E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
04 Dec 2013 22:49

Arkæologisk fund bekræfter Bibelen: 
Kvittering til Nebukadnesars hofchef

En lertavle bekræfter nu navn og titel på en person nævnt i Bibelen.

Sådan ser ?kvitteringen? på den lille lertavle ud.

Den østrigske assyriolog dr. Michael Jursa har gjort et bemærkelsesværdigt fund på British Museum. 
I et depot med 130.000 tavler skrevet med kileskrift, stødte han på en tavle, der ikke er meget større end en tændstikæske.
Tavlen viste sig at være en kvittering til Nebukadnesars hofchef, Nebo-Sarsekim, for hans guld-donation til templet i Esagila i det gamle Babylon. Det spændende er, at Nebo-Sarsekim er nævnt i Bibelen!
På lertavlen står der, at den er affattet den 18. dag i den 11. måned i Nebukadnesars tiende regeringsår, hvilket svarer til det tidlige forår i år 595 før Kristus. 
I Gamle Testamente nævnes ?hofchefen Nebo-Sarsekim? en enkelt gang. Det er i Jeremias Bog kap. 39,3. Her fortælles, at han var én af de stormænd, der var med, da Nebukadnesar indtog Jerusalem i 587 f. Kr.
Ifølge lektor i Gamle Testamente ved Menighedsfakultetet, Carsten Vang, styrker det Bibelens troværdighed. Når en sådan ikke-bibelsk kilde bekræfter eksistensen af en helt igennem ubetydelig biperson i Jeremias? Bog, tyder det på, at Jeremias? Bog gengiver faktiske hændelser og omtaler faktiske personer.
Dette fund føjer sig til den efterhånden lange række af personer i Bibelen, hvis navne er fundet i tekster fra samtiden.

Er der mere, hvor 
det kommer fra?

Carsten Vang pointerer desuden, at fundet med al tydelighed viser, hvordan tusindvis af tekster bare ligger i museernes magasiner og venter på, at nogen får studeret og tolket dem, og får dem sat ind i deres rette historiske sammenhæng.
- Det er usandsynligt, at der ikke ligger mere af interesse for forståelsen af Bibelen i de mange tusinder af lertavler, som endnu ikke er blevet læst og oversat, siger han.
- Det er en spændende tanke!
CR/Tabita

Emner
Arkæologi
"dagens by 5-dec-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Kerteminde

Kertemindes våben 1608.pngKerteminde, hovedbyen i Kerteminde Kommune, er en fynsk købstad ved Storebælt med 5.855 indbyggere (2014). Byen tilhører Region Syddanmark. Den er tillige Fyns største og vigtigste fiskerihavn med fiskeauktion og fiskeindustrier. I den nordlige udkant findes en del maskinindustri.

Byen er bedst kendt for figuren Amanda og sangen Min Amanda var fra Kerteminde. Maleren Johannes Larsen fødtes og levede her. Byen er ligeledes kendt for at være hjemsted for Fjord&Bælt, som er en kombineret turistattraktion og forskningsinstitution beliggende ved indsejlingen til Kerteminde fjord.

Fund af mønter fra Svend Estridsens tid tyder på, at der allerede omkring år 1050 har været aktiviteter på stedet, hvor byen ligger i dag. Omkring 1225 har der været et fiskemarked, men først i 1350 optræder Kerteminde første gang som bynavn, da en købmand fra Lübeck omtaler byen som Kertemunde in Pheonia, da han donerer 5 mark til byens kirke.

I 1413 modtager Kerteminde købstadsrettigheder af Erik af Pommern, og omfatter området Bådsbæk og så vesten ind til Lyngsled, op så på den anden vej over Sundet og så ind til det gravede dige syd for Sundet. Omkring 1415 menes Langebro at være opført, således at byen er forbundet henover sundet. Byens købstadsprivilegier bliver bekræftet af Christoffer af Bayern]] i 1441 og endnu engang i 1460, hvor Christian 1. præciserer dem.

I 1476 bliver byens kirkes nye kor indviet og den bliver viet til den katolske helgen Skt. Laurentius, og kirken kaldes herefter Sankt Laurenti Kirke. I 1484 bliver byens privilegier stadfæstet af Kong Hans og der omtales for første gang en borgmester.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Det kan godt være, at vores bønner er svage og ynkelige, men når pilen fra vores bønner bliver placeret i Jesu mægtige bue, så vil de alligevel trænge igennem til nådens trone.
frit efter Thomas Watson