"... for glæde i Herren er jeres styrke." (Neh. 8,10). Da disse ord blev sagt, var israelitterne netop vendt hjem fra eksil i Babylon. Under Ezras og Nehemias ledelse, havde folket genopbygget Jerusalems mure. Nu havde de sat sig for at retablere templet og genopbygge nationen.
Nehemias kaldte ind til et særligt møde ved byens Vandport indenfor Jerusalems genopbyggede mure. "Da.... samledes hele befolkningen, alle som én, på pladsen foran Vandporten." (Neh. 8, 1). Nogle lærde mener at der samledes omkring 50.000 mennesker.
Først blev Guds Ord prædiket. Skriften fortæller, at folket hungrede efter at høre det: "... præsten Ezra (kom) med loven til forsamlingen, mænd, kvinder og alle, der var i stand til at lytte. Og på pladsen foran Vandporten læste han den op, fra det blev lyst til midt på dagen, for mændene, kvinderne og dem, der var i stand til at lytte, og hele folket hørte opmærksomt på oplæsningen af lovbogen." (8, 2-3).
Disse mennesker var ikke tvunget til at lytte til Guds Ord. En samstemmende hunger havde udviklet sig blandt dem. Og de var helt forberedte på at bøje sig for Guds Ords autoritet, og ønskede at blive ledt af det og bringe sig i overensstemmelse med dets sandhed.
Helt forunderligt prædikede Ezra for forsamlingen i seks timer, "fra morgen til midt på dagen." (8, 3). Ingen ænsede at tiden gik. I stedet "lyttede de opmærksomt på oplæsningen." (8,3).
Hvilken utrolig scene. Jeg tror, at det vil være svært at finde noget sådant i den moderne menighed. Men sand genopretning kan aldrig forekomme uden denne altopslugende hunger efter Guds Ord.
Tag ikke fejl, der var ikke nogen velformuleret prædiken ved Vandporten i Jerusalem. Ezra leverede ikke en sensationel gudstjeneste. Han prædikede direkte fra Skriften, og læste i timevis og forklarede meningen med teksten. Og som tilhørerne lyttede blev de mere og mere spændte.
Ind i mellem var Ezra så overvældet af det han læste, at han holdt inde for at "Prise Herren, Den Store Gud." (8, 6). Herrens herlighed kom kraftfuldt ned og alle løftede hænderne i lovprisning: "Hele folket svarede med løftede hænder: »Amen, amen« og kastede sig til jorden for Herren." (8,6). Angrende og sønderbrudte "kastede de sig ned til jorden og tilbad Herren." (8,6). Og så rejste de sig op, ivrige efter mere.
Der var ingen manipulation fra talerstolen, intet dramatisk vidnesbyrd. Der var ikke en gang musik. Disse mennesker var simpelthen lydhøre overfor alt hvad Gud sagde til dem.
Min ven, Jeg tror at Herren ønsker at bevæge sig blandt sit folk på den samme måde i dag. Men denne slags genoplivelse og genopbyggelse, som vi ser blandt Guds folk i Nehemias Bog kapitel 8, kræver en tjeneste og en menighed, som var lige så tændte af Skriften, som Ezra var.
Det kræver også et folk som er lige så ivrige efter at høre Guds Ord og vandre i det. Selv den mest brændende prædikant kan ikke skabe røre i en selvbehagelig forsamling, hvis denne ikke er hungrende efter at høre Guds sandhed.