E-mail: admin@tro.dk

Dato for offentliggørelse
26 Oct 2013 00:27

karisma

Hold øje med

DEN KARISMATISKE BEVÆGELSE!  

I dag er der mange, der søger karismatiske møder. Nogen bliver forbavsede over, hvad de oplever. På karismatiske møder kan man opleve undere, helbredelser, mirakler, hyl, skrig, usammenhængende tale, kommandobesvimelser ved symbol-berøring, hypnotiske repetitioner og suggerende ord, hysterisk og ukontrolleret latter, målløshed, oprakte arme samt ekstatisk adfærd. Den stærke emotionelle rusfølelse bliver af tilhængerne tolket som bevis på åndens nærhed og indgriben.

Tør du være med til at stille spørgsmålstegn ved de ovenfor nævnte manifestationer? Vi skal ikke dømme mennesker, det har vi ingen ret til. Men vi har ret til at bedømme sagen og de kræfter, som ligger bag.

UNDERSØGE

Bibelen opfordrer os til at undersøge og være på vagt. I 1. Johannes' brev, det 4. kapitel og 1. vers står der:  „I elskede, tro ikke enhver ånd, men prøv ånderne, om de er af Gud!"

Problemet i dag er, at når nogen begynder at undersøge og sætte spørgsmålstegn, kan man hurtigt blive stemplet som „kritiker", „fragmenterende bevægelse", „at have en ukærlig ånd" osv. Men de, som stempler andre mennesker på denne måde, ville næppe købe et hus eller en ejendom uden at have set stedet og „tjekket" huset. Lad os nu ganske enkelt „tjekke" den karismatiske bevægelse og sammenligne den med Bibelens ord.

Siden der sker undere og mirakler på disse møder, og siden Bibelen gang på gang fortæller os, at både Satan og Gud kan udføre mirakler gennem sine menneskelige redskaber, bør det være af interesse for enhver at finde ud af, hvad der er fra Gud og hvad, der er fra Satan.

TROFASTE TJENERE eller SVIGEFULDE ARBEJDERE?

I det nye testamente finder vi flere eksempler på, hvordan Jesus og disciplene helbredte. 1  Disciplene helbredte i Jesu navn. Guds Ånd var med dem og gav kraft til lamme arme og fødder.

Men Bibelen tager også den anden side af sagen frem, nemlig at Satan også kan udføre mirakler gennem sine menneskelige redskaber. I Paulus' andet brev til Korinterne, det 11. kapitel, vers 13-15 står der:  "Thi den slags mennesker er falske apostle, svigagtige arbejdere, der giver sig skin af at være Kristi apostle. Og det er intet under; Satan selv giver sig jo skin af at være en lysets engel. Derfor er der ikke noget mærkeligt i, at også hans tjenere giver sig skin af at være retfærdigheds tjenere; men deres endeligt vil komme til at svare til deres gerninger."

MIRAKLER, TEGN OG UNDERE!

I dag er der mange, som forstår, at de store omvæltninger i verden og andre tegn i tiden fortæller, at Jesus Kristus, verdens frelser snart kommer igen. Men før Jesus kommer igen, gør Bibelen os opmærksom på, at Satan vil forføre menneskene med alle slags tegn og mirakler. Der står:  „Og hans komme sker efter Satans kraftige virksomhed med al løgnens magt og tegn og undere."  (fra norsk oversættelse) 2

Bibelen fortæller også, hvordan herskerne på jorden, lige før Jesus kommer igen, vil blive forført af djævleånder, som gør tegn. 3

Er det antall tilhørere der avgør om der er Bibelens  klare og enkle sannheder der bliver forkynt?

Jesus siger også selv:  „Ikke enhver, der siger til mig: `Herre, Herre!' skal komme ind i Himmeriget, men den, der gør min himmelske Faders vilje. Mange skal sige til mig på hin dag: `Herre, Herre! har vi ikke profeteret ved dit navn, og har vi ikke uddrevet onde ånder ved dit navn, og har vi ikke gjort mange undergerninger ved dit navn?' Og da vil jeg sige dem rent ud: `Jeg har aldrig kendt jer; vig bort fra mig, I, som øver uret.' „ 4

I dag er der mange, der sætter mærkelapper på sig selv og siger, at deres budskab og undergerninger er fra Gud. Men tro ikke enhver ånd, men prøv ånderne, om de er fra Gud. Jesus siger, at vi skal kende dem på deres frugter. 5  Vi skal se om deres liv passer med Bibelens livsmønster.

