E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
19 Feb 2014 01:11
Forfatter
A. W. Tozer

Thi mange skal komme i mit navn og sige: »Jeg er Kristus; og de skal føre mange vild.« Matt. 24:5.
Vor Herre Jesus har sagt os forud, at der vil fremstå falske Messias'er. For det meste tænker vi på dem som nogle, der kommer udefra, men vi må huske, at de også kan opstå inden for selve menigheden.

Vi må være yderst omhyggelige med, at den Kristus, vi bekender os til, virkelig er Guds sande Kristus. Der er altid fare for, at vi måske følger en Kristus, som ikke er den sande Kristus, men en Kristus, som er formet af vor fantasi og dannet i vort eget billede.

Jeg må tilstå, at jeg har en følelse af ubehag, når jeg iagttager de tvivlsomme ting, som Kristus siges at gøre for folk i vor tid. Han anbefales ofte som en meget tjenstvillig storebror, der ikke gør forskel, og som er henrykt over at hjælpe os til at nå vore mål. Ydermere gør Han os den tjeneste ikke at stille spørgsmål, der kan gøre os forlegne med hensyn til vore moralske og åndelige hensigter med disse mål.
I vor iver efter at lede mennesker til at modtage Kristus er vi ofte fristet til at præsentere dem for og opfordre dem til at tage imod en Kristus, der kun er en karikatur af den hellige Kristus, som blev undfanget af Helligånden, født af jomfru Maria til at korsfæstes, og som på tredjedagen opstod fra de døde og nu har indtaget sin plads ved Guds højre hånd.

For eksempel er Kristus i løbet af de sidste få år blevet gjort populær blandt nogle såkaldte evangeliske kristne som en, der vil hjælpe den gudfrygtige bokser til at slå sin modstander bevidstløs i ringen, når der blot bliver bedt tilstrækkeligt. Han er også blevet omtalt som den, der har hjulpet en stor baseballspiller til at få den rette drejning på sit kast. I et andet tilfælde har Kristus hjulpet en præst, der var ivrig sportsmand, til at vinde et højdespring, ligesom Han har hjulpet en anden ikke alene til at komme først i runden, men også til at sætte en ny rekord i væddeløb. Han omtales også som en, der har hjulpet en bedende forretningsmand til at slå en konkurrent ud i handel. Det er oven i købet blevet sagt, at Han har hjulpet en bedende filmstjerne til at spille en rolle så utugtig, at den bringer en professionel prostitueret til at rødme.

Således bliver vor Herre den »brugbare« Kristus, en slags Aladdin-lampe, som gør mindre mirakler til fordel for enhver, der påkalder Ham.

Der er tilsyneladende ingen, som studser ved den tanke, at dersom Kristus ville træde ind i ringen og bruge sin guddommelige kraft til at hjælpe en bokser til at lamme en anden, så ville Han give den ene af de kæmpende en afskyelig fordel og gøre vold imod ethvert begreb om redelighed. Hvis Han ville hjælpe en forretningsmand til skade for en anden, ville Han vise ham en begunstigelse og afsløre en karakter, som er helt modsat Bibelens billede af den virkelige Kristus. 

Desuden ville vi have den usandsynlige situation, at herlighedens Herre kom den uigenfødte Adam til hjælp - på Adams betingelser!

Alt dette er for rædselsfuldt at tænke på, og jeg håber, at talsmændene for denne moderne tillempede Kristus ikke selv ser konsekvenserne af deres falske lære. Men måske ser de den og er ikke desto mindre villige til at tilbyde denne »brugbare« Kristus som menneskehedens Frelser. Om dette er tilfældet, så tror de i hvert fald ikke længere hverken på Kristi guddommelighed eller magt i disse ords rette betydning. Deres Kristus er en Kristus, der behager det kødelige menneske og ikke er ret fjernt fra hedenskabets guder.

Hele Guds hensigt med forløsningen er at helliggøre os og bringe os tilbage til Guds plan med os. For at nå dette, løser Han os fra jordisk ærgerrighed og drager os bort fra de billige og uværdige mål, som verdens mennesker higer efter. Et helliggjort menneske ville ikke drømme om at bede Gud hjælpe sig med at slå sin modstander eller vinde over en konkurrent. Han ville ikke ønske at opnå noget, om det skulle ske på en andens bekostning. Intet menneske, i hvem Guds Ånd bor, kunne få sig selv til at bede Gud om at slå en anden bevidstløs blot for at få en ussel gevinst eller vinde tilskuernes simple bifald.

En Josua, der kæmpede Herrens kampe, en David, der befriede Guds Israel fra filisterne, befandt sig på et højt plan, hvad angår moralske og åndelige principper; de var på linie med Guds plan i menneskehedens historie. Men at lære, at Kristus vil bruge sin hellige kraft til at fremme vore verdslige interesser, er at gøre vor Herre uret og skade vor egen sjæl.

Vi moderne evangeliske kristne har behov for at lære sandheden om Guds suverænitet og Kristi magt. Gud vil ikke lege med Adam; Kristus vil ikke bruges af Adams selviske afkom. Vi må hellere lære dette hurtigt, så at denne generations unge kristne kan spares for den forfærdelige tragedie, det er at følge en Kristus, som blot er en »brugbar« Kristus, og ikke, når alt kommer til alt, herlighedens sande Herre.

"dagens by 5-okt-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Slangerup

Slangerupkirke1.jpgSlangerup er en by i Nordsjælland med 6.794 indbyggere (2014). Byen ligger i Frederikssund Kommune og tilhører Region Hovedstaden. Tidligere var Slangerup købstad.

Slangerup omtales allerede som købstad i 1252, og bevarede købstadsrettighederne indtil 1809, men Slangerup er endnu ældre. Saxo har nævnt Slangerup i sin krønike.

Byens navn skrives i ældre tid Slangethorp, i senere tid Slangerup. Navnets oprindelse og betydning har man forsøgt at forklare på forskellige måder, ligefra den mest urimelige, at en slange i den hedenske tid skulle være blevet dyrket der.

Nogle mener navnets oprindelse stammer fra et feltslag eller en mand ved navn Slag, da byens navn også skulle være skrevet som Slagethorp. Andre mener, at navnet skyldes en forbiløbende å, som går i slangebugter og atter andre den mængde slanger(snoge), som fandtes i åen og i de nærliggende enge.

Alle disse forklaringer er temmelig usandsynlige. Da begyndelsen af sammensatte stednavne på dansk hyppigst består af den persons navn, som var den første beboer af stedet. Dette gælder især, hvor stednavnet har endelser som: rud, botha, um, lev og torp. Den mest sandsynlige forklaring er derfor, at den første beboer af stedet hed Slange eller Slangir. En samling af huse eller en udflyttergård hed thorp, hvilket senere blev til trup, drup eller rup.

Sandsynligheden taler altså for, at en bonde ved navn Slangir er flyttet fra den højere beliggende landsby Jordhøj til vadestedet over Brobækken, hvor han da har grundlagt en boplads.

I nærheden af Slangerup ligger både Manderup og Kvinderup. Som bekendt var der foruden en slange i Paradis også en mand og en kvinde.

Byen har i tidens løb huset mange kendte personer, bl.a. Jakob Worm, Anders Bording, der udgav Danmarks første avis (Den Danske Mercurius) og Thomas Kingo.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
“Selv om jeg går i mørkets dal, frygter jeg intet ondt, for du er hos mig, din stok og din stav er min trøst."
Salme 23,4