Tro er tæt forbundet med bøn. Tro er mundtligt udtrykt gennem bøn. Tro ærer Gud. Bønnesvar er betinget af tro.
1. Tro og Guds Ord
Al vor tro i vore bønneemner bør være baseret på løfterne i Guds ord (en har sagt, at der er mere end 3000 løfter i Bibelen). Alle løfterne dækker ethvert aspekt af det menneskelige liv.
Romerbrevet 10: 17 Tro kommer altså af det, der høres.
Matthæus Evangeliet 17: 20 Har I tro som et sennepsfrø, kan I sige til dette bjerg: Flyt dig herfra og derhen! Og det vil flytte sig (sennepsfrøet og den voksende tro)
Esajas Bog 55: 10-11 For som regnen og sneen...sådan er mit ord, som udgår af min mund; det vender ikke virkningsløst tilbage til mig, men det gør min vilje og udfører mit ærinde.
Hoseas Bog 6: 6 Troskab ønsker jeg, ikke slagtofre, kundskab om Gud, ikke brændofre.
2. Tro og lydighed
Romerbrevet 16: 26 ..men som nu er bragt for dagen og gennem profetiske skrifter på den evige Guds befaling kendt for alle folkeslag for at føre dem til troslydighed.
Romerbrevet 1: 5 Af ham har vi fået nåde og apostelkald til at føre mennesker i alle folkeslag til troslydighed , hans navn til ære.
Matthæus Evangeliet 17: 24-27 Fisken og guldmønten. Peter var lydig på trods af hans professionalisme angående at fiske med net.
Johannes Evangeliet 21: 6,11 ..Kast nettet ud på den højre side af båden, så skal I få fangst. V.11: Simon Peter gik op i båden og trak nettet på land, det var fyldt med store fisk, 153 i alt, men skønt der var så mange, revnede nettet ikke.
Peter var igen lydig mod Herrens ord, kastede nettet på "den forkerte side" af båden og ved dagslys - en meget usædvanlig fisketur i Genesaret sø. Peter modtog belønningen.
3. Tro og omvendelse
2. Krønikebog 7: 14 Og mit folk, som mit navn er nævnt over, så ydmyger sig og beder og søger mit ansigt og vender om fra deres onde veje, da vil jeg høre dem fra himlen og tilgive deres synd og læge deres land
4. Tro og påmindelse af Gud om Hans egne løfter i Hans ord
1. Kongebog 8: 25 Herre, Israels Gud, hold nu det løfte, du gav din tjener, min far David..
Romerbrevet 4: 20 ..og han tvivlede ikke i vantro på Guds løfter, han blev tværtimod styrket i troen og gav Gud ære
2. Korintherbrevet 1: 20..for alle Guds løfter har fået deres ja i ham. Derfor siger vi også ved ham vort amen, Gud til ære.
5. Tro og åndens frugter
Galaterbrevet 5: 22-23 Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, TRO fasthed, v.23 mildhed og selvbeherskelse.
Processen med at blive fyldt med Helligånden er også en proces, hvor Åndens frugter skal produceres. Derfor vokser troen, når man bliver fyldt med Helligånden og Åndens frugter.
En af hemmelighederne ved en fastende livsstil er, at faste øger troen fordi "ved at underlægge sig kødet", vil faste uvægerlig gøre, at man bliver mere og mere fyldt med Helligånden, og troen vil øges enormt i en fasteperiode.
6. Tro versus synlige beviser
Hebræerbrevet 11:1 Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses.
Gud skabte universet ved ord af tro, ved ord af tro blev det skabt. Sommetider lærer vi, at Gud skaber alle ting ud af intet, kun ved at udtale sit ord. Dette er ikke sandt. Tro er en usynlig substans, som transformeres ved tro til ting, der er synlige.
Hebræerbrevet 11: 3 I tro fatter vi, at verden blev skabt ved Guds ord, så det, vi ser, ikke er blevet til af noget synligt. (Men af substans, der er usynlig.)
7. Tro og sejr
Hebræerbrevet 11: 33-34 alle dem, som ved tro besejrede riger, øvede retfærdighed, fik løfter opfyldt, stoppede løvers gab, v.34 slukkede voldsom ild, undgik truende sværd, blev styrket, når de var svage, blev stærke i krig og slog fjendtlige hære på flugt.
8. Tro og renselse af hjertet
Apostlenes Gerninger 15: 9 Og han har ikke gjort forskel på os og dem, idet han har renset deres hjerter ved troen.
