MOSES. 2

I Galaterbrevet 4, 1-7 og 22-31, oplyses at Moseloven er ophævet,

som indirekte frelsesvej i den frie nådes tidsperiode.

 

I og med at Jesus kom som en forsoning for al verdens synd, så er Moseloven ophævet som indirekte frelsesvej i den kristne menigheds tidsperiode. Dette kommer tydeligt frem en række steder i N.T.

I Galaterbrevet 4, 1-7 og 22-31 er dette beskrevet på en helt spesiel måde, og derfor vil vi sitere disse Skrift-steder: "Men jeg siger: Så længe arvingen (jøderne) er barn, er der ingen forskel mellem ham og en træl, endda han er herre over det alt sammen, men han er under formyndere (loven) og husholdere (lovens vogtere) indtil den tid som han far (Gud) forud har fastsat. Således var også vi (jøderne), dengang vi var børn (under loven), trælbundet under verdens børnelærdom (loven), men da tidens fylde kom udsendte Gud sin Søn, født af en kvinde, født under loven, for at han skulle købe dem fri som var under loven (jøderne), forat vi, (både jøder og hedninger) skulle få barnekår. Og fordi i (Galaterne) er sønner, har Gud sendt sin Søns Ånd i jeres hjerter, som råber: Abba, Fader! Så er du da ikke længer træl, men søn, men er du søn, da er du også arving ved Kristus." Gal. 4, 1-7. Dette betyder flg:

a.     Jøderne var bundet af Moseloven som indirekte frelsesvej indtil evangeliet om nåden kom.

b.     Fra den tid begyndte en ny tid for det jødiske folk. Det var rigets tid. Da var de ikke længer under loven, men de var under nåden.

c.     Loven som indirekte frelsesvej bliver kaldt for "verdens børnelærdom", for den havde ikke kraft i sig selv til at frelse.

d.     Både jøder og hedninger bliver frelst ved tro uden gerninger i indeværende tidsperiode.

e.     Den Hellige Ånd, som bliver beskrevet som Jesu Ånd, er det pant som Gud har givet både jøder og hedninger, på at der er sket en ny fødsel i hjertet.

f.      Både jøder og hedninger har fået en ny status overfor Gud. Vi er ikke længere trælle, men vi er sønner og vi er fri.

"Der er jo skrevet at Abraham havde to sønner, en (Ismael) med trælkvinden (Hagar) og en (Isak) med den frie kvinde (Sara), men trælkvindens søn er født efter kødet, den frie kvindes derimod efter løftet. Alt dette har en symbolsk betydning, for disse (kvinder) symboliserer to pagter, den ene fra bjerget Sinai, og den føder børn til trældom. Dette er Hagar. For Hagar symboliserer bjerget Sinai i Arabien, og svarer til det Jerusalem som nu er (jødedommen), for det er i trældom med sine børn. Men det Jerusalem som er der oppe er frit, og det er for os alle (både jøder og hedninger) en mor, for det er skrevet: Vær glad, du ufrugtbare, du som ikke føder! Bryd ud og råb, du som ikke har veer! For enliges børn er mange flere end hendes som har manden. Men vi, brødre, er løftets børn, ligesom Isak. Men ligesom dengang han som var født efter kødet, forfulgte ham som var født efter Ånden, således også nu. Men hvad siger Skriften (Tanach) "Uddrive trælkvinden og hendes søn", for trælkvindens søn skal ingenlunde arve med den frie kvindes søn. Derfor, brødre, er vi ikke trælkvindens børn, men den frie kvindes." Gal. 4, 22-31. Dette betyder:

a.     De to kvinder, Hagar og Sara, symboliserer to pagter det er Sinai- pagten og Golgata-pagten.

b.     Abrahams to sønner, Ismael og Isak, symboliserer de mennesker som holder sig til disse to pagter.

c.     Disse to kvinder symboliserer også to byer. Det er det jordiske og jødiske Jerusalem. Og det er det himmelske Jerusalem.

d.     Den som holder sig til Moseloven som indirekte frelsesvej, er fortsat borger af det jordiske Jerusalem. Det vil sige: Han er ufri.

e.     Den som holder sig til Golgata-pagten, han er borger af det himmelske Jerusalem, og han er fri.

f.      Den som ikke er født efter Ånden, er født efter kødet. "Det som er født af kødet, er kød, og det som er født af Ånden, er Ånd." Johs. 3, 6.

g.     Den som er født efter kødet, vil hade og forfølge den som er født efter Ånden.

h.     Trælkvindens sønner og døtre skal ikke arve Guds rige. De skal drives ud.

i.      Den som tror på Jesus, er ikke længere trælkvinden søn, men den frie kvindes søn.

