E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
19 Feb 2014 23:23

En ny og anderledes form for krig bliver nu ført mod Israel, en krig der er lige så dødbringende som den, hvor terroristernes raketter regner ned over Israels borgere, og selvmordsbombere daglig forsøger at krydse grænsen ind til Israel.

Denne anden krig er en krig på ord, som kommer til udtryk i bøger, aviser og alle andre medier, der er brugelige til formålet.

Den udkæmpes af pro-palæstinensiske journalister, akademikere og endog såkaldte bibelske lærde i vesten, der ikke alene benægter Israels ret til at eksistere i dag, men også benægter at jøder har nogen historie i Mellemøsten overhovedet.

Det lyder absurd, men Mellemøst forskeren David Meir-Levi påviser i sin banebrydende nye bog "Stjålne Historier" hvordan palæstinenserne og deres allierede angriber Israels ret til at eksistere, ved at slette deres historie og fortid.

Krigen om Israels overlevelse udkæmpes i Negev, Gaza, Vestbredden, på grænsen til Libanon, i den amerikanske kongres og i FN.

Men den udkæmpes nu, også på uddannelsesstederne og i foredrag over hele verden, hvor den historiske jødiske tilstedeværelse i Mellemøsten udsættes for benægtelse og ligefrem sletning.

Men der har aldrig været et "Palæstina" eller et "palæstinensisk folk", og de mennesker der plæderer for et hjemland hvor palæstinenserne har levet fra "tidernes morgen"er nødt til at skabe en løgn historie for at give deres historie et skær af troværdighed.

Hvad kunne være nemmere end blot at stjæle Israels historie, og derved kunne opnå at slette den jødiske stat fra regionens og verdens historie?

Det er lige det, de pro-palæstinensiske akademikere og intellektuelle gør, i samarbejde med arabiske politikere. De skaber en fiktiv historie om et gammelt "palæstinensisk folk", som kontrollerede Kanaans land.

Det er en krig, ethvert sandhedselskende menneske ikke har råd til at tabe. Det er ikke bare en krig om Israels overlevelse, men en kamp mellem selve løgnen og sandheden.

 

Vi har nu i Danmark en udenrigsminister, der i sin historieløse naivitet brændende ønsker ar se en palæstinensisk stat som en realitet.

Han vil gerne være den danske udenrigsminister, der anerkender en palæstina stat, det synes han vil være flot, og henviser til at det i øjeblikket forhandles i FN's generalforsamling.

Jeg synes ikke, det ville være flot, men hans og ligesindedes udtalelser giver helt sikkert brændstof til de arabiske terroristers kamp for endnu engang at skabe et jødisk holocaust og slette Israel af landkortet.

Der er ikke andet at gøre, end at give denne naive minister kamp til stregen.

"dagens by 23-aug-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Måløv

Måløv er en københavnsk forstad. Forstaden har 8.681 indbyggere (2006), heraf 6.438 i Ballerup Kommune og 1.523 i tilstødende bebyggelser i Furesø Kommune, som udgør den nordlige del af bebyggelsen Jonstrup. Måløv er i dag sammenvokset med den sydlige naboby Smørumnedre til et byområde.

Måløv er Ballerup Kommunes ældste by. Siden oldtiden har der boet mennesker omkring Måløv, det beviser de mange gravhøje på egnen og de mange arkæologiske fund og udgravninger, der er foretaget. I middelalderen tilhørte al jorden omkring Måløv Hvideslægten. Det menes at Absalons farbror Ebbe Skjalmsen havde sin hovedgård i Knardrup, og det var hans søn Sune Ebbesen, der opførte Måløv Kirke i ca. 1150.

Måløv Kirke er byens ældste bygning, og dele af kirken blev opført allerede i begyndelsen af 1100-tallet, men blev først bygget helt færdig mellem år 1200 og 1250.

Som alle andre omkringliggende landsbyer opstod Måløv som en udflytterby i den samme periode. Det vides ikke med sikkerhed hvor gammel Måløv er. Navnet på landsbyen Måløv forekommer nemlig ikke - som nogle historikere har formodet - i pavebrevene fra 1180'erne og 1190'erne til Absalon med diverse pavers stadfæstelse af ærkebispens ejendomsret til en række landsbyer i København omegn, dog undtaget Vanløse.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Det menneske, som kan vække kirken til bøn, vil dermed have gjort den største gerning for at fremme Guds rige på jorden.
Andrew Murray