E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
23 Apr 2013 23:19

Lad selvet dø!

Kol 3,3

I er jo døde, og jeres liv er skjult med Kristus i Gud.

Kol 3,5

Så lad da det jordiske i jer dø: utugt, urenhed, lidenskaber og onde lyster, og griskhed, for det er afgudsdyrkelse.

Ef 5,3-5

v3 Men utugt og al slags urenhed og griskhed må end ikke nævnes iblandt jer; det sømmer sig ikke for hellige.
v4 Heller ikke skamløshed og tåbelig snak eller overfladisk vid; det passer sig ikke, men derimod taksigelse.
v5 For det skal I vide, at ingen utugtig eller uren eller grisk - det er det samme som en afgudsdyrker - har lod og del i Kristi og Guds rige.

Gal 2,20

Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig, og mit liv her på jorden lever jeg i troen på Guds søn, der elskede mig og gav sig selv hen for mig.

Rom 6,1-2

v1 Hvad følger nu heraf? Skal vi blive i synden, for at nåden kan blive så meget større?
v2 Aldeles ikke! Hvordan skulle vi, som er døde fra synden, stadig kunne leve i den?

Sl 37,5

Overgiv din vej til Herren, stol på ham, så griber han ind;

Ordsp 16,3

Overgiv dine forehavender til Herren, så bliver dine planer til virkelighed.

2Kor 5,15

Og han døde for alle, for at de, der lever, ikke længere skal leve for sig selv, men for ham, der døde og opstod for dem.

1Thess 5,10

som døde for os, for at vi, hvad enten vi er vågne eller sover, skal leve sammen med ham.

Gal 1,3-4

v3 Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus,
v4 som gav sig selv hen for vore synder for at rive os ud af den nuværende onde verden, efter Guds, vor Faders, vilje!

Tit 2,14

Han gav sig selv hen for os for at løskøbe os fra al slags lovløshed og skaffe sig et rent folk som sin ejendom, ivrigt efter at gøre gode gerninger.

Fil 3,17

Efterlign mig, brødre, og se hen til dem, der lever efter det forbillede, I har i os.

"dagens by 3-okt-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Thisted

Thisteds våben.pngThisted er en købstad og havneby ved Limfjorden med 13.079 indbyggere, beliggende i Thy. Byen er centrum i Thisted Kommune der er en del af Region Nordjylland. Thisted ligger nogenlunde midt i kommunen og har en ca. fem km lang kystlinie langs fjorden. Limfjordsbyen er politisk, økonomisk og kulturelt centrum i kommunen og Thisted er den største by i Nordvestjylland.

Der har levet mennnesker her siden stenalderen. Den store aflange gravhøj, Langdos i Vestbyen, minder om en stor bebyggelse. Bynavnet efter guden Tyr stammer fra 6-700-tallet, og stedet har måske været et Vi (helligt sted) hvor man har udført blot (offer handlinger) i jernalder og vikingetid.

Der blev bygget en trækirke ved vikingetidens slutning, senere afløst af en romansk kirke. Den første navngivne stormand er Tord Amdisøn, hans navn findes på en runesten fra 1100-tallet, i dag indmuret i kirketårnets fod. Der er fundet spor af en tidlig middelalderby og handelsplads, fra 1200-tallet, under det nuværende Storetorv og Storegade. Byens navn optræder i et dokument fra 1367 som Thystadth, og nogle år senere som Tystad. Der var bispegård på engen vest for byen, ad Bisgårdsgade, som tilhørte Børglum bisperne. En gravsten over en af dem er indmuret i kirken.

Byen voksede og den nuværende gotiske kirke - Vor Frue, afløste den mindre romanske kirke omkring 1490. Kirken havde Latinskole tilknyttet. Thisted fik købstadsstatus af Christian II d. 10 aug. 1524, hvilket er byens officielle fødselsdag som købstad. Byen er kortlagt i Resens atlas fra 1670.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
De mægtige bønnekrigere, som igennem århundrederne har banet vejen for fantastiske ting fra Gud, er mænd og kvinder, som har båret et tungt og smertefuldt læs i bønnen.
frit efter R. A. Torrey