E-mail: admin@tro.dk

Dato for offentliggørelse
10 Nov 2013 00:47
Forfatter
David Wilkerson

"Udrugning af slangeæg" er en bibelsk vending, ikke en vittighed, og det har noget at gøre med at vandre i hellighed for Gud. Profeten Esajas opdagede den hemmelige årsag til det åndelige nedbrud hos Guds folk, og Gud befalede Esajas at tale i mod det.. "Råb af fuld hals, spar ikke på stemmen, løft din røst som hornet! Forkynd mit folk dets overtrædelse og Jakobs hus dets synder." (Es. 58, 1). Esajas blev befalet, at afsløre Guds folks synder hos de som søgte ham dagligt, de som ønsker at kende hans veje og at vandre i retfærdighed, de som elskede at nærme sig Gud. "Mig søger de dag efter dag, de ønsker at kende mine veje; som et folk, der øver retfærdighed og ikke svigter sin Guds bud, spørger de mig om lov og ret, de ønsker at være Gud nær." (58, 2). Men deres bønner nåede ikke igennem, og deres faste var forgæves. De kom til den konklusion, at alle deres ofre, alle deres bønner, al deres søgen efter Gud ikke betalte sig. Og faktisk gemte Gud sit ansigt for dem. "Nej, det er jeres synder, der skiller jer fra jeres Gud; jeres overtrædelser skjuler hans ansigt, så han ikke kan høre jer." (Es. 59, 2).

Og der var god grund til Guds vrede. Hans folk gjorde alt det sædvanlige; de kom ofte i hans hus. De sagde alle de rigtige ord: "Vi ønsker at høre fra Gud og gøre hvad han befaler os." De virkede så lydige; de fremstod så religiøse. Men deres hjerter var delt; de elskede kun Gud med munden. Gud åbenbarede for Ezekiel at "... Du, menneske, dine landsmænd sidder langs murene og i døråbningerne og taler om dig. De siger til hinanden: »Kom dog og hør det ord, der udgår fra Herren!« Så stimler de sammen hos dig, og mit folk sætter sig foran dig; de hører på dine ord, men de handler ikke efter dem, for de handler efter deres egne elskovsord; de jager efter vinding. For dem er du som en, der synger om elskov med dejlig stemme til smuk musik; de hører på dine ord, men de handler ikke efter dem." (Ez. 33, 30-32). Det er derfor befalede Esajas at råbe så højt mod sit eget folk, de som tilsyneladende søgte ham så flittigt.

Hvilken synd fik Gud til at trække sig tilbage? Det var synden at "udruge slangeæg" og "væve edderkoppespind" (Es. 59, 5). Sindet er hjertets moderliv, og tankerne er sæden. Onde tanker er slangers sæd, som vil blive til æg, hvis sæden ikke bliver ødelagt med det samme. Gud ser hvad der sker i sindets moderliv. Han dømmer ikke på det ydre; han ser på hjertet, "han er nemlig beregnende: »Spis og drik,« siger han til dig, men hans hjerte er ikke med dig. (Ordspr. 23, 7). Guds folk lovpriste med læberne. De råbte et højt amen til hvert et kald til hellighed; de så ud som om de elskede sandheden. Men deres sind var slangereder. De var reder fyldt med slangeæg og de sad i Guds nærvær og tænkte onde tanker. Deres sind var forgiftede; de tænkte på afguder, de vævede edderkoppespind med tynde undskyldninger for at gøre forbudte ting. De fastede, bad og kaldte på Gud, og gjorde religiøse ting, men deres sind var ikke rensede. Tanker og forestillinger var ikke bragt i fangenskab.

Der er intet harmløst eller uskyldigt ved onde tanker. Hvis de ikke bliver kastet ud med det samme kan de forgifte sjælen. "Søg Herren, når han er at finde, kald på ham, når han er nær. Den ugudelige skal forlade sin vej, det onde menneske sine planer og vende om til Herren, som vil vise ham barmhjertighed, tilbage til vor Gud, for han er rig på tilgivelse. For jeres planer er ikke mine planer, og jeres veje er ikke mine veje, siger Herren; for så højt som himlen er over jorden, er mine veje højt over jeres veje og mine planer over jeres planer." (Es. 55, 6-9). Nogle mennesker lader fjenden så onde tanker i deres sind og lader disse tanker leve der. De gør intet ved dem og opdager ikke faren. Jesus sammenligner disse onde tanker med vikke og ukrudt, og "fjenden, som har sået dem, er djævelen..." (Matt. 13, 39). Kristne skal afvise sådanne tanker i det øjeblik de opstår. Et kristent liv indebærer at, "Vi nedbryder tankebygninger og alt, som trodsigt rejser sig mod kundskaben om Gud, vi gør enhver tanke til en lydig fange hos Kristus." Onde tanker bliver tankebygninger. Satan sår tankerne og han er opsat på at holde dem i live og bevare dem indtil de gror og bliver en velvoksen slange. At pleje og nære onde tanker er at udruge slangeæg. Gud siger, at vi skal gøre op med dem, tage hver enkel tanke til fange. Lad ikke bare en enkelt ond tanke få lov til at strejfe om med vilje. Indfang den tanke og slå den ihjel.

Dokumenttype
Forkyndelse