9. Tro og Åndens gaver
1. Korintherbrevet 12: 8-10 En får gennem Ånden den gave at meddele visdomsord, en anden kan ved den samme ånd meddele kundskabsord. v.9 En får tro ved den samme ånd, en anden nådegaver til at helbrede ved den ene og samme ånd, v.10 og igen en anden får kraft til at gøre mægtige gerninger. En får den gave at tale profetisk, en anden evnen til at bedømme ånder; En får forskellige slags tungetale, en anden evnen til at udlægge tungetale.
Der er forskellige former for tro: frelsende tro, tro som værende en af Åndens frugter. Den form for tro, der er nævnt her i 1. Korintherbrevet 12 er tro som en af Åndens frugter, en portion tro givet for at udruste den troende til tjeneste.
Dernæst er der naturlig tro, hvilket ikke er af den Hellige Ånd. Dette er den form for tro, vi har, når vi for eksempel tror på historiske optegnelser eller landmanden, som har fået sin sæd i jorden og nu forventer en høst i fremtiden.
10. Tro virksom i kærlighed
Galaterbrevet 5: 6 For i Kristus Jesus gør det hverken fra eller til, om man er omskåret eller ej, men det gør tro, virksom i kærlighed.
1. Korintherbrevet 13: 2 Og om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet.
11. Tro og Guds åndelige love
Vi skal opfylde de krav, som Gud har forbundet med udøvelse af tro.
Markus Evangeliet 11: 25 (Tilgivelse først og fremmest) Når I står og beder, skal I tilgive, hvis I har noget mod nogen, for at også jeres Fader i himlene kan tilgive jeres overtrædelser.
Troen vil ikke være virksom i dit liv, hvis du har synd i dit hjerte. Selv farisæerne vidste dette:
Johannes Evangeliet 9: 31 Vi ved, at syndere hører Gud ikke på, men den, der frygter Gud og gør hans vilje, ham hører han på.
12. Tro - mundtlig og offentlig bekendelse
Markus Evangeliet 11: 23 ...men tror, at det, han siger , vil ske, for ham sker det.
Romerbrevet 10: 9-10 For hvis du med din mund bekender, at Jesus er Herre, og i dit hjerte tror, at Gud har oprejst ham fra de døde, skal du frelses. v.10 For med hjertet tror man til retfærdighed, med munden bekender man til frelse.
13. Tro kan gro
2. Thessalonikerbrev 1: 3 Vi bør altid takke Gud for jer, brødre, som ret er, fordi jeres tro stadig vokser, og jeres kærlighed til hinanden tager til hos hver eneste af jer.
Tro som et sennepsfrø kan gro og blive et stort træ. Et sennepstræ kan nå en højde på 4-5 meter.
14. Tro og frelse
Efeserbrevet 2: 8 For af den nåde er I frelst ved tro . Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds.
15. Tro er givet til enhver genfødt kristen. Enhver kristen har en grad af tro
Romerbrevet 12: 3 ...men brug jeres forstand med omtanke, enhver efter det mål af tro , som Gud har givet ham.
16. Tro - Bøn og brudthed i tårer kan ændre Guds planer og vilje
Læs 2 Kongebog 20: 1-11 Hizkija var syg til døden. Han vendte sig mod muren mens han græd og bad til Gud. Gud ændrede sin profeti og kongens skæbne, på grund af Hizkijas bønner. Der blev tilføjet 15 år til hans levetid.
17. Tro og prøvelse
1. Petersbrev 1: 7 For at jeres tro, der er mere værd end det forgængelige guld, der dog prøves i ild, kan stå sin prøve og blive til pris og herlighed og ære, når Jesus Kristus åbenbares.
18. Tro og gerninger
Jakobsbrevet 2: 17 Sådan er det også med troen: i sig selv, uden gerninger, er den død .
Derfor er troen AKTIV
19. Tro og at behage Gud
Hebræerbrevet 11: 6 Men uden tro er det umuligt at behage ham..
20. Tro og retfærdiggørelse
Habakkuks Bog 2:4 ...men den retfærdige skal leve i tro.
21. Tro og bøn
Matthæus Evangeliet 21: 22 Alt, hvad I beder om i jeres bønner, skal I få, når I tror .
Tro er den vigtigste ingrediens i bøn
22. Tro og faste
Tro vokser kolossalt gennem en fastperiode og endda også efter fasten
Fastende tro skaber meget mere tro og derfor magt over onde ånder, specielt efter en langvarig faste.