Bibelen siger altså, at mange vil helbrede  i Jesu navn , profetere  i Jesu navn , uddrive onde ånder  i Jesu navn , gøre tegn, undere og mirakler  i Jesu navn , men Jesus vil sige til dem på den store dag:  „Jeg har aldrig kendt jer!"

HVEM FÅR GUDS ÅND?

Miraklerne i sig selv fortæller ikke, at det er fra Gud. For at skelne mellem det falske og det ægte, mellem det, som er fra Satan, og det, som er fra Gud, opfordrer Jesus os til at søge Guds rige først. 6  Vi må først blive kendt med Guds vilje gennem studiet af Guds ord, og derefter se om disse mennesker gør Guds vilje - om de står for og forkynder det, Jesus stod for i sit liv og hans lære. Det skal være testen!

Men hvilket budskab forkynder disse lærere? Leder det dig til at frygte og elske Gud? Fylder det dig med længsel efter at åbenbare din kærlighed til Jesus Kristus ved trofast at efterleve hans bud? Apostlen Johannes skriver jo:  „Den, der siger: `Jeg kender ham,' og ikke holder hans bud, han er en løgner, og i ham er sandheden ikke." 30  De mennesker, som ikke indser den store betydning den moralske lov har og som ringeagter og bevidst overtræder Guds bud, om det så bare er et af dem, og lærer menneskene at gøre det samme, bliver agtet for uretfærdige i Guds øjne. 31  Da ved vi, at deres lære ikke har nogen livsret. De fortsætter da den samme gerning, som mørkets fyrste begyndte, han som er Guds fjende.

Der findes mennesker, som tror, de har ret, når de tager fejl. Samtidig som de hævder, at Jesus er deres herre, og påstår, at de gør store gerninger i hans navn, gør de i virkeligheden det, som er ondt.  „Og de kommer til dig, som var der opløb, og sætter sig lige over for dig for at høre dine ord. Men de gør ikke derefter; thi der er løgn i deres mund, og deres hjerte higer efter vinding." 32

Det er nytteløst bare at udgive sig for at være en kristen. Den tro på Kristus, som frelser og forvandler et menneske, hører man sjældent forkyndt. Bare tro, siger de, så behøver du ikke at holde loven. Men en tro, som ikke leder til lydighed, er en død tro. 33

Derfor er det ikke hvem som helst, som får Guds Ånd. Det er  Gud , der bestemmer, hvem han vil give sin Ånd til. Det er  ham , der bestemmer, hvem han vil virke gennem. Det er  ham , der bestemmer, hvem der skal være hans ambassadør. Derfor siger Bibelen helt enkelt og klart, at det er  dem, der gør hans vilje og lyder ham , der får Guds Ånd. 7

Desuden vil en Guds mand eller kvinde ikke tage imod penge eller gaver for helbredelser. De vil vise, at Gud alene skal have takken. Dette skal også i dag kendetegne én, som udfører sande helbredelser i Jesu navn. Men i dag ser vi, at mange helbredere og deres stab helst vil have „en stille kollekt".

Vi er også klar over, at flere karismatikere bruger NLP (Neuro Linguistic Programming), en hypnotisk teknik, som både salgsrepræsentanter, politikere, karismatikere m.fl. bruger for at sælge deres produkt eller for at vinde tilhængere. 29

Den karismatiske bevægelse lægger vægt på åndsoplevelser. Men det er ikke hyl, besvimelsesanfald, gentagne halleluja-råb osv. som beviser, at de har Guds Ånd. Gud ønsker bevidste mennesker - ikke ubevidste, halvt besvimede og udslåede mennesker, som ligger på gulvet og sparker med benene og vrider sig i ekstatisk latter. Djævelen er ekspert på udsvævende oplevelser, mens Bibelen siger, at  „alt skal foregå med sømmelighed og med orden!" 9  Det er Jesus Kristus og Bibelens sandheder, der skal frigøre os, og give en sand vækkelse, og ikke følelsesmæssige massemønstringer. 10

FORVANDLING - SAND VÆKKELSE

Der er mange slags vækkelser. En sand vækkelse vil finde sted, når vi siger ja til Jesus. Da vil vi få Helligånden som kraftkilde i vore liv, og den vil gøre noget med os. Der vil ske en reform, en ændring, en forvandling af vort sind og i vore liv. Det vil medføre, at vi ikke lader selvet råde, at vi siger nej til kødets lyst og verdens fornøjelser og fristelser - og  ja  til Ånden. Kødets syndige natur vil vi have så længe, vi lever her på jorden, men vi skal ikke lade den råde i vort sind.  Vi må lade Helligånden få indpas i vort sind, sådan at vi kan få del i guddommelig natur.  Og vi vil have del i guddommelig natur, så længe vi holder os nær til Jesus og gør hans vilje. 11

