Referat af Tale ved Watchman Nee 

Vi taler i disse Dage om Kristenlivet, og nogle spørger måske: "Hvad vil Kristenlivet føre til?" Herren frelser, udfrier og helliger sit Folk.Han giver os Kraft til at leve et helligt Liv, derved at vi har Kristi Liv i os, men hvad vil alt dette føre til? Hvad vil Gud gøre med sit Folk? Er det hans Tanke, at vi skal være adspredte hver for sig? Når en Mand f. Eks stryger Sten i Millionvis, hvad er da hans Hensigt med disse?Han tænker at opføre en Bygning. Guds Hensigt er en Bygning af levende Stene. Kristenlivet fører til Samfundsliv; det synes du måske ikke om, men således er det. Gud forener sit folk og danner således Kristi Legeme.

Kristent Liv og kristen Tjeneste i Forhold til Legemet.

Een Grund til, at vi må give Afkald på det kødelige, er, at det hindrer os i at leve Legemets Liv; vi kan kun enes med de andre, når vi er virkelig korsfæstet. Ved du, at "Legemet" er Guds bedste Skole? Der er mange hellige Mænd rundt om, en hellig Mand her og en hellig Mand der, men skal de være sammen, viser de sig måske som to vanhellige Mænd. Hvorledes kan det være? Gud opdrager os for Evigheden, der skal vi leve sammen med mangfoldige Guds Børn, derfor må vi nu opdrages til at kunne leve sammen. Intet enkelt Lem kan udtrykke Kristus alene, vi behøver både Paulus og Peter og alle de andre for at kunne udtrykke Kristus. Intet Lem kan åbenbare den hele Kristus, men hvert enkelt Lem kan åbenbare sin særlige Del af Kristi Liv, og Gud vil, at vi alle skal være eet, således at vi sammen kan åbenbare hele Kristus. Det er let for Gud at gøre os hver især til individuelle Kristne, men det er ikke nok. I GI. Testamente kom Helligånden over Mennesker enkeltvis, men du finder intet Sted, at Han døbte Mennesker i Helligånden til at være eet Legeme, det finder vi kun i Ny Testamente. Hvis vi ikke har noget med andre Kristne at gøre, tror vi, at vi alene har det rette, men når vi kommer sammen, lærer vi af hverandre og opdrager på hverandre.

Da jeg en Sommer var oppe i Bjergene, lagde jeg Mærke til Småstenene ved Flodbredden, nogle var runde og glatte, medens andre, der lige var slået af Klippen, var kantede. Jeg tog en kantet Sten i Hånden og sagde til den Broder, jeg fulgtes med: "Dette er en individuel Kristen". De glatte Sten har ligget længe i Vandet, som har strømmet over dem, så de stødte mod hverandre, og Kanterne stødtes af. David valgte 5 glatte Sten til sin Slynge, hvad vilde du gøre? "Jeg vilde tage en skarp Sten," siger du, "den bider bedre". Ja, men den glatte passer bedre til Slyngen, thi den har Balance. Gud sætter os blandt Brødrene for at opdrage os, og så klager vi over Brødrene! "Jeg holder af at gå lidt langsomt til Værks, han skynder altid på; jeg vil gerne have det rent og ordentligt, det er han lige glad med". Vi finder altid, at andre Kristne er vort Kors. Gud sætter os sammen for at opdrage os og bortskære alt, hvad der ikke passer for Himlen. Menigheden er det bedste Sted for vor Opdragelse. Det er Brødrene, der lægger det tungeste Kors på os, de er ikke selv klare over det, og det gør det endnu sværere. De mener, de er gode mod dig, og du føler det som et Kors, men husk, "Legemet" er det bedste Sted at lære åndelige Lektier. Hvad er Hensigten med Korset? At bortskære vort naturlige Liv. Vi har så let ved at tænke: "Disse er mine Brødre, og de andre der er det ikke". Herren sagde ikke: "Elsk de elskelige Brødre", eller: "Elsk de Brødre, du synes om", men: Husk, at Legemet er eet.; Satan er ude efter at ødelægge det. Satan har forholdsvis ikke så meget imod, at du gør Fremskridt i dit personlige Kristenliv, som mod at du gør Fremskridt i "Legemet". "Legemet" er Gud Mål, derfor vil Satan ikke at du skal gøre Fremskridt sammen med det. Djævelen søger at ødelelægge "Legemet", derfor sætter han Skillemure op blandt Guds Folk. Der findes 3000 forskellige kristne Trossamfund i Verden. Du har sværest ved at bære over med de Kristne; du kan nok tage imod Forurettelse fra Verdens Børn, men du har travlt med at finde de Kristnes Fejl og dømme dine Brødre. Hvorfor? Jo, Satan hjælper dig med at finde de Kristnes Fejl for at ødelægge "Legemet".

