"Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud, og tro på mig! I min faders hus er der mange boliger; hvis ikke, ville jeg så have sagt, at jeg går bort for at gøre en plads rede for jer? Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er. Og hvor jeg går hen, derhen kender I vejen.«Thomas sagde til ham: »Herre, vi ved ikke, hvor du går hen, hvordan kan vi så kende vejen?« Jesus sagde til ham: »Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig. Kender I mig, vil I også kende min fader. Og fra nu af kender I ham og har set ham." (Johs. 14, 1-7).
Det er en af de mere dybtgående åbenbaringer Kristus har delt med sine disciple. Han forsøgt, at vise dem en ny måde at leve på, i en ny dimension, som de ikke vidste eksisterede. Her i denne passage introducerer han dem til realiteten i opstandelseslivet. Han siger her, "Jeg efterlader jer for at forberede en plads til jer i en anden verden. Jeg vil bringe jer til den verden - min opstandelsesverden. Her skal I forenes med mig i opstandelseslivets kraft."
Fattede Herrens disciple det? Ikke mere end vi har fattet det med vores åndelige hjerner. Hvilken utrolig blindhed hos disse mænd, som havde tilbragt tre år med at høre om det evige liv. Vores Herre forsøgte, at få dem til at forstå, at der ikke var nogen pause, intet brud i deres intime fællesskab med ham. "Den, der tjener mig, skal følge mig, og hvor jeg er, dér skal også min tjener være. Den, der tjener mig, ham skal Faderen ære." (Johs. 12, 26).
Men var han ikke på vej til himlen, op til sin Far, for at tage plads i det himmelske? Jo! Han sagde, "Følg mig der! For I skal være hvor jeg er."
Gud, hjælp os med at se det, disciplene ikke kunne se! Kristus åbnede en vej for os ind i en overnaturlig verden. Han steg op til himlen for at sidde ved sin Fars højre hånd, og for at forberede en plads der hos ham. Han længes efter, at sætte enhver troende hos sig på det himmelske sted, og bringe dem ind i hans herligheds fylde.
Herren mente det, da han sagde, "Jeg vil aldrig forlade jer." Han mente, at han ville bringe os til ham selv - forenet med ham i herlighed - lige nu og her på jorden. Da han sagde, "Tag dagligt dit kors op og følg mig," hvor ønskede han så du skulle følge ham hen? Han er ikke længere her på jorden. Han er en mand i kød og blod, som har plads i himlen. Hvis du følger ham, må du gå hvor han er. Han er udenfor alt hvad der er af denne verden. Han er udenfor alt hvad der er kødeligt og synligt. Han bor i en åndelig verden. Og kun Helligånden kan bringe os hen hvor han er.
Disciplene hørte Jesu løfte. "Hvor jeg er, skal I også være..." Men mange af os i dag kan kun se det som en fremtidig velsignelse. "Han kommer en dag for at tage mig hjem til sig," tænkte de. For dem var det fremtiden. Men Kristus mente, at det skulle være en umiddelbar velsignelse. Han længtes efter, at de skulle forstå, ved tro kunne deres øjne åbnes, så de kunne se Gud. Han ønskede, de skulle stige op med ham med det samme!
Herrens intention har hele tiden været, at gå som førstegrøden og forberede den store indhøstning af sine børn til kongeriget. Hvorfor kan vi ikke fatte den intention? Kan han sige det mere klart? "Jeg kommer igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er."
Jeg forsøger ikke at fratage nogen håbet om, at Herren snart kommer igen. Jeg siger, der er en verden i Kristus, som han ikke behøver at komme tilbage for at få dig ind i. Det er et sted for forening, et sted så intimt, at du allerede nu kan sige, "Jeg er blevet bortrykket!"
Mit håb er ikke bortrykkelsen - mit håb er Kristus og hans fylde nu. Jeg længes ikke efter hans komme engang i fremtiden. Jeg er ikke bekymret om, jeg vil være rede eller ej. Han er allerede kommet til mig, og jeg er kommet til ham. Jeg kan ikke komme tættere på ham end jeg allerede er. Jeg behøver ikke bekymre mig om, jeg kommer ind til ham eller ej. For jeg er allerede hos ham i himlen!
Min Bibel siger, at jeg allerede er i det himmelske i Jesus Kristus. Det er mit velsignede håb. Mens mange kristne sidder rundt omkring og venter på, at se Jesus ansigt til ansigt i sin herlighed, så ser jeg allerede nu hans kærlige ansigt og er i berøring med hans herlighed.
Tror du, vi sidder over denne verden lige nu med Kristus i det himmelske? Hør dette: "Han (Gud) oprejste os sammen med ham og satte os med ham i himlen, i Kristus Jesus" (Ef. 2, 6).
