DEN NYE PAGT I JESU BLOD.htm

                                 https://home.online.no/¨oskaredi/artikler/pakten.htm

 

   Den nye pagt i Jesu blod er et løfte til jøderne om at der skulle komme en ny tid, hvor loven SKULLE FLYTTES fra en ydre overholdelse af den, ind i jødernes hjerter. I tillæg til dette fik jøderne løfte om at Den Hellige Ånd skulle flytte ind i hjertet til de messianske jøder, således at Den Hellige Ånd skulle hjælpe dem med at holde loven. (Jerm.31,31-34 og Esek.36,27.)

   Jødernes lov er IKKE OPHÆVET, men den er opfyldt til frelse for jøderne på to måder, og det er:

 

   a) Jesus opfyldte lovens krav da han sonede al synd på Golgata.

   b) Den Hellige Ånd skulle hjælpe jøderne således at de kunne holde Guds lov.

 

   Det centrale i den messianske jødedom, som begyndte med Abraham, er følgende faktorer:

 

   a) Messias og Messiasriget.

   b) Herrens lidende tjener som tog på sig jødernes synder. (Esajas 53.)

   c) Moseloven og den nye pagt i Jesu blod.

 

   Der er ikke de store modsætninger mellem Moseloven og den nye pagt i Jesu blod som den vestlige teologi hævder. Det centrale i den messianske Gudstjeneste var at komme til tro på jødernes Messias og at holde loven.

   Da Jesus kom første gang udvidede han lovens krav overfor jøderne. "I har hørt at det er sagt (i Mose loven) : Du skal ikke bedrive hor. Men JEG SIGER JER..." (Matt.5,27-28.) Dette betyder to  forhold, og det er:

 

   a) Jesu udvidelse af Moseloven gjorde det endda vanskeligere at holde den til egen frelse.

   b) Jesu udvidelse af Moseloven peger fremover mod en tid da jøderne skal formå at holde Jesu  

       fornyede krav. Denne tid er "Riget for Israel" hvor satan og de onde ånder er fængslet i abyssos

       i 1000 år.

   c) Jesu udvidelse af Moseloven peger fremover mod en tid da Den Hellige Ånd  ville hjælpe

       jøderne med at holde Jesu bud.

 

   Det er en STOR MISFORSTÅELSE at hævde at Moseloven er ophævet. Den er ikke ophævet, men den er opfyldt.

   Når det gælder kravene i den nye pagt i Jesu blod, så er disse baseret på kravene i Moseloven. Moseloven er ikke ophævet, men den er JUSTERET eller FORANDRET. "Omskiftes (forandres) præstedømmet, da går nødvendigvis en OMSKIFTELSE AF LOVEN (MOSELOVEN) for sig."

Hebræerbrevet 7,12.

 

   Alt det som Jesus og apostlene sagde og lærte i deres taler o deres breve, skal ikke falde bort, men det skal komme igen i rigets tid.

   Under sit jordeliv, i Jesu afskedstale til sine apostle; Johs.14-17, i missionsbefalingen i Matt.28,18-20 og i sine 40 dages undervisning til sine disciple efter sin opstandelse fra de døde; Ap.Gr.1,3, lærte Jesus det samme. Disciplene skulle gå ud - først i Israel og siden i hele verdenb - med det budskab at menneskene skulle LÆRE og HOLDE ALT DET SOM JESUS HAVDE UNDERVIST OM; Matt.28,20.

   Det er den samme lære som går igen i apostlenes breve. Det som er i centrum der er:

                             

                                        a) Troen på Jesus .

                                        b) Jesu forsoning.

                                        c) Den nye pagt i Jesu blod.

                                        d) Efterlevelse af Jesu bud og forskrifter.

 

   Hvad som vedrører selve frelsen, så sker dette ved tro gennem Guds nåde i hele frelseshistorien. Ingen kan frelse sig selv ved gode gerninger. Det ligger i sagens natur, for dersom dette skal ske, må menneskene være perfekte, og det er ingen af os; Rom.3,10-18.

   I den messianske jødedom var derimod bevarelsen af de troende afhængige af om vedkommende holdt Jesu bud og forordninger; Johs.15,1-10.

   Det centrale i både rabbinsk og messiansk jødedom er spørgsmålet: HVAD SKAL JEG GØRE FOR AT FÅ ET TIDSALDERLIGT LIV? Som er et liv i "Riget for Israel".

   Det centrale i kristendommen er spørgsmålet: HVAD SKAL JEG TRO FOR AT ARVE TIDSALDERLIG LIV? Det er et liv i himmelen i Rigets tid.

 

   Da Paulus kom efter at nådetiden for oprettelsen af "Riget for Israel" var ude, kom han med et HELT NYT BUDSKAB, og det var at både jøder og hedninger bliver frelst af Guds nåde ved tro UDEN GERNINGER; Ef.2,8-9.