Når vi lader Ånden råde i vort sind, vil vi vende os bort fra urenhed, lureri, snyderi, hor, begær og alt, som har med synd at gøre. Vi vil ikke længere have kærlighed til verdens lyster, men til Kristus og det han stod for i liv og lære. Vi vil få et nyt sind, nye hensigter og nye motiver. Menneskene vil se, at der er sket en forandring i vore liv. Åndens frugt vil fremkomme i vore liv, sådan som kærlighed, glæde, fred, langmodighed, godhed osv. 12 Der sker med andre ord en karakterændring i vore liv. Vi vil med glæde lade Jesus blive repræsenteret i vore liv i hverdagen, og ikke tage del i verdens lyster og dens begær. Dette kan vi ikke klare alene, men i vore anstrengelser for at modstå Satans fristelser og leve for Kristus, kan vi forene vor svaghed med Jesu styrke. 13  Det er den slags forvandling og vækkelse, Jesus og Bibelen snakker om, som er noget helt andet end kommandobesvimelser, hypnotiske repetitioner og suggerende ord, ekstatisk og ukontrolleret latter osv.

Når den omvendte bliver kendt med Jesus og den grænseløse kærlighed, han har vist os for at frelse os, ja, da bliver han inderligt glad for Jesus. Han/hun får lyst til at være Jesu discipel, og ved Helligåndens vejledning forsøge at hjælpe andre på himmelvejen.

Kære læser! Husk på at selv om du føler dig aldrig så uværdig til at komme frem for Gud i ydmyghed og bøn - selv om vi er faldet så dybt, så står Jesus der som faderen til den fortabte søn med udstrakte arme og vil tage imod os, så sandt som vi angrer vor synd og vender om. Helligånden opfordrer dig til at tage denne beslutning nu. Hvis du fortsat tvivler på, at Jesus vil tage imod dig, så husk på Jesu egne ord: „Den, som kommer til mig, vil jeg aldrig støde bort." 14  Sådan er Jesus, sådan er hans kærlighed til skabningen.

DE VIL FORKYNDE ET SANDT BIBELSK BUDSKAB

De, som har ydmyget sig for Gud, omvendt sig, taget imod Jesu frelse i tro, fået syndernes forladelse, blevet døbt og ved Guds nåde fået Helligånden som kraftkilde i deres liv, vil også forkynde et sandt bibelsk budskab.

  • De vil forkynde, at Jesus er den eneste, der kan frelse os, og at det kommer an på dig og mig, om vi vil tage imod denne frelsens gave, af nåde, ved tro.1
  • De vil forkynde, at hvis vi glemmer at holde os nær til Jesus - og synder, vil Gud se på os som retfærdige, hvis vi helhjertet angrer vor synd og tager imod frelsens gave. 16
  • De vil forkynde, at akkurat som Jesus, der kom her til jorden som et degenereret menneske, måtte hente kraft fra Gud for at vinde sejr over enhver fristelse, 17  sådan kan vi også - ved Guds hjælp - vinde sejr over enhver fristelse, der møder os. 18
  • De vil forkynde, at Gud er kærlighed, og at  „kærlighed til Gud er, at vi holder hans bud; og hans bud  (ikke katekismebudene, men Guds ti bud i 2. Mose 20,3-17 ), er ikke byrdefulde." 19
  • De vil forkynde, at Jesus var ét med Faderen. Han var Gud. Han var skaberen. Han kom  „i syndigt køds skikkelse." 20  Hans guddommelighed blev iklædt menneskelighed. Han kom i menneskelig natur. Gennem 4000 år er menneskenes fysiske styrke, mentale kraft og moralske værdi aftaget, og Kristus tog den degenererede menneskeheds svagheder på sig.  „Han har været fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd." 21 Bare på den måde kunne han frelse os.
  • De vil forkynde, at hvis vi helhjertet har overgivet os til Jesus Kristus, vil  vi „få del i guddommelig natur"  - ved Hans Ånd. 22
  • De vil forkynde, at vi kan få al den kraft, vi behøver (ved Guds Ånd) til ikke at synde, og at  „Enhver, der er født af Gud, gør ikke synd, thi Guds sæd bliver i ham; ja, han kan ikke synde, fordi han er født af Gud." 23
  • De vil forkynde, at forvandlingen i vore liv må ske nu, før Jesus kommer igen, sådan at vi kan være rene og rede, når Jesus kommer igen i himmelens skyer. For  „intet urent skal nogen sinde komme ind i den, ej heller nogen, som øver vederstyggelighed og løgn; kun de, der står skrevet i Lammets bog, som er livets bog." 24

Tvivler du på, at Jesus kan hjælpe dig til ikke at synde under enhver fristelse? Så sandt vi holder os til ham, og har en  stadig  forbindelse med Jesus, som grenen til stammen, vil vi få den hjælp, vi behøver for ikke at synde. 25  ... Hvor hører du dette forkyndt?

