E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
23 Apr 2013 23:25
Emner
Jesus Kristus

Hvad betyder Jesus for dig!

Matt 16,13-16

v13 Da Jesus kom til området ved Cæsarea Filippi, spurgte han sine disciple: "Hvem siger folk, at Menneskesønnen er?"
v14 De svarede: "Nogle siger Johannes Døber, andre Elias, og andre igen Jeremias eller en anden af profeterne."
v15 Så spurgte han dem: "Men I, hvem siger I, at jeg er?"
v16 Simon Peter svarede: "Du er Kristus, den levende Guds søn."

Mark 8,27

Jesus og hans disciple drog bort til landsbyerne ved Cæsarea Filippi; og på vejen spurgte han sine disciple: "Hvem siger folk, at jeg er?"

Luk 9,18

Og det skete, da Jesus havde trukket sig tilbage for at bede, og disciplene var sammen med ham, at han spurgte dem: "Hvem siger skarerne, at jeg er?"

Matt 19,16

Og se, der kom en hen til Jesus og spurgte: "Mester, hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv?"

Apg 16,30-31

v30 Så førte han dem udenfor og spurgte dem: "I gode herrer, hvad skal jeg gøre for at blive frelst?"
v31 De svarede: "Tro på Herren Jesus, så skal du og dit hus blive frelst."

1Thess 1,9-10

v9 Folk fortæller selv om, hvilken modtagelse vi fik hos jer, og om, hvordan I vendte om til Gud fra afguderne for at tjene den levende og sande Gud
v10 og fra himlene at vente hans søn, som han oprejste fra de døde, Jesus, der frier os fra den kommende vrede.

Hebr 11,24-26

v24 I tro nægtede Moses, da han var blevet voksen, at lade sig kalde søn af Faraos datter.
v25 Han ville langt hellere lide ondt sammen med Guds folk end for en kort tid opnå en syndig nydelse,
v26 og han regnede Kristi forhånelse for en større rigdom end Egyptens skatte, for han havde lønnen for øje.

Jos 24,15

Men hvis det er jer imod at dyrke Herren, så vælg i dag, om I vil dyrke de guder, jeres fædre dyrkede på den anden side af floden, eller amoritternes guder, i hvis land I bor. Jeg og mit hus vil tjene Herren."

Luk 1,38

Da sagde Maria: "Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!" Så forlod englen hende.

Matt 19,22

Da den unge mand hørte det svar, gik han bedrøvet bort, for han var meget velhavende.

Ez 14,17-18

v17 Eller hvis jeg bragte sværdet over dette land og sagde, at sværdet skulle hærge landet, og jeg udryddede mennesker og dyr,
v18 så kunne disse tre mænd, så sandt jeg lever, siger Gud Herren, hverken redde sønner eller døtre; kun de selv kunne reddes.

Apg 2,37-38

v37 Da de hørte det, stak det dem i hjertet, og de spurgte Peter og de andre apostle: "Hvad skal vi gøre, brødre?"
v38 Peter svarede: "Omvend jer og lad jer alle døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse, så skal I få Helligånden som gave.

  

"dagens by 22-mar-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Randers

Randers våben.pngRanders er en by i Østjylland med 61.163 indbyggere, hvilket gør den til Danmarks 6. største by. I Østjylland er Randers den næststørste by efter Aarhus.

Randers stammer fra omkring 1000-tallet, men der er også fund fra vikingetiden. Knud den Hellige prægede mønter i byen omkring 1080, og oprørere mod ham samles her i 1086.

Byen var i det meste af middelalderen befæstet. Der er ingen spor af volden i dag, men man kan via gadenavne som Østervold, Nørreport, Vestervold, Lille Voldgade mfl. følge en cirkel rundt, der formodentlig fortæller om dens placering. En årbog skrevet på Essenbæk Kloster kan bl.a. fortælle om en af middelalderens store svøber, ildebrand. Byen udslettedes hele tre gange i 1200-tallet, bl.a. i 1246, hvor den blev afbrændt af Abels tropper, i borgerkrigen mod Erik 4. Plovpenning. I 1302 fik byen af Erik Menved købstadsrettigheder.

Da Valdemar Atterdag i 1350 prøvede at samle riget efter pantsætningen til holstenerne, blev den yderligere befæstet, og blev ofte nævnt som Randershus. Denne fæstning blev erobret af utilfredse adelsfolk i 1357. I 1359 angreb Valdemar atter byen med alskens krigsmaskiner.

I 1534 var der bondeopstand, anført af Skipper Clement, og de forsøgte at storme byen, men blev slået tilbage fra de i hast udbedrede volde.

Under Christian 3. (1536-1559) blev der bygget store fæstningsanlæg med voldgrav hele vejen rundt. Efter reformationen ombyggede han det tidligere Gråbrødre kloster til residens for sin dronning. Klosteret blev herefter til Dronningborg Slot.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Tid sat af til bøn udretter langt mere end den tid, vi selv arbejder. For bønnen inviterer Gud ind i arbejdet, således at han selv kan gøre sit arbejde igennem os.
frit efter Andrew Murray