I Salme 38 ser vi, at David ikke vidste sine levende råd. Han var nedslået og modløs, og hans kamp havde drænet ham for al styrke. David råbte, "Jeg er knuget og dybt nedbøjet, hele dagen går jeg sørgende omkring... Jeg er lammet og fuldstændig knust, jeg skriger i mit hjertes uro... Mit hjerte hamrer, min kraft er borte, selv mine øjne har mistet deres glans." Salme 38, 7, 9 og 11).
Det var den samme mand som holdt Guds Ord i ave og skrev sprudlende salmer, som priser Herrens herlighed til skyerne. I den depressive tilstand gjorde David, som mange nedslåede kristne gør i dag: Han gik ud fra, at Gud tugtede ham. Han græd, "Herre, straf mig ikke i din vrede, tugt mig ikke i din harme! Dine pile sidder dybt i mig, din hånd hviler tungt på mig." (38, 2-3).
David beskriver noget , som alle Jesu efterfølgere står overfor på et eller andet tidspunkt. Han taler om at være under et dæmonisk angreb af en plagende ånd af modløshed. Dette er Satans mest potente våben mod Guds udvalgte. Ingen kristen bringer dette over sig selv, og det kommer heller ikke fra Herren. Det kommer direkte fra helvedes afgrund. Satan ønsker, at overbevise os om, at vi har nedbragt Guds vrede over os selv ved ikke at leve op til hans hellige standard.
Paulus beder os om, at vi ikke skal gå i den mentale fælde: "For at vi ikke skal bedrages af Satan; vi ved jo, hvad han har i sinde." (2. Kor. 2, 11). Paulus advarer, "Se denne modløshed for det den er: et dæmonisk våben. Det er Satans pil, som skal få dig til at tvivle på dig selv. Han ved, at han ikke kan få dig til at vende dig fra Jesus. Så han oversvømmer dig med løgne, for at udmatte dig, så du kaster håndklædet i ringen."