I dag lever menigheden i et stort lys. Der er så meget undervisning til vores rådighed. Helligånden har åbenbaret den ufattelige velsignelse om Jesu værk på Golgata for os.
Men der var en tid hvor Kristi forunderlige værk var uklar for verden. Det var i middelalderen, hvor korsets betydning var skjult for menneskeheden. De fleste gudstjenester dengang var fokuserede på Guds vrede og fordømmelse. Paver og præster prædikede et evangelium om gerninger, og folk udførte en lang række gerninger for at få fred med Gud. De rejste mange kilometer til helligdomme, knælede i tilbedelse foran statuer og gentog alenlange bønner. Men disse ting forværrede kun folks slaveri og formørkede manges forståelse.
Selv i dag, med al den undervisning, der er tilgængelig, er der mange kristne som stadig ikke forstår vigtige aspekter af Kristi kærlighed til os. Jeg ønsker at sætte fokus på et af disse aspekter, nemlig hvad det vil sige at 'være i Kristus'.
At være i Kristus er det eneste fundament som et helligt liv kan bygges på. Uden dette fundament, vender vi os til kødet i forsøget på at frembringe hellighed i os selv. Men sand hellighed opnås kun ved at kende Guds storhed i Jesus Kristus.
“For Guds nåde er blevet åbenbaret til frelse for alle mennesker og opdrager os til at sige nej til ugudelighed og verdslige lyster og leve besindigt og retskaffent og gudfrygtigt i denne verden." (Titus 2, 11-12).
Kun Guds nåde kan lære os hellighed. Gerninger kan aldrig frembringe det. Kun når vi griber de velsignelser, som er vores, ved at være i Kristus, bygger vi på et solidt fundament: "For dem ville Gud kundgøre, hvor rig på herlighed for hedningerne denne hemmelighed er: Kristus i jer, herlighedens håb." (Kol. 1, 27).