E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
02 Dec 2013 00:05
Forfatter
Simon Griis

Disse ord er troværdige og sande...  Åb. 22:6-7

Ny Testamentes pålidelighed er baseret på mere end 5.000 græske manuskripter, over 10.000 latinske og 9.300 andre skrifter Det ældste Nytestamentlige græske skrift er fra år 125 e.kr. Her er altså kun et tidsspring på ca. 30 år fra Johannes skrev originalen, og til den kopi, som vi idag har fundet. Det ældste komplette Ny Testamente er fra år 325 e.kr. Altså et tidsping på under 300 år. 

Prøv at sammenligne NTs overvældende skriftsgrundlag med nogle af de mest anerkendte bøger fra oldtiden: 

Tacitus årbøgerne  er hovedkilden til vores historiske kendskab om de romerske kejsere, heriblandt Cæsar, Tiberius og Nero. De menes at være skrevet i det 2. århundrede, men kun ét ufuldstændigt manuskript fra det 9. århundrede er bevaret. Tidsspring 800 år 

Sofokles dramaer  fra 406 f.kr. er kun bevaret ved ét håndskrevet manuskript fra 800 e.kr. Altså 1200 år efter det blev skrevet. Tidsspring 1.200 år 

Velleius Paterculu, Roms historie , har ingen manuskripter bevaret efter det sidste gik tabt i det 17. århundrede efter at være blevet kopieret. 

Flavius Josephus´ værker  (100 e.kr.) er bevaret hovedsageligt i 7 manuskripter, dateret til det 9.-15. århundrede. Tidsspring 700 år 

Brevet til Diognetus  (2. århundrede) var dokumenteret alene ved et manuskript fra det 13. århundrede, men det blev ødelagt ved en brand i 1870. 

Cæsar, Gallerkrigen  (58-50 f.kr.) I alt 20 kopier. Ældste kopi 900 e.kr. Tidsspring 900 år 

Herodot  (488-428 f.kr.) Ældste kopi 900 e.kr. Tidsspring 1.300 år 

Alle disse dokumenter betegnes som historiske vidnesbyrd. Hvorfor ikke acceptere Bibelen som et veldokumenteret historisk dokument. Den skriftelige dokumentation er jo helt unik.

"dagens by 22-mar-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Randers

Randers våben.pngRanders er en by i Østjylland med 61.163 indbyggere, hvilket gør den til Danmarks 6. største by. I Østjylland er Randers den næststørste by efter Aarhus.

Randers stammer fra omkring 1000-tallet, men der er også fund fra vikingetiden. Knud den Hellige prægede mønter i byen omkring 1080, og oprørere mod ham samles her i 1086.

Byen var i det meste af middelalderen befæstet. Der er ingen spor af volden i dag, men man kan via gadenavne som Østervold, Nørreport, Vestervold, Lille Voldgade mfl. følge en cirkel rundt, der formodentlig fortæller om dens placering. En årbog skrevet på Essenbæk Kloster kan bl.a. fortælle om en af middelalderens store svøber, ildebrand. Byen udslettedes hele tre gange i 1200-tallet, bl.a. i 1246, hvor den blev afbrændt af Abels tropper, i borgerkrigen mod Erik 4. Plovpenning. I 1302 fik byen af Erik Menved købstadsrettigheder.

Da Valdemar Atterdag i 1350 prøvede at samle riget efter pantsætningen til holstenerne, blev den yderligere befæstet, og blev ofte nævnt som Randershus. Denne fæstning blev erobret af utilfredse adelsfolk i 1357. I 1359 angreb Valdemar atter byen med alskens krigsmaskiner.

I 1534 var der bondeopstand, anført af Skipper Clement, og de forsøgte at storme byen, men blev slået tilbage fra de i hast udbedrede volde.

Under Christian 3. (1536-1559) blev der bygget store fæstningsanlæg med voldgrav hele vejen rundt. Efter reformationen ombyggede han det tidligere Gråbrødre kloster til residens for sin dronning. Klosteret blev herefter til Dronningborg Slot.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Hvis du kunne se den forskel, som dine bønner forårsager - ved både at se det utal af mennesker, som dine bønner har indflydelse på, og ved at se de følgevirkninger, som dine bønner vil medføre i de kommende århundreder. Så ville du uden tvivl blive lamslået af forundring over bønnens kraft og du ville sikkert tilbringe resten af dit liv i bøn.
frit efter Peter Kreeft