1. Kor.2.6-7: "Dog visdom taler vi blandt de fuldvoksne, men en visdom der ikke stammer fra denne verden, ej heller fra denne verdens herskere, som mister deres magt. Nej, vi taler Guds visdom, den hemmelige, skjulte, som Gud før verdensløbets begyndelse har forudbestemt for at føre os til herlighed." 

Der må være nogen... -Der må være nogle Guds børn -der må være nogen i Guds menighed -der må være nogle af Guds tjenere, der kan kaldes fuldvoksne også i vor tid, så Guds visdom kan blive forstået og formidlet videre. Hvis ikke dette er tilfældet er det ude med os - for denne Guds visdom skal føre os til herlighed. 

Når jeg skuer rundt i Guds menighed idag, ser jeg, at langt de fleste ikke ejer denne indsigt eller visdom, som blev åbenbaret for Paulus og derfor er en stor byrde og hindring for Guds Ånd i hans arbejde for at føre os til herlighed. Det skal ikke forstås på den måde, at der ikke er nogen der vil tjene Gud og ikke har en længsel efter Guds åbenbarelse og vækkelse. Mange arbejder, prædiker, vidner og tjener i den kirkelige organisation for om Gud dog ville virke med sin kraft. De rejser verden rundt om det dog var muligt at importere noget at den kraft som de mener findes i forskellige menighedssammenhænge - indtil idag forgæves - men de håber på at fremtiden vil bringe det til Danmark og med dette håb begejstrer de sig selv og andre. 

Med denne selvvalgte begejstring - for den er ikke af Guds Ånd - smitter de andre kristne og giver dem falsk håb i stedet for at føre dem ind i Guds visdom, der fører til herlighed. Jeg vil gerne, med en lille omskrivelse af Rom. 10.1-2 skrive sådan ud af mit ærlige hjerte: "Brødre, jeg ønsker af hjertet og beder til Gud for dem, at de må få indsigt, thi jeg giver dem det vidnesbyrd, at de er nidkære for gud, men uden forståelse." De har ikke grebet den visdom, som tales blandt de fuldvoksne, deres nidkærhed er derimod en stor hindring for de fuldvoksnes forkyndelse og undervisning iblandt Guds børn. 

Guds visdom

Guds visdom går ud på at danne sig et ganske bestemt folk, et folk som kommer sammen på en ganske bestemt måde under Helligåndens styrelse og ledelse. Det er ud fra dette folk at Gud vil kalde syndere og give vækkelse, men grundvolden, visdommen må være i orden for Gud kan sende vækkelse. Nemlig den vækkelse at syndere kommer til omvendelse og frelse. Der må være et så stort antal "fuldvoksne" vidner og tjenere i Guds menighed, at menigheden kan bære en vækkelse, uden at denne verdens tidsånd kommer ind i menigheden sammen med de nyfrelste. Denne verdens tidsånd har allerede erobret mange af vore menigheder idag, er trængt så langt ind i de kristnes sind, at de ikke kan kende forskel på Guds Ånds virke og kødets manifestationer, dette skyldes Guds tjeneres nidkærhed uden forståelse. Disse tjenere bærer et stort ansvar overfor Gud, og vil blive stillet til regnskab derfor ved Guds domstol. 

Vækkelse er ikke målet Vækkelsen er ofte igennem tiderne blevet gjort til det egentlige mål, som om det var det højest opnåelige og Guds fulde plan, men sådan forholder det sig ikke. Vækkelse er Guds måde at "rekruttere" nye sjæle på som skal indgå i Guds evige planer, som kaldes Guds visdom. 

Mat.25.32-34: "Og alle folkeslag skal samles foran ham, og han skal skille dem fra hverandre, ligesom hyrden skiller fårene fra bukkene. Og han skal stille fårene ved sin højre side oq bukkene ved sin venstre. Da skal kongen sige til dem ved sin højre side: kom hid, min faders velsignede! Arv det rige, som har været jer beredt fra verdens grundvold blev lagt." 