   Dette budskab blev ikke godtaget af store dele af den messianske forsamling. De såkaldte "judaister", som var kommet til personlig tro på Jesus, men mente at hedningerne også måtte holde Moseloven for at blive frelst. Dette spørgsmål blev behandlet på apostelmødet i Jerusalem i året 50. Der blev det bestemt at hedningerne ikke behøvede at holde loven for at blive frelst. De 12 apostle GODKENDTE Paulus' nye budskab, og Paulus var MEGET GODT FORNØJET med udfaldet af apostelmødet. Det var en af de bedste dage i hans liv.

 

   Store dele af de messianske jøder kunne ikke forstå og godtage at der var kommet EN NY TID MED ET NYT BUDSKAB. Det forstå den kristne kirke heller ikke i dag. Den har BORT FORTOLKET DET JØDISKE ASPEKT VED Den Nye Testamente gennem den såkaldte "erstatningsteologi". Straffen for det er at teologerne og forkynderne blander både Guds løfter til jøderne og Moseloven ind i den paulinske forkyndelse. Dette er galt, og kirken lider under dette, for den forkynder ikke et RET BUDSKAB. Den sammenblander den frie nåde med Moseloven. Kirken og de kristne organisationer kan nok godtage at vi er frelst af nåde, men den kan ikke godtage at vi både er frelst og bliver bevaret af Guds nåde, og at vi allerede her og nu er indsat i himmelen sammen med Jesus. Det går ikke an at falde ud af nåden for en som er frelst. Dette er CENTRUM I PAULUS´ NYE BUDSKAB.

 

   Paulus' hans undervisning er IKKE EN PROGRASSIV ÅBENBARING, men den er EN NY ÅBENBARING. Den er en ny undervisning både når det gælder det teologiske indhold, og når det gælder det forhold at den ikke har været før. Den udtrykker både det græske ord "kainos", som betyder "nyt indhold" og "neos", som betyder "ny" i den betydning at "det ikke har været før".

 

   Den nye pagt i Jesu blod blev oprettet i.f.m. Jesu død og opstandelse. Da Helligånden blev udgydt 50 dage efter Jesu opstandelse, så var den nye pagt i Jesu blod oprettet. Den var oprettet med den messianske forsamling, og de som var troende fik ikke bare Den Hellige Ånd som pant og indsegl på frelsen, men de blev også FYLDT AF DEN HELLIGE ÅND. Både apostlene og disciplene prædikede den nye pagt i Jesu blod, Jesu udvidelse af Moseloven og "Riget for Israel".

   Den nye pagt i Jesu blod er oprettet med jøderne, men i og med at ikke HELE ISRAEL tog imod Jesus som deres Frelser og Messias, kunne Gud ikke fuldt ud oprette den nye pagt i Jesu blod for jøderne og Israel. Det som mangler er genopbygningen af et nyt tempel i Jerusalem, og det forhold at vanddåben ind i Jesu person og ofringerne skal blive genoprettet igen. Dette vil blive minde -og underkastelsesoffer under Jesus, som er jødernes Messias.

 

   Da jøderne ikke ville anerkende Jesus som deres Messias, havde dette flg. konsekvenser:

 

   a) Gud udvalgte Paulus som havde et helt andet budskab end det som Jesus og apostlene havde. Paulus havde også sit budskab fra Jesus, men det var ikke fra Jesus som jødernes Messias, men det var Jesus som HOVEDET FOR MENIGHEDEN. "Derfor kender vi fra nu af ingen efter kødet. Har i kendt Jesus efter kødet (som jødernes Messias), så kender vi ham dog ikke længere således." 2.Kor.5,16.

   "for at jeres hjerter må blive trøstet, så de knyttes sammen i kærlighed og når frem til hele rigdommen af den fulde indsigt, til kundskab OM GUDS HEMMELIGHED, DET ER KRISTUS. Kol.2,2. (Jesus som Messias var ingen hemmelighed.)

 

   b) Nådetiden for oprettelsen afg "Riget for Israel" gik ud ved Paulus\ omvendelse i året 37, men den messianske menighed fortsatte helt ind til templets ødelæggelse i år 70, ja, endda endnu længere end det.

 

   c) Paulus måtte skrive Hebræerbrevet til både jøder og den messianske forsamling om at nådetiden var ude (udsat) for oprettelsen af "Riget for Israel" , og at både vanddåben og ofringerne ikke længer havde nogen hensigt, for der var kommet en ny tid, hvor ofringerne og vanddåben var taget bort når det gælder Guds plan med den kristne menighed: Hebr.8,13 og 9,10. (Hebræerbrevet blev sandsynligvis skrevet i årene 58-60 da Paulus sad som fange i Cæsarea ved havet.)

 

   d) Jerusalem blev delvis ødelagt og templet blev helt ødelagt i år 70 efter Kristus.

 

   Den kristne menighed er også koblet ind i den nye pagt i Jesu blod. Vi har del i frelsen i Jesus Kristus, og vi Har del i Den Hellige Ånd som pant og indsegl.

   Vi er ikke kommet ind i den nye pagt gennem løfter og pagter, men gennem JESU FORSONING.

