Tilgiv mig, at jeg henviser til mine personlige kampe, men jeg må fortælle dig om nogle af de problemer jeg har haft for nylig, og dele, det jeg har lært af dem, med dig. Min familie og jeg har netop gennemgået en af de alvorligste prøvelser i vores liv.
Sygdom ramte os fra alle sider. Vores ældste søn kom hjem fra Detroit for at komme til kræfter efter en sygdom, som havde svækket ham og efterladt ham med et meget lavt antal hvide blodlegemer. Hans barn Ashley, vores barnebarn, blev også syg og blødte fra tarmene. Brandon, en et andet barnebarn, græd heftigt i timevis, indtil lægen opdagede, at han havde en infektion i øret. Det var hjerteskærende, at se ham lide, uden at han kunne fortælle os hvor det gjorde ondt. Vores to døtre var også angrebet. Min bror, som arbejder sammen med mig, opdagede at han havde en plet på lungen, og kom på operationsbordet. Gwen skyndte sig ind på hospitalet med svære smerter, og fik at vide, at hun havde lupus (en gigtsygdom, red.).
Midt i al den smerte og lidelse var der en galning, som forsøgte at bedrage vores tjeneste. Midt i vores evige forsøg på at spare, havde vi sat et hus til salg. Han pralede af, at han var millionær og gav os en check på udbetalingen på huset. Han fortalte, at han var tidligere CIA agent fra narkoafdelingen og at han havde akut behov for at flytte sin familie til et 'safe house'. Af medlidenhed lod vi ham at flytte ind. Checken viste sig imidlertid at være en gummicheck og det var den næste check også. Imens fyldte han huset med dyre møbler betalt med gummichecks.
Vi opdagede, at manden bedrog folk ud af deres hjem og franarrede dem deres opsparing - og det var farligt. Vi fandt ud af, at FBI kendte til hans luskede aktiviteter. Ugen efter var det meget traumatisk, da vi forsøgte at sætte han ud af huset og få møblerne tilbage for vrede møbelhandlere. Jeg var bange for min families sikkerhed, så jeg flyttede dem til et hotel, mens vi fik svindleren ud. Det var en skræmmende oplevelse. Manden arbejdede ikke for CIA. Han var en lystløgner og en bedrager. Han ejede ikke en rød øre. Vi havde vist ham venskab, bedt for ham og vist ham stor venlighed og hele tiden hånede han os. Nu venter han på at komme for retten, og vil ganske sikkert komme i fængsel. Gud reddede os fra hans skumle planer.
Midt i al den sygdom, lidelse og det mentale pres, lukkede jeg mig inde i mit lønkammer. Jeg faldt på mit ansigt for Gud og græd. Jeg græd, "Åh Gud, jeg aner ikke hvad jeg skal stille op! Hvad sker der?"
Jeg var forvirret. Jeg tænkte ved mig selv, "Jeg har trukket mig tilbage i et års tid for at søge Herren af hele mit hjerte, og nu jeg endt i mit livs værste rod."