Oskar Edin Indergaard: "Jesu Gjenkomst" bind 5. side 504 flg.

De forskellige Jesus-troende jødiske partier i den første tid. Den første tid var brydningstid på mange måder på det teologiske område. Bare iblandt jøderne var der mere end 30 forskellige partier som var kommet til tro på Jesus. De havde alle deres egne opfattelser om forholdet mellem - troen på Jesus og Moseloven - og hvad de troende skulle lægge vægt på, både som grundlag for frelsen og i vandringen som troende.

Da de fleste af disse grupper er kommet bort i løbet af tiden, og da vi ikke har skriftlige kilder om deres lære, så kan vi ikke vide hvad de stod for rent teologisk.

Vi skal i det følgende beskrive en del af disse grupper:

Farisærernes parti, med flg. læresætninger:

a.     De troede på Jesus fra Nasaret som jødernes Messias.

b.     De mente at både jøder og hedninger blev frelst ved tro på Jesus.

c.     De krævede også at de hedningetroende skulle lade sig omskære og holde Moseloven.

Vi hører om denne gruppering i.f.m. apostelmødet i Jerusalem i 49-50.

Det kan også være denne gruppe eller dele af den vi hører om i.f.m. at Paulus kom til Jerusalem efter 4. Missionsrejse. De var ikke særlig begejstret for Paulus og hans forkyndelse, hverken blandt jøderne eller hedningerne, Ap.gr. 21, 20-21.

I menigheden i Korint var der 4 partier og det var:

a.     De som holdt sig til Kristus.

b.     De som holdt sig til Peter.

c.     De som holdt sig til Apollos.

d.     De som holdt sig til Paulus. 1.Kor. 1, 12.

Den almindelige opfattelse er at de forskellige grupperinger ikke stod i nogen læremæssig modsætningsforhold til hverandre, men at uoverenstemmelserne skyldtes popularitet hos de 4 personer som er nævnt ovenfor.

Dette er en altfor overfladisk og ukorrekt måde at se dette på. Uoverenstemmelserne skyldtes i hovedsag læremæssige forskelle.

I tillæg til dette var der diskution om dåbens plads og betydning. I rigets evangelium var den en forudsætning for frelsen. I den frie nådens evangelium er den det ikke.

Vi må være opmærksom på det forhold at mange af de nye menigheder også var blandingsmenigheder. De bestod både af jøder og hedninger. Disse havde forskellig trosmæssig baggrund og praksis. Jøderne var forpligtiget til at holde dele af Moseloven i vandringen som troende, medens hedningerne ikke var forpligtiget på det. På baggrund af dette kunne der opstå store teologiske uoverenstemmelser indenfor de nye menigheder.

Vi skal i det flg. give en kort beskrivelse af de 4 grupperinger i menigheden i Korint og antyde hvad vi tror at partierne stod for:

a.     kristus-partiet bestod sandsynligvis af jøder. De holdt sig til Jesu første undervisning. Den var bundet til loven og omhandlede riget for Israel. I den var vanddåben en forudsætning for frelsen. "Den som tror og bliver døbt, skal blive frelst, men den som ikke tror, skal blive fordømt". Dette betyder ikke at der var genfødelse eller frelse i selve vanddåben, men det betyder at dåben gav en ydre renselse og at denne renselse var en del af frelsen.

b.     Peter-partiet bestod sandsynligvis af jøder. De holdt sig til Peters første undervisning som omhandlede rigets evangelium. I denne forkyndelse var også vanddåben forudsætning for frelsen. Dåben gav en ydere renselse. Ap.Gr. 2, 38.

