Gud fortæller os at han har givet hele skaberværket i vores varetægt.Tænk på dette skriftsted fra Hebræerbrevet:
"... Hvad er da et menneske, at du husker på det, et menneskebarn, at du tager dig af det? Du har kun en kort tid gjort ham ringere end engle, med herlighed og ære har du kronet ham, alt har du lagt under hans fødder. For da han lagde alt under ham, undtog han intet fra at være underlagt ham. Ganske vist ser vi endnu ikke alt underlagt ham." (Hebr. 2, 6-8).
Disse vers refererer til alt hvad der har med det dødelige liv på denne jord at gøre, som ganske enkelt er alt hvad der drejer sig om det daglige liv, så som landbrug, handel, ledelse af regeringer osv. - alt er undergivet menneskenes auoritet.
Salmisten refererer til dette når han skriver: "Du har gjort det til hersker over dine hænders værk, alt har du lagt under dets fødder, får og okser i mængde, selv de vilde dyr, himlens fugle og havets fisk, dem som færdes ad havenes stier."(Salme 8, 6-8). Nogle oversættelser siger: "Du gav dem magt over alt hvad du har skabt på jorden."
De lærte siger at denne salme hovedsageligt henviser profetisk til Kristus. Sandelig var Jesus blevet et menneske, med kødets lidelser, selv om han var kronet i herlighed og ære. Og Skriften fortæller og også at Faderen har lagt alt under sin søns fødder.
Men forfatteren af Hebræerbrevet refererer her specielt til det dødelige menneske som den der har varetægten. Så hvordan ser verdenssituationen ud i dag under menneskets autoritet?