Her er Jesus kommet tilbage til jorden og har sat sin fod på Oliebjerget, oprettet sin domstrone og dømmer jordens nationer. Det er lige før 1000 års rigets oprettelse, hvor Israel skal være hoved for alle jordens nationer og der skal være en verdensomspændende fred. 

Isajs rodskud

Es.11.4-2O: "Han dømmer de ringe med retfærd, fælder redelig dom over landets arme. voldsmand slår han med mundens ris, gudløse dræber han med læbernes ånde, og retfærd er bæltet han har om sin lænd, trofasthed hofternes bælte, og uIven skal gå hos lammet, panteren hvile hos kiddet, kalven og ungløven græsse sammen, dem driver en lille dreng. Kvien og bjørnen bliver venner, deres unger ligger side om side, løven æder strå som oksen. Den spæde skal lege ved øglens hul, den afvante række sin hånd til giftslanqens rede. Der gøres ej ondt og voldes ej mén i hele mit hellge hjemland. Thi landet er fuld af Herrens kundskab som vandene dækker havets bund. På den dag skal hedningerne søge til Isajs rodskud (Jesus-menigheden), der står som et banner for folkeslagene, og hans bolig skal være herlig'"! (Hans bolig = Jesus- menigheden). 

Guds bolig

Ef:2.21-22: "I ham sammenføjes hele bygningen og vokser til et helligt tempel i Herren, i ham bliver også i sammen med os opbygget til en Guds bolig i Ånden". Hans bolig: Jesus-menigheden er Guds visdom. 

Kol.3-4: "Når Kristus, vort liv åbenhares, da skal også I åbenbares sammen med Ham i herlighed ". 

Netop her på Oliebjerget åbenbares Herren som dommer og konge i al sin herlighed sammen med menigheden. Her dmømes nationerne og her indføres 1000 års riget og her fra Guds bjerg skal Israel opleve at tjene Gud, som har været forjættet dem fra verdens grundvold blev lagt. 

Ez. 20.40 "'Thi på mit hellige bjerg, lyder det fra den herre Herren, der skal hele Israels hus i landet tjene mig, der vil jeg vise dem mit velbehag, og der vil jeg spørge efter eders offerydelser og førstegrødsgaver, alt hvad i vil hellige". 

Her på bjerget mødtes to slags forjættelsesfolk, Israel, som er udvalgt fra verdens grundvold blev lagt. Og menigheden som er udvalgt før verdens grundvold blev lagt, eller som Paulus skriver i 1 Kor. 2.7: 

"... Guds visdom, den hemmelige, skjulte, som Gud før verdensløbets begyndelse har forudbestemt for at føre os til herlighed." Paulus havde gamle Testamente som sin Bibel og deri underviste Gud ham om sin skjulte hemmelighed, nemlig om Isajs rodskud og hans bolig, som skal være herlig. 

2 folk

1.Mos. 22.16-18 "Jeg sværger ved mig selv, lyder det fra Herren: fordi du har gjort dette, og ikke sparet din søn for mig, så vil jeg velsigne dig og gøre dit afkom talrigt som himlens stjerner oa sandet ved havets bred, og dit afkom skal tage dine fjenders porte i besiddelse, og i din sæd skal alle jordens folk velsignes, fordi du adlød mig"! 

Dette var velsignelsespagten til Abraham. Israel forventede denne velsignelse opfyldt igennem mange århundreder, uden at det skete for dem. Det de ikke så var, at her taltes om to folk, nemlig et folk som sammenlignes med havets sand, altså noget jordisk, dette var Israel. Og der taltes om et himmelsk folk, talrigt som himlens stjerner, det er menigheden, Isajs rodskud og Guds bolig! 

Israel måtte være i venteposition, for noget måtte ske først, nemlig menighedens udvælgelse. 

