Hvad betyder ordet 'passion' for dig som kristen? Jeg tænker, at passion i dets sandeste betydning ikke kan defineres af nogen ordbog. Lad mig vise dig fra Skriften, hvad jeg tror det betyder, at have en passion eller brændende kærlighed til Kristus.
Når jeg læser Bibelen, ser jeg en brændende kærlighed til Jesus i en tiltagende lydighed overfor hans Ord. De fleste af os tænker på lydighed som en personlig, individuel overholdelse af Guds bud. Men lydighed overfor hans Ord indbefatter meget mere end det. Det er ikke kun en personlig efterstræbelse, men et inderligt ønske for Kristi legemes skyld.
Under den Gamle Pagt, var en brændende kærlighed til Gud for det meste en individuel bestræbelse. I enhver mørk tidsalder har der fremstået en person med et inderligt ønske om at adlyde Guds Ord og være i hans tjeneste. Gud oprejste Abraham i sådan en periode. Abraham fulgte Herren blandt fjendtlige nationer, og hans inderlige tro gjorde ham til alle nationers fader.
Jeg tænker også på Noa. Da Herren ikke længere kunne holde menneskehedens ondskab og vold ud, var der Noa, som adlød Guds Ord uden at vakle. Han repræsenterede det, som kom fra Gud, i en hensynsløs tidsalder, og prædikede retfærdighed. Det samme gjorde sig gældende for Enok, som vandrede med Gud hele livet. I andre mørke perioder var der en Isak eller en Jakob.
Senere, da sandheden stod for fald i Israel, så Efterstræbte Samuel inderligt Herren. Der var også David, hvis kærlighed til Gud viste sig i hans ærbødighed og ærefrygt for hans bud. I enhver frafalden generation var der gudfrygtige profeter, som stræbte efter Gud og talte hans Ord. Jeg tænker her på Esajas, Ezekiel og alle de mindre profeter.
Men gennem disse tidsaldre forblev brændende kærlighed til Gud for det meste en individuel stræben. Hvorfor? Der var endnu ikke et legeme af troende, med et herskende hoved. Kristus var endnu ikke kommet. Han havde endnu ikke "givet hver enkelt del dens plads på legemet, som han ville det." (1. Kor. 12, 18). Det skete først efter Jesu død og opstandelse. Paulus erklærer, "I er Kristi legeme og hver især hans lemmer." (12, 27).
Under den Nye Pagt, ser Gud efter mere end en individuel stræben efter Kristus. Det er ikke nok for os, at fjerne os selv fra et frafaldent religiøst system og erklære, "Jeg vil have en brændende kærlighed til ham, som ingen anden." Jeg kender mange kristne tjenere som dele sådanne åndelige ambitioner. Enhver sand troende ønsker at bevare en rødglødende kærlighed til Kristus.
Men vores egene stræben efter Kristus kan ikke være det eneste, vi bygger på. Gud er ikke interesseret i kun at have en åndsfyldt mand eller kvinde, eller en fuldt overgiven hyrde i en menighed, der er gået på kompromis. Sådan er det ikke ifølge hans Ord.
Paulus forbyder os at sige som foden, »Jeg er ikke hånd, altså hører jeg ikke til legemet,« er den dog alligevel en del af legemet. (12, 15). Han siger, Øjet kan ikke sige til hånden: »Jeg har ikke brug for dig,« eller hovedet til fødderne: »Jeg har ikke brug for jer." (12, 21). Det Paulus siger her er, "Alt hvad du gør, uanset om det er godt eller skidt, lidelse eller velsignelse, så har det indflydelse på hele legemet. Din synd er ikke længere kun en personlig sag. Hvordan du levet og hvad du efterstræber, betyder noget for alle medlemmerne af Kristi legeme."