c.     Paulus-partiet bestod sansynligvis af hedninger. De holdt sig til Paulus' undervisning om den frie nåde og vanddåben som en følge af genfødelsen. Paulus mente at det ikke var genfødelse eller frelse i dåbens vand. Paulus sagde flg. om dåben: 1.Kor. 1, 14 og 17.

d.     Apollos-partiet bestod sandsynligvis af jøde-troende, i og med at Apollos var en troende jøde fra Aleksandria. Da vi ikke kan se at der var nogen uoverenstemmelse mellem Paulus og Apollos på det teologiske område, kan vi måske drage den slutning af Apollos var mere populær end Paulus blandt disse.

Selv om frelses-grundlaget er det samme for både jøder og hedninger i den frie nådes tidsperiode, er det både urigtigt og uklogt at samle jøder og hedninger i de samme menigheder.

Dette har ikke noget med diskreminering at gøre, men det er ordninger som er villet af Gud.

Der har bestandig været forskel på jøderne og hedningerne. Jøderne hører ikke med til Heningefolkene. Gud har givet jøderne følgende kendetegn:

a.     Et tegn i tiden. Det er sabbaten og højtiderne.

b.     Et tegn på legemet.Det er omskærelsen.

c.     Et tegn ved maden. Det er kosher.

d.     Et tegn i verden. Det er Eretz Israel.

e.     Et tegn på huset. Det er Mezuzah.

f.      Et tegn på klæderne. Det er Zizit.

g.     Et tegn på venstre håndled og på pande. Det er Tefilin.

h.     Et tegn i åbenbaringen. Det er Moseloven og Bibelen.

Jødefolket skiller sig ud fra hedningefolkene på følgende måder:

a.     De skal blive et stort folk og en velsignelse for andre folk. 1.Mos. 12, 2.

b.     De er Guds folk. 2.Mos. 3,7.

c.     De er et forløst folk. 2.Mos. 15,13.

d.     De er et vundet folk. 2.Mos. 15,16.

e.     De er Guds ejendomsfolk. 2.Mos. 19, 5.

f.      De er et kongerige af præster og et helligt folk. 2.Mos. 19, 6.

g.     De er et æret folk. 2.Mos. 33,16.

h.     De bliver ikke regenet med blandt hedningefolkene. 4.Mos. 23,9.

i.      De er et vist og forstandig folk. 5.Mos. 4, 6.

j.      De er et velsignet folk. 4.Mos. 7, 14.

Justinian som levede i det andet århundrede efter Messias, hævdede at der var 4 partier af Jesus-troende jøder:

a.     De jøder som blev en del af de hedninge-kristne menigheder.

b.     De jøder som forblev indenfor den jødiske synagoge som hemmelige kristne.

c.     Ebionitterne.

d.     Nasareerne.

e.     Ebionitterne.

f.      Nasareerne.

Ebionitterne havde følgende læresætninger:

a.     De ville holde det meste af Moseloven.

b.     De nægtede at tro på jomfrufødselen.

c.     De ville ikke ankerkende Paulus som apostel.

d.     De anså Jakob som den 12. Apostel og kaldte ham "biskopernes biskop".

e.     De holdt sig til Peter og hans lære.

f.      Efter deres syn kom Jesus for at opfylde loven og profeterne som en ny Moses.

Nasareerne havde følgende læresætninger:

a.     De mente at Jesus var Messias.

b.     De mente at Jesus var Guds Søn.

c.     De mente at Jesu lære var overordnet Moses og profeterne.

d.     De Jesus-troende jøder skulle overholde de jødiske skikke som omskærelsen, sabbatshvilen og reglerne for kostoverholdelse.

e.     De hedningetroende behøvede ikke at overholde disse skikke, dersom de ikke selv ønskede det.

Se min bog: Jødernes Konge, bind 4. Kap: De forskellige grupperinger af Jesus-troende jøder.

www.home.no/oeindergaard www.gracepano.com www.yeshuattsion.webbyen.dk

oskaredi@online.no post@gracpano.com herning@dlgnet.dk

yeshuattsion.homepage.dk

PÅ GENSYN !