I Markus 5, havde Jesus netop prædiket i en by ved kysten, og havde sendt folk væk. Nu har han vendt sit blik mod gerasenernes land på søens anden bred. Jeg tror, at så snart Kristus satte kurs mod byen, så skælvede helvede.
Der var en stor gravplads i udkanten af gerasenernes land. Mellem gravede levede en mand, som var besat af 2000 urene ånder. Vi kan overhovedet ikke forestille os, hvor plaget denne dæmonbesatte mand var. Skriften fortæller, at han skreg hele natten, rev sit tøj af og slog sig selv med sten. Han levede som et vilddyr, og ingen kunne hjælpe ham. Satan havde gjort denne plagede mand til sin ejendom.
Men da Satan så Jesus var på vej til gerasenernes land, måtte han have skælvet. Han vidste, at når han stødte på Kristus, ville denne ikke tillade, at den besatte mand fortsat skulle martres af helvede.
I Ånden hørte Jesus den besatte mands skrig.
I gerasenernes land stod folk ikke og ventede på ham. Der ville ikke være nogen masse-helbredelser; og ingen lignelser skulle fortælles. Jesu mission var, at berøre en person, den dæmonbesatte mand. Markus Evangeliet beskriver malende situationen:
" Og da Jesus steg ud af båden, kom der i det samme en mand hen imod ham fra gravhulerne; han var besat af en uren ånd. Han holdt til i gravene, og ikke engang med lænker kunne man holde ham bundet; for han var ofte blevet lagt i fodjern og lænker, men lænkerne havde han revet af sig, og fodjernene havde han sprængt. Ingen var i stand til at tæmme ham; hele tiden, både nat og dag, løb han rundt mellem gravene og på bjergene og råbte og skreg og slog sig selv med sten. Da han på lang afstand fik øje på Jesus, kom han løbende og kastede sig ned for ham og råbte med høj røst: »Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, du Gud den Højestes søn! Jeg besværger dig for Guds skyld: Pin mig ikke!« (Mark. 5, 2-7).
Hvorfor sagde manden det? Det er fordi onde ånder bliver pint når de konfronteres med Jesus. De ved, de vil blive lænket og bundet til evig tid!
Jesus svarede dæmonerne direkte: "Du urene ånd, far ud af manden." (Mark. 5, 8). Da forlod de 2000 urene ånder (som kaldte sig selv for "Legion - for vi er mange") den besatte mand. Straks for de i en flok svin, som løb vildt ned ad bjergsiden og ud i søen, hvor de druknede (se 5, 9 og 11-13).
Nu var det en helt anden situation. Manden, som havde været besat og pint så nådesløst nat og dag, sad roligt og ved sine fulde fem foran Jesus. Så læser vi noget forbløffende: "Da Jesus var ved at gå om bord i båden, bad manden, der havde været besat, om lov til at komme med ham." (5, 18).
Denne mand bad Jesus om at komme med ham på missionsrejse. Han ønskede, at være hos Messias, som havde udfriet ham med en mægtig kraft!
Hvilket vidunderligt mirakel Jesus havde udført. Det er en beretning, som tydeligt fortæller os hvilken autoritet Herren har over Mørkets magt, uanset hvor skræmmende den er. Men der er mere i denne beretning til os. Jeg tror, der er et vigtigt budskab indlagt her, som skal styrke Kristi menighed i dag.