ET FRELSESBUDSKAB OG ET ADVARSELSBUDSKAB

Min kære læser! Det er vigtigt, at vi stiller os på Jesu side nu, sådan at vi kan få Guds Ånd, og være med i den sidste bevægelse, som Faderen, sønnen og Helligånden står bag. Bibelen skitserer i Åbenbaringens bog kapitel 14, vers 6-12 tre specielle budskaber, som hans medarbejdere vil forkynde, lige før Jesus kommer igen. Vi er også på det stærkeste blevet anbefalet at  GÅ UD  fra falske religiøse systemer og vækkelser, sådan at vi ikke skal tage del i deres frafald og synder. 26   Vil du tage imod den udfordring og være med?  Husk at de som stiller sig på Jesu side har den stærkeste på sin side. Jesus siger : „Mig er givet al magt i himmel og på jord, gå derfor ud"... 27

Lad os tage en konklusion:  Vi må være klar over, at den karismatiske bevægelse er en global bevægelse, en bevægelse som er med til at samle verden under falske manifestationer, en bevægelse som desværre er et af midlerne, som Satan benytter sig af for at samle „kristenheden" og forskellige religioner under ét. Protestanter, som har kastet troens skjold fra sig, vil - sammen med katolikker og verdslige mennesker uden forskel - forenes i denne sidste tid. Satan vil styrke sin sag ved at forføre dem alle i spiritismens lejr. Flere vil opfatte denne alliance som en storslået bevægelse, som skal omvende verden og indvarsle det længe ventede tusindårsrige. Dette vil blive en opfyldelse af Bibelens profeti, som fortæller, hvordan verden vil samle sig gennem spiritismen, og vi ser optakten til denne opfyldelse nu. 28

Måtte vi alle stille os helt og fuldt på Jesu side, sådan at vi kan få del i Helligånden. Kun da kan vi klare at skelne mellem falskhed og sandhed. Kun da kan vi være beredt, når Jesus snart kommer igen. Måtte du og jeg være iblandt dem!


KILDEHENVISNINGER:

1. Matt. 8,5-13; Ap. Gern. 3,3-19 
2. Matt. 24,24; 2. Tess. 2,9 
3. Åb. 16,13-14 
4. Matt. 7,21-23 
5. Matt. 7,15-20 
6. Matt. 6,33 
7. Ap. Gern. 5,32 
8. 2. Konge 5. kapittel 
9. 1. Kor. 14,40 
10. Joh. 8,32-24 
11. 2. Pet. 1,3-4; 1. Joh. 3,9; 1. Joh. 2,1-2 
12. Gal. 5,22 
13. Fil. 2,12-13 
14. Luk. 15,11-32; Joh. 6,37 
15. Joh. 14,6; Joh. 3,16 
16. 1. Joh. 2,1-2; Hebr. 8,1-2; 
17. Joh. 5,30 
18. 1. Kor. 10,13; Matt.28,18 
19. 1. Joh. 5,3 
20. Rom. 8,3; Joh. 1,1-3+14; Es. 9,6; Joh. 17,21-23; 2. Pet. 1,4 
21. Hebr. 2,16-18; Hebr. 4,15-17 
22. 2. Pet. 1,3-4 
23. 1 Joh. 3,9; 2. Pet. 1,10 
24. Rom. 12,1-2; Jak. 1,4; Åb. 21,27; 1. Tess. 4,13-18 
25. 1. Kor. 10,13; Joh. 15,4-5 
26. Åb. 18,1-4 
27. Matt. 28,18; Åb. 17,13-14; Åb. 5,12-14 
28. Åb. 16,12-14; Åb. 17,12-14 og bogen „Konfrontation" af E.G.White, kapitel 36 s. 478 
29. „Freedoms Ring" af Bob Trefs, marts 1991, side 9-18 
30. 1. Joh. 2,4 
31. Matt. 5,17-19 
32. Ezek. 33,31 
33. Jak. 2,14-26; 1. Joh. 5,3; Joh. 14,23-24


Denne side tilhører Abel Struksnes . For mer information, skriv til Kristen Informasjonstjeneste, Bente & Abel Struksnes, Vestrumsbygda 26, 2879 Odnes, Norge, eller send en e-mail til meg på  abels@online.no


Emner
De sidste tider