er det ikke mærkeligt, når også hans tje­nere giver sig ud for at være retfærdige tjenere. Det skal gå dem efter fortjeneste« ( 2.Kor.11,13-15 ). 
    Hvordan skal vi kunne genkende disse ulve i fåreklæder? Forskellige steder i Skriften findes forslag til hvordan man kan afsløre dem, men her er der kun to. 
    Det første er baseret på en iagttagelse ud fra sammenhæn­gen. Inden for Bjergprædikenens sammenhæng kan den falske profet kun være en der ikke går ind for den smalle vej som Je­sus taler om. På andre områder er han måske ikke udpræget kættersk; han ønsker måske oven i købet at fremstå som en djærv forsvarer for den rette lære. Men den vej han anbefaler, er ikke trang eller foruroligende, og derfor har han ikke svært ved at få tilhængere. Disse mennesker minder mig om visse pseudo-politiske profeter på Jeremias' tid, om hvilke Gud si­ger: »Fra den mindste til den største, alle søger uretmæssig vinding; fra profet til præst, alle handler løgnagtigt. De vil hel­brede mit lemlæstede folk, de siger letsindigt: 'Fred, fred!', skønt der ikke er fred. De bliver til skamme, fordi de handlede afskyeligt; men skammen føler de ikke, spotten forstår de ikke« ( Jer.6,13-15; jf Jer.8,8-12 ). Der er intet i deres forkyn­delse der skaber fattigdom i ånden, intet der ransager samvit­tigheden og får mennesker til at råbe til Gud om barmhjertig­hed, intet der fordømmer religiøst hykleri, intet der fremkal­der en sådan retfærdighed i levemåde at en vis forfølgelse er uundgåelig. I nogle tilfælde er det endog muligt at alt hvad disse falske profeter siger, er sandt; men fordi de udelader det besværlige, fortæller de ikke hele sandheden, og derfor er de­res totale budskab falsk.
    Den anden test er ikke baseret på betragtninger ud fra sam­menhængen, men på tekstens eksplicitte argument. Jesus si­ger: »På deres frugter kan I kende dem. Plukker man druer af tjørn eller figner af tidsler? Sådan bærer ethvert godt træ gode frugter, og det dårlige træ dårlige frugter. Et godt træ kan ikke bære dårlige frugter, og et dårligt træ kan ikke bære gode frug­ter. Ethvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden. I kan altså kende dem på deres frugter« (Matt 7,16-20). 
    Den semitiske måde at udtrykke sig på (dvs. både positivt og negativt: ethvert godt træ bærer gode frugter, det dårlige træ bærer dårlige frugter) gør denne test meget sikker. På Jesu tid vidste enhver at tjørnebusken havde små sorte bær som kunne forveksles med druer, og at der var en tidsel hvis blomst på afstand kunne forveksles med en figen. Men ingen ville forveksle tjørnen og druen når han stod for at skulle bruge frugten til at lave vin af. Ingen ville blive narret af tidslens blomster når han skulle spise fignen til aftensmad. 
    Med andre ord, de falske profeter kan i et bestemt perspek­tiv se ud som rigtige profeter, og deres frugter kan også fore­komme ægte. Men i det lange løb kan det ikke skjules hvordan den falske profet i virkeligheden er. Ligesom han ikke går ind for Jesu trange vej, således lever han den heller ikke; denne kendsgerning må en dag blive klar for alle der har valgt den smalle vej. Matt 7,15-20 tjener på denne måde som en bro mellem 7,13-14 og 7,21-23. Matt 7,13-14 handler om de to veje, og som vi skal se, skildrer 7,21-23 et menneske der har alt det der i øvrigt kendetegner en Jesu discipel - bortset fra lydighed mod Jesus. Broen (7,15-20) præsenterer falske pro­feter der hverken lærer den smalle vej eller praktiserer den. Deres falske lære kommer til udtryk gennem ulydigheden i deres levemåde. 
    Jeg må betone at Jesus ikke her opmuntrer til en mentalitet der nyder kætterjagten. Det er jo den samme Jesus som kort forinden har taget afstand fra en dømmende indstilling. Ikke desto mindre er det vigtigt at identificere falske lærere. Hvis de ikke umiddelbart kan genkendes ud fra deres lære, så vil de før eller senere blive genkendt ud fra deres liv; for det som et menneske tror, vil på et eller andet tidspunkt manifestere sig i det han gør. Jesus fastslår at der er et uløseligt bånd mellem tro og adfærd. For øvrigt er disse vers ikke så meget givet for al true de falske profeter selv (selvom de dårlige træer hugges om og kastes i ilden) som for at opmuntre almindelige disciple til at kunne udpege dem: »I kan kende dem på deres frug­ter.« 
    Testen må ikke udføres overfladisk. Det duer ikke kun at bruge denne tekst, finde en eller anden socialt nyttig hedning og betragte ham som en sand profet. Endnu mindre vil det være nok at vurdere et menneskes frugter ud fra sekulære kriterier: succes, stil, sikkerhed, popularitet. Adfærdsmønstre som er acceptable for vor tids evangelikalisme, slår heller ikke til. De frugter Herren Jesus ser efter, er et liv i stadig større lighed med Himmerigets normer: retfærdighed, ydmyghed, renhed, tillidsfuld og vedvarende trofasthed i bønnen, lydighed mod Jesu ord, sandfærdighed, kærlighed, gavmildhed, afvisning af alt som er hyklerisk. Det vil måske tage tid før prøven viser sig at virke; men hvor lærermæssig vildfarelse ikke kan opdages øjeblikkeligt og utvetydigt, er »frugt-testen« en sikker vejledning. 
    Pluralismen er populær i vor tid. Men selvom hvert menneske har ret til sin egen mening, følger ikke heraf at alle meninger er rigtige. Blot det at tale om »falske« profeter vil forekomme nogle menneske frygtelig intolerant; og dog er det den betegnelse Jesus selv bruger om dem der gerne vil være »Guds talerør«, men som ikke lærer hvad Jesus selv lærer »Tag jer i agt for de falske profeter,« siger han; »på deres frugter kan I kende dem.« Det er Guds rige der står på spil. Hvis man undlader at rette sig efter Jesu advarsel, betyder det at den trussel om dom som hænger over hovedet på de falske lærere også bliver en trussel for andre. Ikke blot deres liv, men også vores og jeres og mit er i fare hvis vi ikke identificerer og undgår de falske profeter.