Enhver Enhver diskussion om lidelse og prøvelser må begynde med den mest plagede, kriseramte og fortvivlede troende til alle tider. Den mand jeg taler om, var en retfærdig, trofast tjener, som elskede Gud, og som var hengiven i bn og tilbedelse. Alligevel, da sorg og vanskeligheder væltede ind over han liv, begyndte denne samme mand at lyde som en ateist. Da lidelserne var allerværst, konkluderede denne tjener således: Stævned jeg ham (Gud), han svarede mig ikke, han hørte, tror jeg, ikke min røst, han, som river mig bort i stormen, giver mig sår på sår uden grund. Den person jeg beskriver er selvfølgelig Job. (Job 9, 16-17).
Her er en mand, som mistede alt hvad han havde kært: hans familie, hans helbred, hans goodwill, alt hvad han ejede, samt hans håb. Jobs ovenstående udtalelse om Gud, er kun en af de mange fortvivlede bemærkninger, denne stakkels mand kom med, som hans rædselsfulde plager flerdobledes.
For at gøre situationen endnu mere ubærlig for Job, kom alle ulykkerne pludseligt væltende ind over ham på en og samme dag. Job udtalte, (Han) lader mig ikke drage ånde, men lader mig mættes med beske ting (Job 9, 18). Da bunden af fortvivlelse syntes nået, bemærkede Job også: Når en flodbølge spreder pludselig død spotter han de uskyldige i deres fortvivlelse (Job 9, 23). Med andre ord så sagde Job, Det kan ikke betale sig at være hellig eller vandre i retfrdighed, for Gud behandler de onde og de retfærdige ens. Begge lider, så hvorfor kæmpe for at leve retskaffent?
Jeg elskede Gud af hele mit hjerte. Jeg var en bønnens mand, retfærdig og ærlig. Jeg var venlig og medfølende, jeg hjalp de fattige og klædte den nøgne på. Jeg var en angrende troende. Jeg opdragede mine børn til gudfrygtighed; og alligevel skete dette for mig. Mit liv er nu ikke andet end sorg, vanskeligheder og modgang. Der er ingen, der virkelige bekymrer sig om mig. Og der er ingen som er i stand til at give mig vejledning og trøst. Jeg har ingen mægler på min side. Oh, måtte Gud være så venlig at fjerne dette spanskrør fra min ryg. Lad ham holde op med at plage mig. Alle disse ulykker overmander mig. Hvis Gud er med i noget af dette, har jeg vanskeligt ved at se det. Mit liv er en vittighed, og Gud gør mig til grin i alle mine sorger.
Hvad jeg vil sige her, vil måske overraske dig. Men det er ganske enkelt dette: Jobs eksempel burde være til stor trøst for os alle. Ser du, jeg tror, at Job repræsenterer de sidste dages troende, som vil gennemgå barske prøvelser i dagene som kommer. Faktisk vil skarer af gudfrygtige kristne stå ansigt til ansigt med den samme modgang som Job oplevede. Og vi har behov for denne mands eksempel for at kunne holde håbet oppe hos os selv.