Gud er ikke tilfreds med kun at have individuelle Kristne; søger du at nøjes med det, vil Herren en skønne Dag standse dig, du vil komme til at stå foran en Mur, hvor det er umuligt at komme videre alene; du er ikke i Samfund med de andre, og nu taler Herren så til dig om "Legemet". Han fører dig ind i Vanskeligheder, fordi Han vil, du skal søge sammen med andre, som kan hjælpe dig igennem. Jeg kendte teoretisk til "Legemet", havde det hele i Hovedet; i Shanghai, havde jeg ca. 300 Brødre; når de bad, tænktet jeg: "Det er kun Børn, de forstår ikke rigtig at bede". Så blev jeg syg, var ved Dødens Port og kunde ikke bede igennem, dog bad jeg ikke disse Brødre om at bede for mig, jeg mente, jeg kunde bede bedre end de. Senere viste Herren mig, at jeg skulde bede nogle af dem om at komme og bede for mig; de kom og bad ganske som før, men jeg havde fået andre øren at høre med, jeg syntes, de bad så godt. Da lærte Herren mig ikke at se ned på noget Lem af Kristi Legeme. Fra den Dag lærte jeg, at det er godt at komme sammen og bede, derfor siger også Herren "to eller tre" (Matth. 18,19). Når vi er to eller tre, repræsenterer vi "Legemet" og kan da komme igennem, hvor vi ikke kan det alene. To-tre bliver enige om at bede, det er det, der er det vanskelige; du mener, de må blive enige med dig, men rimeligvis er det dig, der må give efter. Både Korset og Helligånden leder altid til "Legemet". Helligånden er Legemets Kraft. Hvis du virkelig kender Helligåndens Kraft, vil du kende til Livet i "Legemet". Det er let at sige: "Disse Kristne hører til vor Organisation og hører til Legemet, dem anerkender vi, de andre, som ikke hører til os, er ikke i "Legemet", dem har vi ikke noget med at gøre". Korset skærer meget dybt. Herren har Hjerte for alle sine Børn, og vi må have Hjerte for alle Børn. Der er ingen Forskel mellem Jøde og Græker, Herre og Slave o.s.v. En fortalte mig,at en engelsk Broder var kommen og skulde præsenteres i Menigheden. "En engelsk Broder", svarede jeg, "vi har ingen engelske Brødre, du mener en Broder fra England". Vi har Brødre fra England og Brødre fra Japan, men ikke engelske eller japanske Brødre, intet nationalt kan have nogen Plads her, heller ikke Spørgsmålet om Herre og Tjener. Jeg havde en kristen Kok, han søgte altid at sætte sig bag ved mig ved Møderne; jeg spurgte: "Hvorfor gør du det? I Hjemmet er du min Kok, men i Menigheden er du min Broder".

I Menigheden må alle disse Forskelle vige. En Søster i Shanghai, hvis Mand lige var blevet omvendt, lagde sin Hånd på hans Skulder og sagde: "Alle disse År har du været min Mand, nu er du både min Mand og min Broder". En sagde: "Jeg har Lyst at bede Hr. Nee om, når han forestiller Brødrene, da at sige os, om det er mandlige eller kvindelige Brødre". En Broder, jeg rejste sammen med på Toget, læste et Brev for mig,. jeg spurgte, hvem der havde skrevet det, han svarede: "Min Fader og vor Broder"; i Kristus var han vor Broder. Jeg nægter at anerkende nogen Forskel mellem Kristne, hvem de end er, er de i Kristus, er de mine brødre, intet må få Lov at komme ind, som ødelægger Legemets Enhed. Mine Interesser må favne lige så vidt som Herrens, hvis de ikke gør det, er jeg ikke helt i Guds Vilje. En gammel Missionær sagde til mig: "Det er en Skam, du ikke hører til vor Menighed". "Hører jeg ikke til jeres Menighed? Du hører til vor Menighed", "Åh du mener den Menighed" (den universelle). "Ja, det er den eneste, jeg anerkender". En spurgte mig: "Er der nogen i jeres Menighed, jeg kender?" "Ja, mange", svarede jeg: "Hvem? sig mig det", "Paulus, Peter, Luther o.s.v." "Åh, du mener den Menighed". Ethvert Guds Barn er min Broder; denne Endens Tid er ikke Tid for Kristne at strides om deres Forskelle, lad os erkende, at enhver, der er renset i Jesu Kristi Blod og hører Herren til, han er min, vor Broder.

