Jeg ønsker at fortælle dig om den uhåndgribelige fare der er ved en almindelig tendens blandt mange kristne. På overfladen ser denne tendens måske harmløs ud, men i realiteten kan den bevirke at man lider skibbrud i sit kristne liv. Jeg kalder denne farlige tendens udøvelsen af 'at tage et skridt i den rigtige retning.'
Det er altid godt at tage et trosskridt, når vi har sat vores lid til Kristus. Som en Herrens tjener bifalder jeg altid sådan et skridt. Men Bibelen fortæller os, at der er stor fare, hvis vi ikke tager skridt nummer to med forøget tro.
Lot er et af Bibelens vigtigste eksempler. I 1. Mosebog kapitel 19 læser vi om Lots overnaturlige redning ud af Sodoma og Gommora. Guds vredes engel havde vist sig for Lot, og advaret ham, "Vi skal ødelægge dette sted. Herren har hørt deres høje skrig, og nu har han sendt os for at ødelægge byen." (1. Mos. 19, 13).
Da Lot hørte dette handlede han øjeblikkeligt i tro. "Lot gik hen til sine svigersønner, som skulle giftes med hans døtre, og sagde: »Skynd jer væk herfra, for Herren vil til at ødelægge byen." (19, 14). Lot troede på englens advarsel og tog den alvorligt nok til at fortælle sin familie om den.
Men så læser vi, at Lot tøvede den næste dag: "Da det blev lyst, skyndede englene på Lot og sagde: »Tag nu din kone og dine to døtre, som du har her, for at du ikke skal miste livet på grund af byens synd.« Da han tøvede, tog mændene ham og hans kone og hans to døtre ved hånden og førte dem uden for byen og satte dem dér, fordi Herren ville skåne dem....
Da de havde ført dem ud, sagde de: »Flygt for livet! Se dig ikke tilbage, og gør ikke holdt noget sted i Jordandalen. Bring dig i sikkerhed i bjergene, hvis du ikke vil miste livet!« Men Lot sagde til dem: »Herre, jeg har fundet nåde for dine øjne; du har vist stor godhed mod din tjener og ladet mig beholde livet." (19, 15-19).
Han vidste, at han var blevet velsignet af Guds frelsende nåde. Han var blevet barmhjertigt reddet ud fra Sodoma, som Gud ville dømme. Herren gav endog Lot en specifik vejledning og sagde til ham, at ham skulle flygte op i de nærliggende bjerge.
Men igen tøvede Lot, og spurgte selvisk Gud: "Jeg har fundet nåde for dine øjne; du har vist stor godhed mod din tjener og ladet mig beholde livet. Men jeg kan ikke bringe mig i sikkerhed i bjergene, for ulykken kunne indhente mig, så jeg døde. Se, den by dér ligger så nær, at jeg kan nå derhen, og den er jo lille. Lad mig bringe mig i sikkerhed der; den er jo så lille! Så kan jeg beholde livet." (19, 19-20).
Sandheden er, at Lot ikke ønskede at gå op i bjergene. Han ønskede at slå sig ned i den nærliggende by, kaldet Zoar, som betyder 'lille'. I Lots tankegang var det en mindre ting at spørge Gud om.
Her er et billede på en mand, som tager et skridt i den rigtige retning - et trosskridt. Hvis Lot havde fulgt op på dette første skridt med mere tro, ville han have været på vej til et sted med velsignelse, have været i Guds perfekte vilje.
Efter min mening er Lot ligesom mange kristne i dag. Det er muligt for os at blive udfriet fra vores eget Sodoma. Vi kan blive frelst fra et liv i synd, frygt og skuffelse, og i stedet få del i Guds vidunderlige nåde. Og vi begynder at høre Herren vejlede os, "Gå op i bjergene."