E-mail: admin@tro.dk
"dagens by 7-jul-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Dronninglund

Indgangsparti dronninglund kirke.jpgDronninglund er en by i det østlige Vendsyssel med 3.328 indbyggere (2014). Byen har navn efter dronning Charlotte Amalie som fik Dronninglund Slot til eje i 1690. Oprindeligt var denne herregård et kloster fra 1200-tallet som byen efterhånden voksede op omkring. Dette kloster hed Hundslund Kloster. Dronninglund ligger i Brønderslev Kommune og hører under Region Nordjylland.

Fire kilometer nord for byen ligger Dronninglund Storskov som dækker den sydlige del af bakkelandskabet Jyske Ås. Højeste bakke i dette område er Knøsen med sine 136 meter over havet. I sydvestlig retning, fire kilometer fra Dronninglund, finder man det kulturhistoriske museum Try Museum der fortæller områdets historie fra oldtid til nutid gennem forskellige udstillinger med fokus på forhistorien, bondens bolig i 1800-tallet og livet i stationsbyen.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
I en lille by i Maine var der åndelig set ret dødt for nogle år siden. Kirkerne udrettede ikke noget. Men der kom nogle få gudfrygtige mænd i kirkerne, og disse mænd sagde til hinanden: "Her er vi, ulærde lægmænd, men der skal gøres noget for vores by. Lad os danne en bønnegruppe, hvor vi alle fokuserer vores bønner på den samme person. Hvem skal det være?" De valgte en af de mest hårdhjertede mænd i byen, en forstokket dranker, og de rettede alle deres bønner mod ham. Efter blot en uge var han blevet frelst. Så udvalgte de en anden mand, og han blev også snart omvendt. Sådan blev de ved i et år, og da var to eller tre hundrede mennesker kommet til tro, og ilden fra deres bønner havde nu spredt sig til et større område.
R. A. Torrey