Rom.11.25: "Jeg vil nemlig ikke, at I skal være uvidende om denne hemmelighed brødre! (for at i ikke ska! være kloge i egne tanker): at der er kommet forhærdelse over en del af Israel, indtil hedningerne fuldtalligt er gået ind og så skal hele Israel frelses". 

Israel, som er sammenlignet med sandkornene, altså et jordisk folk, må vente med deres udvælgelsesbetydning indtil "stjernerne", den åndelige menighed ud af hedningerne fuldtalligt er gået ind. (ind i himlen ved bortrykkelsen, for derefter at komme tilbage med Jesus på Oliebjerget). 

Vær ikke uvidende

Det ligger Paulus på hjerte, at vi ikke skal være uvidende om dette. Israel var i deres egoisme og stolthed overbeviste om at de var i den højeste udvælgelse, men Paulus fik åbenbarelsen om at den højeste udvælgelse ikke gjaldt Israel som folk, men én mand. 

Gal. 3. 16 "Nu blev forjættelserne tilsagt Abraham og hans afkom, det hedder ikke "dine afkom"', som om det gjaldt mange, men "dit afkom", som når der tales om én og det er Kristns". 

Her er Isajs stub, hemmeligheden, som havde været fortiet fra evighed af. Denne ene havde Paulus fået endnu større lys over. 

Gal. 3.27-28 "Thi alle I, som blev døbt til Kristns har iført jer Kristus. Her er ikke forskel på jøde og græker, træl og fri, mand og kvinde, thi alle er I én i Kristus Jesus". 

Denne Kristusperson er menigheden, Guds bolig og Guds tempel. Denne hemmelighed må føres til fuldendelse før en rest af det jordiske Israel kan komme ind i deres forudbestemmelse og 1000 års riget oprettes. 

Visdoms ånd

Rom.9.27 " Men Esajas udråber om Israel: Var end Israels børn talløse som sandet ved havet, kun en rest skal frelses". 

Ef 1.17-23 "Og jeg beder om, at vor herre Jesu Kristi Gud, herlighedens Fader, vil give jer visdoms og åbenbarings Ånd i jeres erkendelse af ham, og at han vil oplyse jeres hjerters øjne, så i forstår hvilket håb han kaldte jer til, hvor rig på herlighed hans arv er iblandt de hellige, og hvor overvældende stor hans magt er i os som tror Det er den samme vældige styrkes indgriben, hvormed han virkede i Kristus, da han opvakte ham fra de døde og satte ham ved sin højre hånd i den himmelske verden, højt hævet over alle magter og myndigheder og kræfter og herskere og hvert navn der nævnes kan, ikke blot i denne verden men også i den kommende, ja, "alt lagde han under hans fødder," og gav ham som hoved over alle ting til menigheden, der er hans legeme, fyldt af ham, som giver alle af sin fylde." 

Er menigheden på plads?

Denne menighed, dette Kristi legeme, Guds bolig, er Guds visdom, som er givet til frelse og verdensfornyelse. Vi må bede om, at der må være mange tjenere og lemmer der kan betegnes "fuldvoksne", så Gud kan føje nogle til, som lader sig frelse. Det er nemlig Gud som føjer til, når menigheden er på plads i sin åbenbarelse. Djævelen, denne verdens fyrste, respekterer ikke kirkeorganisationer eller kristne folkeforsamlinger, der længes efter vækkelse. Djævelen giver kun slip på sjælene, når han møder Kristi legeme opbygget på apostles og profeters grundvold. Guds tjeneres opgave er ikke at skabe vækkelse, men at opbygge Guds bolig i ånden, så vil Gud selv lægge til. Men hvordan kan Guds tjenere arbejde på menigheden, hvis de ikke ved hvordan Gud vil opbygge den? 

Åb. 21.3 "Og jeg hørte en høj røst fra tronen sige: se, nu er Guds bolig hos menneskene, og han skal bo hos dem, og de skal være hans folk, og Gud skal selv være hos dem". 

Dette er menighedens evighedsbestemmelse og dertil skal den opbygges af Guds tjenere.