E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
12 Aug 2014 21:27
Emner
Bibelen

Picture

Bibelen er en helt enestående bog - helt uden sidestykke. Faktisk den langt mest læste bog i verden. Når man læser i Bibelen, tænker man igen og igen, at den ikke kunne være skrevet uden Gud. 

Når du går i gang med Bibelen, er det godt at starte med at læse hele Det Nye 
Testamente. Her kan du læse om, hvad Jesus gjorde, sagde, og hvad han betød for dem, der havde mødt ham! Det Gamle Testamente kan du vente lidt med. Som det første i Det Gamle Testamente kan du læse Salmernes Bog samt 1. Mosebog og 2. Mosebog. Derefter kan det være spændende at læse Daniels Bog, Jonas' Bog og 
sidste del af Esajas' Bog fra Kap. 53 til kap. 66. 

Bevar altid hovedvægten på Det Nye Testamente og lad Jesus være hoved-personen, som du lever dig mest ind i! Bibelen siger, at hvis vi vil vide, hvem Gud er, skal vi se på Jesus! Jesus er billedet af, hvordan Gud er! 

Gud blev altså menneske igennem Jesus!

Jesus sagde: Den, der ser mig, ser Ham (Gud), som har sendt mig!
(Johannes Ev. kap. 12:45) 


Husk
  • Læs ikke bare Bibelen som en god historie, men som Guds tale ind i dit liv!
  • Find andre ligesindede, som du kan snakke med om Bibelen!
  • Udvikl et personligt forhold til Gud, så han kan tale personligt til dig gennem sit Ord!
  • Bed Gud om, at han vil give dig indsigt og styrke gennem hans Ord!


Du kan betragte din bibellæsning som...
  • en skattejagt!
  • et projektørlys på din vej gennem livet!
  • et værn mod åndelig undertrykkelse! (Guds ord fordriver bl.a. depression og angst)
  • en sikker vej til større livsvisdom og velsignelse!

 
Fakta om Bibelen
  • Skrevet over en tidsperiode på ca. 1500 år
  • Består af 66 bøger - heraf 39 i Det Gamle Testamente og 27 i Det Nye Testamente
  • De fire evangelier (Matthæus-, Markus-, Lukas- og Johannes-evangeliet) er  skrevet af øjenvidner til Jesu liv - og ingen specialister i antikke  skrifter betvivler Det Nye Testamentes ægthed. 
  • Der findes 5000 græske og 10.000 latinske gamle håndskrevne kopier af Det  Nye Testamente, som er enslydende, og som giver Det Nye Testamente den største troværdighed sammenlignet med andre antikke skrifter fra både før og efter Kristi fødsel.


B
ibelen kan fås i forskellige versioner på dansk:
  • Den autoriserede udgave fra 1992, udgivet af Bibelselskabet.
  • Bibelen på Hverdagsdansk, udgivet af forlaget Scandinavia  

 
BIBELEN ONLINE: 

Online Bibel (Autoriseret udgave - meget nem at finde rundt i og søge i) 

På hjemmesiden www.youversion.com kan du finde mange forskellige internationale oversættelser af Bibelen. Her kan du få læst højt fra Bibelen på engelsk! Desuden kan du her læse Bibelen på Hverdagsdansk online.
"dagens by 11-apr-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Svogerslev

Svogerslev er en by på Østsjælland med 4.320 indbyggere (2014), beliggende i Svogerslev Sogn ca. 5 kilometer vest for Roskilde. Byen ligger i Roskilde Kommune og tilhører Region Sjælland.

Navnet Svogerslev betyder vist nok "Suauers Levn" og henviser til et område, der har tilhørt en storbonde ved navn Suauer. Forklaringen på oprindelsen er første gang nævnt i 1257.

Svogerslev består primært af villaer med haver, men har også en ældre landsbykerne situeret omkring et gadekær. Enkelte hovedbygninger fra tidligere gårde er også stadig at finde i byen. Der er også enkelte tætte lave boligbebyggelser i byen. Erhvervet består af mindre produktionsvirksomhed og detailhandel.

Erhvervslivet i byen er centreret omkring byens østlige del med en Netto, tankstation og en kiosk som er der det meste foregår i byen. Der er et butikscenter, hvori der bl.a. er en bager, en Eurospar, et pizzeria, en bodega og en frisør. På hovedgaden overfor centret ligger også Svogerslev Kro, der er en landevejskro anlagt i 1600-tallet. Kroen fik status som Kongelig Privilegeret Post Kro i 1727, hvor postvognen til Hornsherred kom fra Roskilde og gjorde holdt her for at hvile sig samt skifte heste.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
“Under stadig bøn og anråbelse skal I altid bede i Ånden og holde jer vågne til det og altid være udholdende i forbøn for alle de hellige."
Paulus (Eph 6,18)