E-mail: admin@tro.dk

Dato for offentliggørelse
16 Nov 2013 00:11
Forfatter
David Wilkerson

"For Herren elsker ret, og han svigter ikke sine trofaste. De bliver altid beskyttet, men de uretfærdiges børn udryddes." (Salm. 37, 28).

I Lukas 22 giver Jesus en alvorlig advarsel til sin, måske, mest hengivne efterfølger. Jesus tager apostlen Peter til side, og siger følgende til ham i utilslørede vendinger: " Simon, Simon! Satan gjorde krav på jer for at sigte jer som hvede; men jeg bad for dig, for at din tro ikke skal svigte." (Luk. 22, 31-32).

Meget få kristne vil blive overrasket over at høre, at Satan ønskede at teste Peter. For Peter var trods alt lederen blandt disciplene. For de fleste bibellæsere er det ikke underligt, at Djævelen søger Guds tilladelse til at gå imod denne modige discipel. Skriften gør det klart, at Satans hovedmål er at ødelægge troen hos dem, som tjener Jesus. Og i den indercirkel på tolv mennesker, som omgav Jesus, fremstod Peter som en mand, der var ivrig for at handle på sin tro i Kristus.

Men der er noget ved disse vers, som mange kristne overraskes over. Det er: " Satan gjorde krav på jer for at sigte jer som hvede." Den engelske oversættelse siger "Herren gav Satan adgang til Peter for at teste ham." Ja, vores himmelske Far tillod denne værdifulde tjener at blive sårbar overfor Djævelens intriger.

Tænk over det: Jesus havde allerede sagt at Peters troserklæring var det fundament, som han ville bygge sin kirke på. Men nu risikerede Jesus sine egne ord ved at tillade at Peter blev fjendens skydeskive. Og selv om Peter var en modig mand, ved vi også at han var en mand med sine fejl og mangler.

Hvad nu hvis Peter svigtede? Hvordan kunne Kristus bygge sin kirke på ordene fra en, som var så sårbar overfor Satans angreb? Hvad mere er, hvordan kunne en kærlig Gud udlevere sit kære 'barn' til så alvorligt et stormløb fra fjenden? Det er det, som mange kristne finder bekymrende.

Dokumenttype
Forkyndelse