Læs Matthæus Evangeliet 17: 15-21. Fortællingen om den månesyge dreng. v. 20 Fordi I har så lille en tro .. v. 21 Den slags fordrives kun ved bøn og faste .
23. Tro og enighed i Ånden
Matthæus 18: 19 Jeg siger jer også: Alt, hvad to af jer her på jorden bliver enige om at bede om, det skal de få af min himmelske fader.
Vi kan forene vores tro med et andet menneskes tro og få større resultater gennem bøn. Troen vil forøges.
At blive enige i Ånden er ikke at blive enige på et mentalt plan eller et intellektuelt plan, men på det åndelige plan.
24. Tro er et skjold
Efeserbrevet 6: 16 Overalt skal I løfte troens skjold, hvormed I kan slukke alle den ondes brændende pile.
Tro er et effektivt forsvarsvåben.
25. Tro er fast tillid og er også en overbevisning
Hebræerbrevet 11: 1 Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses.
Gud skabte ikke verden ud af intet, men skabte det synlige ud af det usynlige eller ændrede det usynlige til det synlige.
26. Tro og bøn
Tro og bøn er uundgåeligt forbundet med hinanden.
Tro har sit mundtlige udtryk gennem bøn.
Vi kan bede Jesus om mere tro. Hans disciple gjorde dette.
Lukas Evangeliet 17: 5 ... » Giv os en større tro!«
27. Tro og Guds vilje
Det er ganske enkelt nemmere at have tro, hvis du beder i overensstemmelse med Guds vilje.
1. Johannesbrev 5: 14-15 Og dette er den frimodighed, vi har over for ham: at hvis vi beder om noget, som er efter hans vilje, hører han os.
Hvad er tro ikke:
1. Tro er ikke håb
Et usikkert håb for noget, der kan ske i fremtiden er på ingen måde tro. Troen ved, at den allerede har modtaget - nu . Tro er forvisning i dit hjerte om, at du allerede har fået, hvad du har bedt om.
Markus Evangeliet 11: 24 Derfor siger jeg jer: Alt, hvad I beder og bønfalder om, det skal I tro, at I har fået, og så får I det.
2. Tro er ikke en følelse
Tro er en fred i dit hjerte; det er en forvisning, tillid og tiltro til Guds løfter. Tro er absolut tillid til at Guds ord er evigt, komplet, ufejlbarligt og absolut sandt.
En meget stærk følelse kan aldrig producere en stærk tro. Følelser vil forsvinde hurtigt, mens troen må blive stående som en klippe - og klippen er troen på Guds løfter i Hans ord.
3. Tro er ikke intelligens - ikke forståelse ud fra ens forstand, men fra hjertet
Tro er en hjertesag, da Helligånden lever i centret af det menneskelige tempel, og dette er menneskets hjerte.
1. Korintherbrev 3: 16 Ved I ikke, at I er Guds tempel, og at Guds ånd bor i jer?
Vi tror med vor Ånd, med vort hjerte, men ikke med vores forstand.
Markus 11: 23 ...og som ikke tvivler i sit hjerte...
Når det angår at modtage det umulige fra Gud, vil vores forstand være utilstrækkelig, faktisk vil den være en stor forhindring for troen.
4. Det modsatte af tro er frygt
Frygt er at tro djævelens ord mere end Guds ord. Djævelen vil komme til dit sind med frygt, for at tage troen i dit hjerte væk fra dig. Jesus sagde altid: Frygt ikke. Frygt kommer ikke fra Gud. Frygt har afstraffelse i sig.
1. Johannesbrev 4: 18 Men den fuldendte kærlighed fordriver frygten ...
5. Det modsatte af tro er vantro
Når man ikke tror Gud og hvad hans ord siger, er man vantro og dermed gør man Gud til en løgner. Det er derfor vantro er en sådan frygtelig og farlig synd.
1. Johannesbrev 5: 10 ...men den, der ikke tror Gud, har gjort ham til en løgner ved ikke at tro på det vidnesbyrd, som Gud har aflagt om sin søn.
6. Tro tigger ikke
Troens bøn er ikke tiggende bøn, men derimod en stærk og fast tro på, at Gud allerede har givet det specifikke bønnesvar, man har bedt om, i overensstemmelse med løfterne i hans ord.
7. Tro er ikke blot en mental kraft
Det er en åndelig kraft. Tro er en uadskillelige del af Helligånden. Hvis du har Helligånden i dit liv, har du også tro. Jo flere af Åndens frugter, du har i dig liv, jo mere tro har du.