Hvad sagde Jesus, han ville gøre, når han gik til Faderen? For at berede et sted for os! Vi opdager, at vi nu har plads der. Han har beredt den. Det bliver sagt om Kristus, "Med den magt virkede han i Kristus, da han oprejste ham fra de døde og satte ham ved sin højre hånd i himlen." (Ef. 1, 20).
Hvor er vores velsignede Herre? I det himmelske. Hvor er vi, hvis vi er i ham? I det himmelske. Hvis han er vintræet og vi er grenene, kan vi ikke bo i ham, hvis vi ikke er forbundne med ham der hvor han er. Han er i det allerhelligste, en åndelig verden, i et kongerige som ikke er af denne verden.
Vi skal ikke formes af den verdslige verden, ikke være et offer for begær og ondskab. Vi skal flytte ind på et herligt sted, som han har forberedt for os, ind i hans nærhed. Kristi intention var, at vi hele tiden skulle leve vores liv i hans nærhed. Vi er bestemt til have fokus på Kristus og korset. Vi skal miste vores jordiske liv og finde et nyt i hans nærhed. Være "rede som en brud, der er smykket for sin brudgom." (Åb. 21, 2). Vi skal ikke begære noget på denne jord, men i stedet tragte efter vores himmelske liv. Vi skal vågne op, få olie i lampen og leve som en, der altid er rede.
Jesus sagde til alle disciple, "I har behov for mig nu - ikke efter bortrykkelsen. I har brug for min overnaturlige kraft og styrke til at leve et rigt liv nu. Jeg var sammen med jer. Men nu giver jeg jer noget, som er bedre. Ved min Ånd er I forbundet med mig. Jeg vil tage jer med mig. I vil stige op med mig og gå tilbage til at leve et opstandelsesliv mens I er her på jorden."
Men disciplene vidste ikke hvor Kristus tog hen, eller hvordan de skulle komme til ham der. Jesus antyder, at de skulle vide, hvad han talte om: "Og hvor jeg går hen, derhen kender I vejen." (Johs. 14, 4). Det var som om han sagde til dem, "Jeg har gjort det enkelt og tydeligt. Jeg tager tilbage til min Far. Når jeg kommer der, vil jeg der berede en bolig til jer. For hvor jeg er, skal I også være. Jeg går til opstandelseslivet, og det skal I også. Ser I det ikke?
Men de så det ikke! De kunne ikke fatte hvordan Kristus kunne flytte ind i en overnaturlig virkelighed i kød og blod. Thomas satte ord på deres forvirring: "Herre, vi ved ikke, hvor du går hen, hvordan kan vi så kende vejen?" (Johs. 14, 5).
Er det ikke som menigheden i dag? Herren siger, vi skal komme til ham i tro, og tage sæde hos ham i det himmelske. Men vi ved ikke hvad han taler om. Vi lever vores liv som åndelige tiggere og fattiglemmer. Vi tillader os, at blive opslugt af frygt, ensomhed, bekymring og fortvivlelse. Vi lever som ofre for begær, synd, for åndelige fyrster og verdens kræfter. Den smule åndelige overflodsliv vi får del i, kræver noget af en kraftanstrengelse. Og snart befinder vi os igen i frygtens og tomhedens virkelighed.
Vi elsker Herren. Vi ved, at vi er tilgivet, men vi nyder ikke fylden, den totale glæde og tilfredsstillelse. Af og til får vi fornemmelsen af noget dybere, noget mere tilfredsstillende. Men vi tør ikke tro, at det Kristus sagde, var sandt - at der er et liv her på jorden, som kan leves i herlig fylde, forenet med ham hvor han er. Opstandelseslivet!
Det er en stor sandhed, som Helligånden nu genopliver i menigheden: Sandheden om Kristi overhøjhed. Den sandhed, at han i disse sidste dage har sørget for et liv i herlighed, fylde og sejr.
Det er intet under, at Satan har så travlt med at forhindre den sandhed i at få fat. Vores Herre sagde, at han ville komme tilbage efter et herligt og sejrende folk. Djævelen foretrækker at forholde os den sandhed. Uanset hvor man kommer, så er der kristne, som hungrer og tørster efter et dybere forhold og vandring med Kristus. Guds hellige er trætte af overfladiskhed. Sulten efter Guds Ord er ved at være forbi. Gud åbenbarer sig selv i hjerterne hos dem, som søger ham.
Denne generation har været i en åndelig hungersnød. Der er en tomhed i sjælen, men der vokser også en appetit for sandhed og virkelighed. Pastorer og evangelister, som ikke går Kristus i møde, som har for travlt til at møde ham på himmelske steder, vil være udenfor. Gud vil udgyde en ånd af visdom og kundskab om Jesus Kristus over unge mænd og kvinder. De, som vil sidde på kirkebænken, vil enten gå efter ham og kaldelsen eller ende langt væk og have tilpasset sig denne verden.