Vi kan ikke virkelig gøre Fremskridt, hvis vi har en sekterisk Ånd.Ikke blot Livet, men også Tjenesten må være på Legemets Grundlag. Du må stå på Legemets Grund og lade "Legemet" være Sfæren for din Tjeneste (Ef. 4, 1-16). Da Apostlene begyndte Arbejdet, havde de ikke alle de Organisationer, vi nu har. Der var tolv Arbejdere Pinsedag. Herren kaldte Peter til at stå frem og tale; hvor var de elleve? De stod sammen med Peter. Hvorledes blev Paulus og Barnabas udsendt (Ap. G. 13)? Helligånden sagde: "Udtag mig Barnabas og Saul". De fastede og lagde Hænderne på dem. Hvad betød det? ,,Ordination', siger du. De kendte ikke til Ordination, thi Romerkirken var endnu ikke begyndt. Vi må tilbage til 3die Mosebog for at se, hvad det betød. De lagde Hænderne på Ofrene; var det for at ordinere Koen eller Tyren? Nej, de vilde dermed sige: "Når du dør, dør du i vort Sted", Det udtrykte, at de var eet med den. Når de lagde Hænderne på Barnabas og Saul udtrykte de dermed, at de var eet med dem i Foretagendet. I Kap. 15, 39-40 ser vi, at Paulus og Barnabas skiltes. Efter Kap. 15 nævner Helligånden ikke mere Barnabas i Ap. G., Paulus er stadig nævnt, han havde Samfund med Brødrene. Barnabas blev måske også brugt af Gud, men han nævnes ikke mere. Gud har ikke uafhængige Arbejdere, der vil gøre alt uafhængigt af andre; vi må arbejde sammen på Grundlag af Princippet om "Legemet". Hvilken Velsignelse det vilde være, om alle Missionsselskaber indtog den Stilling. De søger at arbejde på Grundlag af en Mission i Stedet for på Grundlag af hele "Legemet". Hvis alle de forskellige Arbejderflokke arbejdede på Grundlag af hele Legemets Liv, vilde der ingen Misundelse eller Kapløb være iblandt dem, de vilde indtage den Stilling, at om Herren bruger mig er det godt, bruger Han dig, er det også godt.

Hvorfor er der så få, der arbejder på Grundlag af "Legemet"? Herren ønsker, at vi nu i Endens Tid skal tilbage til "Legemet". Arbejder vi i Erkendelse af "Legemet", da søger vi ikke at være Hoved, men ved, vi er kun Lemmer. Hvilken Forskel der da vil blive, og hvilket Vidnesbyrd vil det ikke blive for Verden. Du har nok læst Jakob 5. Er nogen syg, skal han kalde de Ældste, og de skal salve ham med Olie i Herrens Navn. Hvorfor? Kan du ikke selv bede? Ældste repræsenterer "Legemet" der på stedet. Hvorfor salver de? Den hellige Olie blev hældt på Arons Hoved og flød ned på hans Klædebon; de salver for at bringe den syge ind under Hovedets Salvning, bringe dette Lem ind til sin Plads i "Legemet", tilbage til Legemets Liv. Tit kan vi komme igennem alene, men ikke altid, dette er ikke nødvendigvis på Grund at Synd, men på Grund af Uvidenhed om åndelige Principper, Princippet om "Legemet". En Broder var meget fristet og kunde ikke komme igennem til Sejr alene, skønt han kendte Vejen til Sejr, men da han fik nogle Brødre til at bede med sig på Grundlag at "Legemet", blev Fristelsen straks overvundet og kom aldrig igen. Lad os huske, at Herren vil ikke, vi blot skal være individuelle Kristne, men at vi skal være et "Legeme". Lad os derfor gå frem som et "Legeme".