"at i på den tid stod udenfor Kristus, udelukket fra Israels borgerskab (Riget for Israel) og fremmede for pagterne med deres løfter (om Messias), uden håb og Gud i verden, men nu i KRISTUS JESUS er i som fordum var langt borte, kommet nær til VED JESU BLOD." Ef.2,12-13.

   Den kristne menighed har 4 tilknytnings punkter til den nye pagt i Jesu blod, og det er:

   a) Løftet som blev givet til Abraham om at "i dig skal alle jordens slægter velsignes". 1.Mos.12,3.

   b) Abrahams liv. Abraham levede som hedning helt til han blev 99 år gammel. I denne tid 

       representerede han os hedningerne.

   c) Jesu forsoning.

   d) Den Hellige Ånds komme.

 

   Den kristne menighed har indirekte del i jødernes pagter og løfter. Jødernes løfter og pagter skal realiseres i "1000 års-riget".

   Medens den kristne menighed har en HIMMELSK TILKNYTNING til pagterne, har jøderne en JORDISK TILKNYTNING til pagterne.

   Den kristne menighed skal også have opgaver i "Riget for Israel". Vi skal ikke leve et isoleret liv i himmelen i Rigets Tid. Paulus indordnede også den kristne menighed i Rigets Tis: "Så er i da ikke længere fremmede og udlændinger, men i er de helliges (de hellige jøder) MEDBORGERE og GUDS HUSFOLK. " Ef.2,19.

                   Den kristne menighed er koblet ind i følgende af jødernes pagter og løfter:

   a) Løftet om landet. Vi skal ikke være med til at styre ud fra Jerusalem, men vi skal styre HELE

       VERDEN ud fra det himmelske Jerusalem i "1000 års-riget". 1.Kor.6,2.

   b) Løftet om at Jesus som Davids søn skal styre verden i 1000 år. Vi skal være med til at styre

       verden ud fra det himmelske Jerusalem.

   c) Løftet om at jøderne skal være konger og præster i "Riget for Israel". Vi skal være med til at

       gennemføre denne tjeneste ud fra det himmelske Jesusalem. Enkelthederne i dette ved vi ikke,

       men vi skal samarbejde med de messianske jøder i Rigets Tid.

   d) Løftet om Den Hellige Ånd. Vi har den Hellige Ånd i vort hjerte som pant og indsegl til

       forløsningens dag, som er den kristne menigheds bortrykkelse.

   e) Løftet om deltagelse i Det nye Jerusalem, som også var løftet til jøderne.

 

       I tillæg til dette har den kristne menighed signe EGNE LØFTER, som Israel ikke har del i, flg.:

   a) Vi danner en åndelig enhed med Jesus, Jesus er hovedet, og vi er lemmerne på hans legeme.  

       Kristus og menigheden danner en åndelig enhed som ikke kan skilles. Dette er en af grundene

       Til at når et menneske en gang er frelst, så er det frelst for altid.

   b) Alle de paulinske hemmeligheder. De skal ikke komme ind i denne artikel.

   c) Vi er i Kristus Jesus HØJT HÆVET OVER ALLE TING. "Over enhver magt og myndighed

       og vælde og herredømme og ethvert navn som nævnes, ikke bare i denne verden, men også

       I DEN KOMMENDE. Som er "Riget for Israel", og han lagde alle ting under hans fødder, og

       gav ham som hoved over alle ting til menigheden, der er hans legeme, fyldt af Gud som giver

       alle al sin fylde." Ef.1,21-23.

 

   Det som er specielt ved Paulus' forkyndelse, og som de fleste troende ikke ser og forstår, er det forhold at den jødiske lov ikke har gyldighed i vor tid. Den er TAGET UD AF frelses sammenhængen. Både selve genfødelsen, vandringen og herliggørelsen er af bare nåde; Rom.8,30.

   Dette betyder at en som er kommet IND I JESUS KRISTUS, ikke kan komme UD AF JESUS KRISTUS. HVILKET ET HERLIGT BUDSKAB. "For synden skal ikke herske over jer. I er jo ikke under loven, men under nåden." Rom.6,14.

   "men efter at troen (den paulinske lære) er kommet, er vi ikke længere under tugtemesteren (loven)." Gal.3,25. (Jøderne er fortsat under loven.)

   "for i Kristus Jesus gælder hverken omskærelse eller forhud noget, men BARE TRO, virksom ved kærlighed." Gal.5,6.

 

   Åge Åleskjær har sagt dette på en træffende måde: Den som holder sig til loven, flirter med gammel kæresten. Jeg er enig med ham i det. Ja vedkommende ikke bare flirter med gammel kæresten, men han holder sig også til sin AFDØDE ÆGTEMAGE. Rom.7,4.

   Det var ikke bare på Paulus' tid at judaisterne eksisterede. De har været i funktion hele tiden frem til i dag. Vor kirke og vore kristne organisationer er fortsat fyldt af judaister, som ikke forstår Paulus' herlige budskab, at vi både er frelst af nåde, og at vi  bliver bevaret af Guds nåde.

 

                                         oskaredi@online.no www.home.no/oeindergaard

                                                                  yeshuatt@mail.dk

                                                                      PÅ GENSYN.