I første Samuels Bog, kommer David hjem fra kampen med sine mænd, og finder deres by brændt ned til grunden. Byen Siklag, som var Davids hovedkvarter, var blevet angrebet af amalekitterne. Endnu værre var det, at fjenden havde taget familierne til soldaterne til fange. Alle hustruerne, børnene og husdyr var borte.
Da David og hans mænd så dette, satte de sig ned og græd. De var overbeviste om, at deres kære var blevet dræbt i et blodigt holocost. Skriften siger, at de græd til de ikke havde flere tårer.
Men så rejste Davids mænd sig i vrede mod ham. De truede med at stene ham. Men på trods af dette hentede David nyt mod hos Herren. Han tilkaldte præsten Ebjatar og bad ham undersøge, hvad Gud ønskede han skulle gøre. "Hvis jeg sætter efter denne røverbande, kan jeg så indhente den?" (1. Sam. 30, 8)
Ebjatar gav David disse ord fra Herren: "Sæt efter den, for du skal indhente den, og du skal befri dem, der er taget til fange."
Så David satte efter amalekitterne med 600 mænd. Da de kom til Besor bækken, fandt de en egyptisk slave, som var blevet såret. Da slaven hørte om deres mission, viste han dem vejen til amalekitternes lejr.